![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/Minde1-300x225.jpg\")
<\/p>\n
Hans Tausens Minde<\/p>\n
Hans Tausens Minde ved Sct. Mogens Gade er til minde om reformatoren Hans Tausen, der fra 1525 til 1529 satte sig op mod den katolske biskop J\u00f8rgen Friis i Viborg – og vandt. Det lille anl\u00e6g er byens f\u00f8rste park. Da byen i 1836 indviede det, var det for at markere 300-\u00e5ret for den danske reformation. Men allerede i 1529 slog lutheranismen med Frederik den F\u00f8rstes velsignelse igennem i Viborg.<\/p>\n
Fra begyndelsen var anl\u00e6gget noget st\u00f8rre end det, g\u00e6sterne kan nyde i dag. F\u00f8rst et missionhus og dern\u00e6st en landsret kr\u00e6vede plads. Anl\u00e6ggets klassiske mindest\u00f8tte har prydet byhaven i alle \u00e5rene. Den er af skulpt\u00f8ren Herman Ernst Freund (1786-1840). Monumentet best\u00e5r af tre blokke af sandsten og et marmorrelief. Hans Tausen fremtr\u00e6der som en slags apostel med kjortel og sandaler. Beskueren kan g\u00e5 p\u00e5 jagt efter en r\u00e6kke kristne symboler: l\u00f8ve, engel, tyr, \u00f8rn, due, kerub, delfin og svane.<\/p>\n
Mindeanl\u00e6gget ligger, hvor Gr\u00e5br\u00f8dre Kirke med tilh\u00f8rende kirkeg\u00e5rd indtil 1830 l\u00e5. Den lave b\u00f8geh\u00e6k viser s\u00e5 nogenlunde omridset af den nedrevne kirke. Med borgernes hj\u00e6lp fik Hans Tausen adgang til kirken, s\u00e5 han for alvor kunne tale Roma midt imod.<\/p>\n
Hans Tausen optr\u00e6der ogs\u00e5 i en mere moderne version. I 2004 fejrede Viborg 475-\u00e5ret for den lokale udgave af reformationen. Gode kr\u00e6fter gik sammen om at f\u00e5 Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard til at udf\u00f8re en stor terrakottafortolkning af reformatoren.<\/p>\n
Bj\u00f8rn N\u00f8rgaards “Hans Tausen” st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 treenighedens s\u00f8jler. I glaskassen under figuren ligger den ligsten, som han efter legenden stod p\u00e5, da han en overgang pr\u00e6dikede udend\u00f8rs ved kirken. P\u00e5 kunstv\u00e6rkets 12 tunger og p\u00e5 glasset st\u00e5r reformatorens ord at l\u00e6se. Under ham b\u00f8lger budskabet ud til folket. Den lysende spiral omkring ham er et symbol p\u00e5 det uendelige.<\/p>\n
Men mindre kan ogs\u00e5 g\u00f8re det. I n\u00e6sten et halvt \u00e5rhundrede har Hans Tausens Mindes store blodb\u00f8g p\u00e5 sin stamme haft et fyndigt udsagn: “Billen er dum”. Med en skruetr\u00e6kker ridsede to kn\u00e6gte de tre ord, fordi de var blevet sure p\u00e5 “Billen”, det vil sige lektor Ellen Billetoft, der boede i huset lige op ad parken.<\/p>\n
En anden talende detalje er samme tr\u00e6s knude. Fagfolk siger, at den markerer overgangen mellem det oprindelige tr\u00e6, en almindelig b\u00f8g, og blodb\u00f8gen. Folk var ellers sure, da en tysk officer, der engang for l\u00e6nge siden boede i Sct. Mogens Gade 9, lod tr\u00e6et f\u00e6lde. For de kendte ikke den tyske herreg\u00e5rdsskik med at f\u00e6lde for at pode. P\u00e5 de tider var blodb\u00f8gen ret sj\u00e6lden. I dag er det til at se meningen med galskaben.<\/p>\n
Hjultorvet<\/p>\n
