{"id":233,"date":"2019-02-15T12:06:03","date_gmt":"2019-02-15T11:06:03","guid":{"rendered":"http:\/\/bymanden.dk\/?p=233"},"modified":"2019-02-15T12:06:04","modified_gmt":"2019-02-15T11:06:04","slug":"hederejse-og-hede-debatter","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/bymanden.dk\/?p=233","title":{"rendered":"Hederejse og hede debatter"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Me\u00efr Aron Goldschmidt havde blik for Blichers land.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

“N\u00e6h, t\u00e6nk! Amager. Det er som at komme til et fremmed land. Det er en hel rejse,” ivrer Kjeld, da det kendte trekl\u00f8ver i “Olsen-Banden p\u00e5 sporet” overskrider gr\u00e6nsen til amagerkanernes verden.<\/p>\n\n\n\n

I 1866 foretog forfatteren Me\u00efr Aron Goldschmidt en\nekspedition til det indre Jylland, til Viborgegnen. I bogen “En Hedereise\ni Viborg-Egnen” fra 1867 indvier han hele nationen i sine opdagelser. En\nholdning fuldst\u00e6ndig som Kjelds skinner igennem. For skribenten var det som at\nkomme til et fremmed land.<\/p>\n\n\n\n

Men Me\u00efr Aron Goldschmidt kom hurtigt efter det.\nSamtaler og iagttagelser supplerede han med studier i b\u00f8ger og arkivalier. F\u00f8r\nhan i hestevogn begiver sig ud i det uvisse hedeland, lurer han, hvad Viborg er\nfor en st\u00f8rrelse, og konklusionen lyder: “Fuldt s\u00e5 meget som det synlige\nViborg tr\u00e6der ved n\u00e6rmere beskuelse det forsvundne Viborg frem.”<\/p>\n\n\n\n

Hald er porten til vidderne, og fem herrer f\u00f8lger\nham derud for lige at sikre sig, at han kommer ordentligt af sted. Et sluttet\nselskab i forhold til k\u00e6mpevisens “De vare syv og syvsindstyve, der de\ndroge ud fra Hald.” Egentlig betyder det, at 147 hofm\u00e6nd dundrede fra Hald\np\u00e5 deres heste, men “syvsindstyve” kunne f\u00f8rhen ogs\u00e5 bare betyde, at\nde var rigtig mange.<\/p>\n\n\n\n

Forfatteren er tydeligt betaget af Hald. Om visens\n“Hald” overhovedet er vores Hald, ved vi ikke bestemt.\n“Hald” er et ord for en bakke eller en skr\u00e5ning, hvilket g\u00f8r\nmulighederne mange. Goldschmidt ser for sig, at noget stort har v\u00e6ret p\u00e5 spil\nved Hald Slot. K\u00e6mpeviser er af natur \u00e9t rodsammen af helte, begivenheder, tider\nog lokaliteter, men ingen kan v\u00e6re i tvivl om, at “Hr. Bugge bygger op\nHald med \u00e6re”, og at samme Bugge er \u00e9n af hederejsens helte.<\/p>\n\n\n\n

Apropos de nyeste fund p\u00e5 Hald-odden er Me\u00efr Aron\nGoldschmidt meget \u00e5ben for, at det netop er her, ridder Bugge som ejer fra 1346\nrejste sin borg. Fint argumenterer han for, at Valdemars Skanse er Valdemar\nAtterdags belejringsskanse fra 1355 eller en slags fremskudt bastion for selve\nborgen. Han kan ogs\u00e5 godt se, at han p\u00e5 vej ud til kartoffeltyskerne st\u00e5r med\nen glovarm kartoffel:<\/p>\n\n\n\n

“Nu kommer diskussion, strid, uopl\u00f8selig\nmeningsforskel. Ikke blot to eller flere mennesker kunne g\u00e5 her og strides\nvenskabelig uden ende; men et ensomt menneske vil komme i strid med sig selv. Hvad\nvar det \u00e6ldste Hald?”<\/p>\n\n\n\n

Diskussionen lukker han beh\u00e6ndigt med, at vi er\n“lidt ude i sagntiden”. Derimod er heden og dens folk h\u00f8jst\nn\u00e6rv\u00e6rende for ham. N\u00e5r alt kommer til alt er hederejsen en art pilgrimsrejse i\nBlichers spor.<\/p>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 tydeligt, at han har sv\u00e6rt ved at slippe\nViborg, og bogen indeholder et skarpt indl\u00e6g til fordel for en hel domkirke. Da\nGoldschmidt g\u00e6stede byen, stod korsarme, kor og apsis s\u00e5 godt som f\u00e6rdige, det\nvil sige to femtedele af den planlagte kirke.<\/p>\n\n\n\n

Men arbejdet havde slugt hele bevillingen. St\u00e6rke\nkr\u00e6fter arbejdede nu p\u00e5, at det m\u00e5tte v\u00e6re op til eftertiden at genoptage\narbejdet med de tre femtedele. Nutiden m\u00e5tte tage til takke med den f\u00e6rdige\n\u00f8stfl\u00f8j. Forfatteren tr\u00e6kker Marmorkirken frem som skr\u00e6keksemplet. Endnu i 1866\nl\u00e5 den hen som en ruin. Den stod f\u00e6rdig i 1894 – efter 145 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

H\u00f8jesteret havde i satirebladet Corsarens dage id\u00f8mt\nham en livsvarig censur. Godt for Viborg Domkirke, at “livsvarig” var\naf kortere varighed.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“N\u00e6h, t\u00e6nk! Amager. Det er som at komme til et fremmed land. Det er en hel rejse,” ivrer Kjeld, da det kendte trekl\u00f8ver i “Olsen-Banden p\u00e5 sporet” overskrider gr\u00e6nsen til amagerkanernes verden. I 1866 foretog forfatteren Me\u00efr Aron Goldschmidt en ekspedition til det indre Jylland, til Viborgegnen. I bogen “En Hedereise i Viborg-Egnen” fra 1867 … L\u00e6s mere Hederejse og hede debatter<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-233","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bymanden-oever-sig-i-kunsten-at-goere-det-snaevre-vidtfavnende"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/233","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=233"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/233\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=233"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=233"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=233"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}