{"id":379,"date":"2019-12-14T14:50:10","date_gmt":"2019-12-14T13:50:10","guid":{"rendered":"http:\/\/bymanden.dk\/?p=379"},"modified":"2019-12-14T14:50:10","modified_gmt":"2019-12-14T13:50:10","slug":"i-al-almindelighed","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/bymanden.dk\/?p=379","title":{"rendered":"I al almindelighed"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jeg husker tilbage til tiden, da rundstykker var rundstykker. Husker, hvordan bager Laursen p\u00e5 Randersvej stolt fremviste dagens f\u00f8rste plade med glohede rundstykker til dagens f\u00f8rste kunde. “De er som smurt i Sadolin,” noterede han.<\/p>\n\n\n\n

De var forholdsvis sm\u00e5. Ikke store og oppustede. Intense\ni smagen. Men f\u00f8rst og fremmest var de slet og ret “rundstykker”.\nBevares; dengang kunne vi ogs\u00e5 f\u00e5 horn, gifler, kryddere og tebirkes. I dag er\ntyperne s\u00e5 mange, at jeg slet ikke kan hitte rede p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n

Udbuddet er nu s\u00e5 stort, at rundstykkerne hos vores\ni \u00f8vrigt udm\u00e6rkede bager i Houlk\u00e6r b\u00e6rer skiltet “alm. rundstykke”.\n“Seks almindelige rundstykker,” siger jeg. “Hvilke skal det\nv\u00e6re?” sp\u00f8rger bagerjomfruen. “Jo, alts\u00e5 almindelige.” “N\u00e5,\nhelt almindelige.” “Alts\u00e5 almindelig almindelige,” slutter jeg\nmed et lille ordspil konversationen og f\u00e5r seks styk fra kurven med “alm.\nrundstykke”.<\/p>\n\n\n\n

For mange st\u00e5r rundstykker som s\u00f8ndagskost.\n“Almindelig” smager ikke desto mindre af hverdag. Af f\u00e6lles,\nbundsolide konventioner. Uden weekendens rundstykker er jeg som mytologiens\nAntaeus, der tabte s\u00edne ellers uanede kr\u00e6fter, da han mistede jordforbindelsen.\nJeg har det som Dan Tur\u00e8ll, da han f\u00f8lte sig kaldet til at skrive sin\n“Hyldest til hverdagen”: “Hold da helt ferie, hvor jeg holder af\nhverdagen.”<\/p>\n\n\n\n

Mit f\u00f8rste m\u00f8de med det almene var nok p\u00e5 Vestre\nSkole, der efter femte klasse lagde op til at dele \u00e5rgangen i en\n“boglig” og en “almen” linje. Slut med den uskyldige\nbarndom, thi allerede nu begyndte voksenalderens b\u00e5sesystem. Ud fra\n“standpunkt, evner og interesser” skulle b\u00f8rnenes veje skilles. Som\nnoget enest\u00e5ende ville \u00e5rgangens for\u00e6ldre det anderledes. De havde mulighed for\nat stemme om sagen og stemte for endnu to udelte skole\u00e5r. Men for mig stod\n“almen” i flere \u00e5r derefter som noget andenrangs.<\/p>\n\n\n\n

For nogle \u00e5r siden kunne selskabet Alm. Brand\nfremvise et kanonregnskab og udsendte en pressemeddelelse med overskriften\n“Ualmindelig godt resultat”. Det var vel dengang, almenhedens gamle brandforsikring\nbetjente sig af sloganet “Vi er ikke helt almindelige”. Stednavne som\nAlmind og Almindingen vidner ogs\u00e5 om f\u00e6llesskabets styrke og sikre havn. Liges\u00e5\nmed de almene boligselskaber.<\/p>\n\n\n\n

I dagbogen “Vejrdage” fra 1980 skriver\nVilly S\u00f8rensen: “Men de s\u00e6dvanlige dage med hverdagsvejr, de lunkne, de\ngr\u00e5, de triste, de minder s\u00e5 meget om s\u00e5 mange andre, at de slet ikke minder om\nnogen.”<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan heller ikke kende det ene “alm. rundstykke” fra det andet. Men ih, hvor de smager.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg husker tilbage til tiden, da rundstykker var rundstykker. Husker, hvordan bager Laursen p\u00e5 Randersvej stolt fremviste dagens f\u00f8rste plade med glohede rundstykker til dagens f\u00f8rste kunde. “De er som smurt i Sadolin,” noterede han. De var forholdsvis sm\u00e5. Ikke store og oppustede. Intense i smagen. Men f\u00f8rst og fremmest var de slet og ret … L\u00e6s mere I al almindelighed<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-379","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bymanden-oever-sig-i-kunsten-at-goere-det-snaevre-vidtfavnende"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/379","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=379"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/379\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=379"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=379"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=379"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}