Midt i Sct. Mathias Gade ligger et markant torv – ikke s\u00e5 gammelt som Gammeltorv, men \u00e6ldre end Nytorv. Her l\u00e5 indtil reformationen den katolske Sct. Mathias Kirke. Borgerne var ikke sene til at fjerne kirke og kirkeg\u00e5rd. De fik af Christian den Tredje, der var konge fra 1534 til 1559, lov til at bruge pladsen som offentligt handelstorv. Navnet hentyder til, at b\u00f8nderne handlede fra vogne – hjul.<\/p>\n
Torvets flerdelte platform er i sit rids med inspiration fra kirken. Arkitekten har ikke villet ramme den n\u00f8jagtige form p\u00e5 det n\u00f8jagtige sted, men har med sin “kirkeskulptur” \u00f8nsket at give det skr\u00e5nende torv en plan flade.<\/p>\n
De to statuer vidner om Viborg som hedesagens by. Den venstre forestiller justitsr\u00e5d Georg Morville (1817-1904). Den er af Ludvig Brandstrup og kom i 1910 op midt p\u00e5 torvet. Da Anders Bundgaards statue af kammerherre Christian Ditlev L\u00fcttichau (1832-1915) skulle op, var der almindelig enighed om, at de to statuer p\u00e5 lige fod burde have plads ved det, der dengang var Hedeselskabets hovedindgang.<\/p>\n
Hedeselskabets hoveds\u00e6de kom i 1906 til Viborg. Netop d’herrer Morville og L\u00fcttichau var de store inspiratorer, da ingeni\u00f8rofficer Enrico Mylius Dalgas kom til Viborg og fik \u00f8jnene op for hedesagen. Som et resultat kunne Hedeselskabet fra 1866 begynde sit virke i landbrugets og naturens tjeneste. Den historie har de to gubber at fort\u00e6lle.<\/p>\n
Da borgmester Ludvig Glud i 1918 holdt sin afsl\u00f8ringstale, sagde han blandt andet: “I denne hedens gamle by vil mindesm\u00e6rket f\u00f8re sin tale om dygtig d\u00e5d til kommende sl\u00e6gter.”<\/p>\n
Det lille kunstv\u00e6rk i Hjultorvets nord\u00f8stlige hj\u00f8rne hedder “Mit hus”. St\u00f8bejernsskulpturen er af Erik Heide. Den kom op den 9. april 1990 og st\u00e5r til minde om 50-\u00e5ret for bes\u00e6ttelsen, hvilket skudhullerne kan tale med om.<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/Minde7-300x225.jpg\")
<\/p>\n
Latinerhaven<\/p>\n
Mellem Kompagnistr\u00e6de, Sct. Mathias Gade og Sct. Mogens Gade ligger et pragteksemplar af en byhave med offentlig adgang. Navnet “Latinerhaven” kommer ikke af ingenting, men hentyder til, at den engang var latinskolens have. I bygningerne mod nord residerede byens l\u00e6rde skole fra 1772 til 1926. I sig selv er haven et minde.<\/p>\n
Efter den store bybrand i 1726 l\u00e5 de tre grunde, som i dag udg\u00f8r Latinerhaven, hen som “en afbr\u00e6ndt plads”. De kom fra 1783 ind under latinskolen. P\u00e5 sin del lod vicerektoren i cirka 1800 det lille lysthus bygge, i dag kendt som Rektors Lysthus. Allerede fra begyndelsen markerede et stendige og nogle stynede lindetr\u00e6er dette helle midt i byen.<\/p>\n
Planteskoleejer Rasmus Brostr\u00f8m skabte den have, som siden 1928 har v\u00e6ret til f\u00e6lles gl\u00e6de. De tre smedejernsl\u00e5ger, bassinet og springvandet er et resultat af Rasmus Brostr\u00f8ms skabergl\u00e6de. Nogle af planterne er fra latinskolens tid. Endda er egetr\u00e6et ved indgangen fra Sct. Mathias Gade med stor sandsynlighed en hilsen fra tiden f\u00f8r bybranden.<\/p>\n
