“Ny-M\u00f8lle gav stenen. Egnens beboere sl\u00e6bte den herop.” En del af inskriptionen p\u00e5 \u00e9t af de 348 indslag, der optr\u00e6der i Viborg Stiftsmuseums registrant fra 1986, “Mindesten og monumenter i Viborg Amt”.<\/p>\n\n\n\n
Sl\u00e6be, netop. N\u00e5r jeg ser store sten p\u00e5 min vej, falder tanken p\u00e5 de mennesker, der baksede dem p\u00e5 plads. Istidens is skubbede dem hertil, men mennesket f\u00f8rte dem videre. Asede og masede. Den n\u00e6ste tanke er, hvad meningen i galskaben er.<\/p>\n\n\n\n
Inskriptionerne taler jo deres tydelige sprog, hvis de ellers er til at tyde. \u00c6lde har p\u00e5 nogle af mindestenene v\u00e6ret som et viskel\u00e6der, og kun med lidt god vilje er de til at greje. Tag for eksempel stenen p\u00e5 hj\u00f8rnet af Sct. Laurentii Vej og Sct. Knuds Vej.<\/p>\n\n\n\n
Det ser ud, som om der st\u00e5r: “Sct. Laurentii L\u00f8kke”, thi det var jo her, Sct. Laurentii Kapel i meget gamle tider l\u00e5. I 1929 gravede planteskoleejer og amat\u00f8rark\u00e6olog Rasmus Brostr\u00f8m p\u00e5 l\u00f8kken, det vil sige det indhegnede stykke jord, og han st\u00f8dte vitterlig p\u00e5 kapellet. Jeg kan ikke undlade at n\u00e6vne, at han var oldefar til en meget n\u00e6rv\u00e6rende S\u00f8ren Brostr\u00f8m.<\/p>\n\n\n\n
Nysgerrigheden drev den nuv\u00e6rende ejer til Rigsarkivet. I 1929 stod kommunel\u00e6rer – og senere forstander for handelsskolen – Johannes Hansen som ejer, og det var ham, der gav sin herskabelige villa det gamle navn. Granskningen viste endda, at Johannes Hansen fik en tinglyst eneret til at r\u00e5de over Sct. Laurentius-navnet til privat ejendom.<\/p>\n\n\n\n
Andre steder er det tydeligt, at stenene skal forhindre os i at komme p\u00e5 afveje. Atter andre steder er det sv\u00e6rt at se form\u00e5let. En venlig sj\u00e6l har m\u00e5ske blot sat stenen, fordi den skal tage sig ud. Gl\u00e6de andre. Eller for nemheds skyld. Denne flytten rundt med sten har v\u00e6ret – og er – en folkesport. Steng\u00e6rder, ikke at forglemme. Sten p\u00e5 sten er et hestearbejde.<\/p>\n\n\n\n
Nogle sten lader sig ikke s\u00e5dan flytte med. Det er de enorme ledeblokke. De st\u00f8rste har navne. Den allerst\u00f8rste k\u00e6mpesten ligger p\u00e5 Fyn. Den hedde Dammestenen. 10 meter h\u00f8j og 46 meter i omkreds er dog noget. For \u00e5r tilbage gisnede nogle om, at krabaten kunne v\u00e6re et stykke urfjeld, der stak op.<\/p>\n\n\n\n
Her p\u00e5 lag har vi Vindumstenen og Lindumstenen. F\u00f8rstn\u00e6vnte kommer fra det sydlige Norge, hvorimod stenen i Lindum Skov er med v\u00e4nliga h\u00e4lsningar fra Blekinge,<\/p>\n\n\n\n
Som spejder tog jeg duelighedstegnet “geolog” og oparbejdede en vis stensamling. Min viden om emnet var ret begr\u00e6nset; men den, der skulle overh\u00f8re mig, vidste endnu mindre. I de blindes rige er den en\u00f8jede konge.<\/p>\n\n\n\n
I gymnasiet havde jeg til geografi en ung, h\u00f8jt v\u00e6rdsat og stentosset adjunkt, der gjorde beundringsv\u00e6rdige fors\u00f8g p\u00e5 at l\u00e6re os om forskellene mellem rhombeporfyr, \u00e5landskvartsporfyr, paskallavikporfyr og rappakivi. Sender gerne en venlig tanke til ham, n\u00e5r jeg finder underlige sten.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e6rlig \u00e9n sten husker jeg: viborgit, der kommer fra den \u00f8stlige del af Den Finske Bugt, hvor navnef\u00e6llen Viborg ligger – mange stenkast borte.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
“Ny-M\u00f8lle gav stenen. Egnens beboere sl\u00e6bte den herop.” En del af inskriptionen p\u00e5 \u00e9t af de 348 indslag, der optr\u00e6der i Viborg Stiftsmuseums registrant fra 1986, “Mindesten og monumenter i Viborg Amt”. Sl\u00e6be, netop. N\u00e5r jeg ser store sten p\u00e5 min vej, falder tanken p\u00e5 de mennesker, der baksede dem p\u00e5 plads. Istidens is skubbede … L\u00e6s mere “L\u00f8kkesten” og andre gode sten<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":484,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-483","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bymanden-oever-sig-i-kunsten-at-goere-det-snaevre-vidtfavnende"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/483","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=483"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/483\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/484"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=483"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=483"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/bymanden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=483"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}