{"id":1284,"date":"2022-12-02T12:46:01","date_gmt":"2022-12-02T11:46:01","guid":{"rendered":"http:\/\/bymanden.dk\/?p=1284"},"modified":"2022-12-02T12:46:01","modified_gmt":"2022-12-02T11:46:01","slug":"lidt-historisk-receptmedicin","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/bymanden.dk\/?p=1284","title":{"rendered":"Lidt historisk receptmedicin"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"768\" height=\"1024\" src=\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Apotek2-768x1024.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-1285\" srcset=\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Apotek2-768x1024.jpg 768w, http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Apotek2-225x300.jpg 225w, http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Apotek2.jpg 960w\" sizes=\"auto, (max-width: 768px) 100vw, 768px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En lindorm, et grumt slangeuhyre, huserede engang i Viborg. Det lykkedes \u00e5benbart borgerne at f\u00e5 bugt med ormen. Historiker Ursin bringer i det mindste den myte til torvs, at apoteker Daniel Friedenreich i Viborg Svaneapotek fik sin disk bekl\u00e6dt med slangens skind.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da Daniel Friedenreich i 1673 overtog bevillingen efter sin bror, indrettede han sig p\u00e5 Nytorvs nordre side, hvor siden Amtmandsg\u00e5rden kom til at ligge. Apoteket var da n\u00f8jagtig 100 \u00e5r. Hvor det i sin f\u00f8rste tid l\u00e5, ved vi ikke. Men vi ved, at det i 1717 flyttede til vestsiden, og at det l\u00e5 her indtil 1993.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som en hovedby i N\u00f8rrejylland fik Viborg i 1545 bevilling til sin f\u00f8rste l\u00e6ge. Noget m\u00e5tte ske, efter at de katolske klostre med deres l\u00e6gekunst og -urter lukkede. Ingen l\u00e6ge uden medikamenter, og s\u00e5dan gik det til, at kongerigets tredje apotek efter K\u00f8benhavn og Odense \u00e5bnede i Viborg.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Apotekerg\u00e5rden p\u00e5 vestsiden ligger som et fint minde om en lang historie. Det var nok her, Margrethe den F\u00f8rste i 1406 k\u00f8bte en byg\u00e5rd. Apotekerk\u00e6lderen er oldtudsegammel, og den sydlige ende kan sagtens v\u00e6re fra Margrethes tid.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det kastede ogs\u00e5 glans over bygningen og byen, da selveste feltmarskal Raimondo Montecuccoli i 1660 her indrettede sit kvarter. Polske og tyske hj\u00e6lpetropper var i byen. De har nok taget godt for sig af apotekets &#8220;receptvin&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da en ark\u00e6olog i 1979 m\u00e5lte k\u00e6lderen op, forbigik det vist hans opm\u00e6rksomhed, at den har et hemmeligt rum, og at dette rum indeholder selveste indgangen til Viborgs sagnomspundne l\u00f8ngang. Det har jeg h\u00f8rt sige.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1587 fik apotekeren lov til at &#8220;holde vink\u00e6lder&#8221;, og den var en god indt\u00e6gtskilde. I mange \u00e5r tjente Viborgs apoteker ogs\u00e5 godt p\u00e5 &#8220;De fire r\u00f8veres eddike&#8221;. &#8220;Den kan strax faaes tillavet her p\u00e5 Apotheket,&#8221; hedder det i en annonce fra 1779.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter sigende havde fire r\u00f8vere under en pestepidemi udviklet eddiken, s\u00e5 de kunne stj\u00e6le fra de syge uden selv at f\u00e5 sygdommen. Den var god mod &#8220;giftige dunster og anstikkende sygdomme&#8221;. Nej, m\u00e5 vi s\u00e5 bede om apotekerens luttendrank.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>En lindorm, et grumt slangeuhyre, huserede engang i Viborg. Det lykkedes \u00e5benbart borgerne at f\u00e5 bugt med ormen. Historiker Ursin bringer i det mindste den myte til torvs, at apoteker Daniel Friedenreich i Viborg Svaneapotek fik sin disk bekl\u00e6dt med slangens skind. Da Daniel Friedenreich i 1673 overtog bevillingen efter sin bror, indrettede han sig &hellip; <a href=\"http:\/\/bymanden.dk\/?p=1284\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Lidt historisk receptmedicin<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-1284","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-tankegang"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1284","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1284"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1284\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1284"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1284"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1284"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}