I dag best\u00e5r den af en staudehave, en have med snapseurter, et afsnit med rododendron samt et flor af for\u00e5rs- og sommerblomster. Dertil kommer en god blanding af tr\u00e6er, s\u00e5som ahorn, trompetkrave, robinie, hjertetr\u00e6 og stilkeg. I b\u00f8gepurret en halv snes meter fra den tidligere n\u00e6vnte indgang st\u00e5r en bl\u00e6ren\u00f8d. Denne centraleurop\u00e6iske busks kerner har gjort fyldest i munkes og nonners rosenkranse til b\u00f8n.<\/p>\n
Traditionen med de kandelaberbesk\u00e5rne lindetr\u00e6er holder kommunen i h\u00e6vd, om end det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at skifte nogle af de oprindelige tr\u00e6er ud. P\u00e5 det seneste har kommunen i samarbejde med nogle fonde gjort haven lettere tilg\u00e6ngelig for handicappede.<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/Minde6-225x300.jpg\")
<\/p>\n
Fra 1960 har digterpr\u00e6sten Steen Steensen Blicher (1782-1848) i form af en lille buste p\u00e5 en h\u00f8j sokkel kunnet skue ud over v\u00e6kster og g\u00e6ster. Blicher var kulturelt n\u00e6rt knyttet til Viborg og Viborgegnen. Busten er af billedhuggeren Theobald Thielemann og kom til Viborg allerede i 1866. F\u00f8rst stod den i et lille anl\u00e6g med lyng p\u00e5 St\u00e6nderpladsen, siden kom den til Borgvold.<\/p>\n
Pladen p\u00e5 murv\u00e6rket mod nord er i h\u00f8j grad ogs\u00e5 til minde. Lige p\u00e5 den anden side af muren virkede overl\u00e6rer Hans Christian Cornelius Mortensen (1856-1921) som biologil\u00e6rer. Blandt ornitologer over hele verden er han kendt som Fugle-Mortensen. Det var ham, der som den f\u00f8rste systematisk ringm\u00e6rkede fugle. Id\u00e9en bredte sig s\u00e5 at sige som ringe i vandet. Selv n\u00e5ede han at m\u00e6rke 6000 fugle. Blandt hans elever var forfatteren Johannes V. Jensen, der gik p\u00e5 latinskolen fra 1890 til 1893. Johannes V. Jensen forfattede teksten til den plade, der i 1952 kom op:<\/p>\n
Hans Vid og Sindrighed bar Frugt<\/em><\/p>\n hvorom der gaar i Verden Ry<\/em><\/p>\n Han fulgte Fuglen p\u00e5 dens Flugt<\/em><\/p>\n selv blev han i den stille By<\/em><\/p>\n Br\u00f8nden med l\u00f8ver og s\u00f8heste har v\u00e6ret en fast del af haven siden 1935. Arkitekt Frederik Jensen tegnede den til Viborg Byes og Omegns Sparekasse. Ved sparekassens 100-\u00e5rs jubil\u00e6um i 1928 kom den op i haven bag sparekassen. Men den kom i vejen for en udvidelse, og sparekassen for\u00e6rede den til byen.<\/p>\n En lille historisk kr\u00f8lle h\u00f8rer haven til. Det var i \u00e9t af de nedbr\u00e6ndte huse, at adelsfrue Marie Grubbe (1643-1718) muntrede sig med ladefoged S\u00f8ren S\u00f8rensen M\u00f8ller. Hendes sk\u00e6bne har inspireret mange forfattere, herunder Blicher og Holberg. I sin 89. epistel om “M\u00e6rkelige \u00e6gteskaber” har sidstn\u00e6vnte foreviget hende. Ogs\u00e5 en slags minde.<\/p>\n T\u00e6t p\u00e5 domkirken<\/p>\n P\u00e5 St\u00e6nderpladsen lige nord for domkirken st\u00e5r selveste “Retf\u00e6rdigheden”, der har form som en frodig kvindefigur af bornholmsk r\u00f8dgranit. Den er af billedhuggeren Anker Hoffmann og kom p\u00e5 plads i 1954. Nogle kalder hende “Den n\u00f8gne sandhed”, og der g\u00e5r gisninger om, hvad hun med sin griffel har skrevet p\u00e5 pargamentrullen.<\/p>\n Hvorom alting er, st\u00e5r hun som symbol p\u00e5 Viborg som tingets gamle by. Som afg\u00f8relsernes og retf\u00e6rdighedens sted. Terningspillernes “S\u00e5 g\u00e5r vi til Viborg” om den afg\u00f8rende runde henviser til, at her sker retf\u00e6rdigheden fyldest.<\/p>\n Da Viborg i 1950 markerede et femdobbelt byjubil\u00e6um, samlede folk ind til en borgergave, og den udm\u00f8ntede sig som Anker Hoffmanns figur. Ved jubil\u00e6et sparede byen ikke p\u00e5 tallene, og det ene af jubil\u00e6erne var 1400-\u00e5ret for landstinget. “Retf\u00e6rdigheden” er en yppig kvinde med rigeligt til b\u00e5de g\u00e5rden og gaden. Borgerne imellem var der nogen diskussion om, hvorvidt fordelen eller bagdelen skulle vende til bysiden, og det endte med enden.<\/p>\n I 1965 kom “Kongehyldningsmonumentet” op p\u00e5 sin helt egen og oph\u00f8jede pl\u00e6ne, “Margrethepl\u00e6nen”. Nogle mente, at “Retf\u00e6rdigheden” ikke helt var nok oven p\u00e5 det storsl\u00e5ede jubil\u00e6um. Tanken om ogs\u00e5 at s\u00e6tte et minde over de mange kongehyldninger kom op til overfladen – og blev der. Ved Statens Kunstfonds mellemkomst blev billedhuggeren Axel Poulsen udset som manden, der skulle g\u00f8re id\u00e9 til virkelighed.<\/p>\n Axel Poulsens opl\u00e6g viste Margrethe den F\u00f8rste, der den 24. januar 1396 lod den 13-\u00e5rige junker Bugislav fra Pommern hylde p\u00e5 Viborg Ting. Hendes egen s\u00f8n Oluf d\u00f8de som 16-\u00e5rig, og hun adpoterede Bugislav, der var hendes s\u00f8sters barnebarn. Som Erik af Pommern var han Kalmarunionens officielle konge, men p\u00e5 monumentet b\u00e6rer grandtanten ikke tilf\u00e6ldigt unionens krone.<\/p>\n Viborgs kongesten er kendt som Daneryg, og Axel Poulsen har gjort Daneryg s\u00e5 stor, at Bugislavs hoved er p\u00e5 h\u00f8jde med Margrethes krone. P\u00e5 den 5,5 meter h\u00f8je bronzestatues sokkel st\u00e5r: “Viborg Landsting Jyllands kongehyldningssted gennem mere end seks aarhundreder”.<\/p>\n T\u00e6t p\u00e5 domkirken, lidt oppe i Nytorvgyde, h\u00e6nger et sirligt skilt med Adam, Eva, fristelsens slange og kundskabens tr\u00e6. Det viser, hvor det vidtber\u00f8mte ren\u00e6ssancev\u00e6rtshus “Paradis” l\u00e5, indtil en storbrand i 1667 lagde det i aske. Skiltet er en stor kopi af et kistebeslag fra Bjerring Kirke.<\/p>\n “Paradis” m\u00e5 have virket tillokkende, for her indlogerede kurfyrst Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg sig, da han i 1659 kom til byen med sine bes\u00e6ttelsestropper.<\/p>\n Efter branden henlagde v\u00e6rtshusholder Salomon Gerber sine aktiviteter til hj\u00f8rnet af Nytorvgyde og Sct. Mogens Gade, hvor han fra 1669 ogs\u00e5 virkede som postmester. Det var her, to adelsm\u00e6nd i 1674 duellerede sig ihjel.<\/p>\n Mindehaven<\/p>\n Bag Skovgaard Museet ligger den dejligste lysthave, og g\u00e5rdhaven har adgang for alle. P\u00e5 den sydlige mur h\u00e6nger to v\u00e6sentlige mindeplader, bronzerelieffet “Mordet i Finderup Lade” og en bronzeplade for forfatteren, museumsmanden og viborgenseren Peter Seeberg (1925-1999).<\/p>\n Kongemordet i Finderup Lade lidt sydvest for Viborg er \u00e9n af de mere kendte begivenheder i danmarkshistorien. Billedhuggeren Mogens B\u00f8ggilds relief kom op i 700-\u00e5ret for mordet, alts\u00e5 i 1986. Vi ser, hvordan en flok m\u00e6nd er ved at presse d\u00f8ren til laden ind, mens der er stor opstandelse inden d\u00f8re. Nogle af figurerne st\u00e5r helt frit, og alt i alt giver relieffet et levende indtryk af den dramatiske h\u00e6ndelse.<\/p>\n Sanktc\u00e6cilienat den 22. november 1286 havde kong Erik Glipping med f\u00f8lge p\u00e5 en jagt indlogeret sig i laden. Ni storm\u00e6nd, heriblandt marsk Stig Andersen, fik senere dom for, at de med 56 stik havde dr\u00e6bt kongen, men eftertiden betragter mordet som v\u00e6rende uopklaret. Mistanken kan lige s\u00e5 godt rette sig mod hertug Valdemar eller dronning Agnes.<\/p>\n Kongen fik sit sidste hvilested i Viborg Domkirke. I mange \u00e5r l\u00f8d klagesangen over den myrdede konge i kirken. En sten i gulvet foran alterskranken markerer hvilestedet. Et blyskrin med nogle knogler, to t\u00e6nder og h\u00e5ndtaget fra et sv\u00e6rd er alt, hvad Nationalmuseet i sidste ende tildelte Viborg af den historie.<\/p>\n Peter Seeberg (1925-1999) ledede Viborg (Stifts)museum fra 1960 til 1993 og skrev sin intense novellesamling “Dinosaurusens sene eftermiddag”, da han var godt og vel midtvejs i sit Viborg-virke. Han stod i en eksistentiel krise og s\u00f8gte til sit fristed i Provence for at skrive sig ud af sortsynet. Pladens citat er \u00e9t blandt samlingens 24 “\u00f8jeblikke”: “Det \u00f8jeblik du v\u00e5gner og der sidder een p\u00e5 sengekanten og stirrer sp\u00e6ndt med et varmt blik og du ved, du er velkommen tilbage.”<\/p>\n Da stiftsmuseet i 1981 flyttede, efterlod det sig den svalende have. Mindepladen er velplaceret netop her. Engang var her f\u00e6ngselsg\u00e5rd. Nu f\u00e6ngsler haven med sin tilbagetrukne ro og sine minder.<\/p>\n Nytorv<\/p>\n Den 8. marts 1914 fejrede amtmandsparret Ida og Harry Rowland Gr\u00f8n s\u00f8lvbryllup og \u00f8nskede at s\u00e6tte et minde lige uden for deres vinduer i amtmandsg\u00e5rden p\u00e5 Nytorv. Mindet fik form som Sct. Kjelds Br\u00f8nd.<\/p>\n Parret hyrede den k\u00f8benhavnske billedhugger Anders Bundgaard til at skabe en vandkunst til torvet. Anders Bundgaard var betaget af historien om Sct. Kjeld, Viborgs v\u00e6rnehelgen. Ganske vist er Sct. Kjelds Kilde knyttet til domkirken, men han levede sig s\u00e5 meget ind i opgaven, at han i sine tanker omd\u00f8bte Nytorv til Sct. Kjelds Torv, hvilket fremg\u00e5r af dette citat, idet han kommer ind p\u00e5 br\u00f8ndens tre egern:<\/p>\n “Det er s\u00e5dan et hyggeligt dyr. Og Sct. Kjelds Torv er et gr\u00f8nttorv. Det er meningen, at br\u00f8nden ikke blot skal v\u00e6re til pynt, men ogs\u00e5 til nytte. Konerne skal til sommer, n\u00e5r den er opstillet, kunne g\u00e5 hen og skylle og friske deres gr\u00f8ntsager ved den. Og s\u00e5 vil det forh\u00e5bentlig tage sig ud, at de tre egern rager op over alt det gr\u00f8nne.”<\/p>\n Ved en stor kirkefest i Viborg Domkirke den 11. juli 1189 oph\u00f8jede \u00e6rkebiskop Absalon – med pave Clemens’ velsignelse – Viborgs Kjeld til helgen. Siden har Viborg og Kjeld v\u00e6ret forbundne kar. I mange \u00e5r var den 11. juli hviledag i stiftet.<\/p>\n P\u00e5 Nytorv l\u00e5 den lille Sct. Hans Kirke. Denne var stor nok til at give plads til et stort torv. Stort var det, da Frederik den Anden lod pladsen rydde, s\u00e5 han og dronning Sofie den 15. juni 1584 kunne lade deres syv\u00e5rige s\u00f8n Christian hylde som den kommende Christian den Fjerde. I hyldesten deltog 23 rigsr\u00e5der, 181 lens- og adelsm\u00e6nd, ni herrem\u00e6nd, 11 hofr\u00e5der, alle de jyske bisper og provster samt to pr\u00e6ster fra hvert herred. Siden har det v\u00e6ret folkets torv. Den seneste renovering har trukket yderligere i den folkelige retning.<\/p>\n Brostr\u00f8ms Minde<\/p>\n Den sk\u00e5nske gartner Carl Jacobson Brostr\u00f8m (1836-1917) nedsatte sig i 1864 som handelsgartner i Viborg. Frem til sin d\u00f8d kom han til at s\u00e6tte et stort pr\u00e6g p\u00e5 sin by og p\u00e5 dansk gartnerbrug. Mindeanl\u00e6gget ved S\u00f8nders\u00f8s nordvestre hj\u00f8rne er i 1919 sat af Almindelig dansk Gartnerforening, som Carl Jacobson Brostr\u00f8m i 1887 var med til at stifte, og som han var den f\u00f8rste formand for.<\/p>\n Stadsparken Borgvold havde ikke v\u00e6ret den samme uden Carl Jacobson Brostr\u00f8ms indsats. Sit gartneri udviklede han til at v\u00e6re blandt Danmarks st\u00f8rste. Da det var st\u00f8rst, d\u00e6kkede det 64 hektar og besk\u00e6ftigede 140. S\u00f8nnerne Carl og Rasmus fortsatte virket. Da byen efter f\u00f8rste verdenskrig udviklede sig mod nord, skete det i f\u00f8rste omgang p\u00e5 Brostr\u00f8ms Toft mellem nutidens Gl. Skivevej og H.C. Anderens Vej. En del sorter fra dengang lever videre i haverne og ikke mindst i Digterparken.<\/p>\n Arktekt Peder Vilhelm Jensen-Klint og billedhugger Carl Numelin udformede det markante granitmonument med b\u00e6nke og mindeplader. Anl\u00e6ggets l\u00f8se sten er senere kommet til, idet de f\u00f8rst stod i Rasmus Brostr\u00f8ms have ved “Mogenshus”, Gl. Aalborgvej 2.<\/p>\n S\u00e5 er vi ved vejs ende. Tak for f\u00f8lgeskabet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" K\u00e6re l\u00e6ser F\u00f8lg med p\u00e5 en lille byvandring i Viborgs hjerteregion omkring domkirken. Bymanden har valgt “minder” som en ledetr\u00e5d. Viborg er sandt for dyden rundh\u00e5ndet, n\u00e5r byen tilgodeser byvandrere. God tur. Bymanden Hans Tausens Minde Hans Tausens Minde ved Sct. Mogens Gade er til minde om reformatoren Hans Tausen, der fra 1525 til 1529 … L\u00e6s mere Minderig byvandring<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-153","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-fodnoter-til-fodfolk"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/153","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=153"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/153\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=153"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=153"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=153"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/Minde8-225x300.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/Minde2-225x300.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/Minde4-300x225.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/Minde3-300x225.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/Minde5-300x225.jpg\")
<\/p>\n