Respekt for Salonen, n\u00e5r den sl\u00e5r p\u00e5, at den er “est.” i 1867, om end jeg havde foretrukket det danske “grdl.”; men det er knap s\u00e5 fancy.<\/p>\n\n\n\n
Det med de 1867 er endda lidt af en underdrivelse, for Viborg Dansesalonselskabs f\u00f8rste pavillon, der l\u00e5 i det fjerneste hj\u00f8rne af Asmildklosters have, var fra 1847. Den kom hurtigt til at hedde Salonen, og det navn har holdt ved siden.<\/p>\n\n\n\n
Fra begyndelsen var det klart, at ballerne “p\u00e5 Salonen” var for “dannede mennesker”. Ja, denne formulering er fra vedt\u00e6gterne. Ikke noget med tjenestepiger, h\u00e5ndv\u00e6rkersvende, menige soldater og den slags. Latinskolens \u00e6ldste disciple kunne lige g\u00e5 an, men uden ledsagere.<\/p>\n\n\n\n
Da H.C. Andersen fra den 2. til den 6. september 1859 boede p\u00e5 Asmildkloster, havde han stor moro af at f\u00f8lge et b\u00f8rnebal, der foregik i det smukke haveanl\u00e6g og Salonen.<\/p>\n\n\n\n
Under krigen i 1864 indtog tysken Salonen, og den tog uoprettelig skade. S\u00e5 opstod id\u00e9en om at flytte aktiviteterne til den lille tange ved Borgvold. Efter at en bred d\u00e6mning i 1855 kom til, var tangens tid som smal vej forbi. I 1867 \u00e5bnede Salonen, tegnet af domkirkearkitekt Julius Tholle.<\/p>\n\n\n\n
I de f\u00f8rste \u00e5r gik det godt for Salonen. Udvidelser og en ekstra etage vidnede om dette. Men alting har en ende, og i 1935 var det slut med Viborg Dansesalonselskab. Kommunen overtog etablissementet.<\/p>\n\n\n\n
Igen kom tysken. I 1943 t\u00e6ndte to sabot\u00f8rer ild til hele herligheden, fordi tyskerne brugte Salonen til indkvartering. I 1956 stod en ny, kommunal udgave f\u00e6rdig. I 1990 trak kommunen sig ud og lod de private ejere af Golf Hotel Viborg komme til, og de kvitterede med en gennemgribende modernisering.<\/p>\n\n\n\n
Se, det var den korte historie om Salonen.<\/p>\n\n\n\nFire bogstaver st\u00e5r som en trylleformular p\u00e5 den \u00f8stre gavl til Sct. Mathias Gade 78. Et sesam, der kan \u00e5bne d\u00f8ren til et stykke lokalhistorie.<\/p>\n\n\n\n
Viborg Borgerforening med tilh\u00f8rende klub er fra 1854. To \u00e5r efter kom Haandv\u00e6rkerforeningen i Viborg til verden. Sidst i 1870 smeltede de to sammen. Viborg Borger- og Haandv\u00e6rkerforening var en realitet – forkortet: V.B. & H.F.<\/p>\n\n\n\n
Siden 1834 havde Viborg haft Viborg Klub for den absolutte elite. P\u00e5 de tider hed det om Viborg, at byen var en “fortryllende lille embedsby, hvor kastev\u00e6sen og snobberi beherskede hele livet”.<\/p>\n\n\n\n
Nuvel. Klublivet skulle i det mindste ikke v\u00e6re forbeholdt de fine. Borgerforeningen med sin “nye klub” var en modv\u00e6gt. Den f\u00f8rste bestyrelse bestod s\u00e5ledes af en skr\u00e6ddermester, tre k\u00f8bm\u00e6nd, en urmager, en handelsfuldm\u00e6gtig og en malermester.<\/p>\n\n\n\n
I 1850 turde den gamle Viborg Klub binde an med et prestigebyggeri. Under st\u00e6nderforsamlingerne havde den haft fremdrift. Den byggede den statelige og stilrene klubbygning i Sct. Mathias Gade 78. Dengang havde ingen troet det muligt, at V.B. & H.F. mange \u00e5r senere, i 1947, skulle overtage bygningen. Foreningen fik 36 \u00e5r i det h\u00f8jere borgerskabs gamle bastion.<\/p>\n\n\n\n
Den 10. april 1954 var en stor dag i Viborg Borger- og Haandv\u00e6rkerforenings historie. Den kunne da fejre sine 100 \u00e5r og samtidig pr\u00e6sentere “Pal\u00e6” i en st\u00e6rkt udvidet og moderniseret udgave.<\/p>\n\n\n\n
Desuden var “krostuen i k\u00e6lderen” klar. Siden kendt som Munkek\u00e6lderen eller Latinerly – slet og ret: Ly. Traditionerne har et sikkert og levedygtigt ly.<\/p>\n\n\n\nGr\u00e5br\u00f8dre Klosters g\u00e5rd er stedet for den, der \u00f8nsker at dv\u00e6le. At m\u00e6rke fortid og nutid l\u00f8be sammen, s\u00e5 tiden holder op med at v\u00e6re. Og vips st\u00e5r den dv\u00e6lende paradoksalt nok med spandevis af tid.<\/p>\n\n\n\n
I 1235 grundlagde gr\u00e5munkene deres kloster i Viborg. Frans den Helliges tiggermunke havde i \u00e5rene lige inden etableret sig i Ribe og Slesvig, og nu var det helligbyen Viborgs tur.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 gammelt er murv\u00e6rket nu ikke. Klostrets bygningshistorie er kompliceret. Vi m\u00e5 begr\u00e6nse os til at notere, at middelalderen taler til os gennem murv\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n
Det lille anl\u00e6g med tj\u00f8rnene og kummestenen er g\u00e5rdrummets fikspunkt. Rummet var ikke det samme uden. Sv\u00e6rt at forst\u00e5, at den lille vandkunst kun har v\u00e6ret med siden 1975.<\/p>\n\n\n\n
Fra 1975 til 1977 var klostret genstand for den helt store restaurering. F\u00f8rst da fik den gamle kummesten fra en Viborg-byg\u00e5rd plads i klosterg\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n
Dybt i klosterhaven l\u00e5 frem til 1772 Jomfru Maries Sundshedsbr\u00f8nd. En kilde til sundhed. Klosterg\u00e5rdens blidt klukkende vand og den unikke stemning i det hele taget g\u00f8r godt for den mentale sundhed.<\/p>\n\n\n\nNulkilometerstenen p\u00e5 Nytorv vendte tilbage til sin vante plads, efter at kommunen havde renoveret torvet, og godt for det. Her sidder den og vidner om de nye og effektive tider, da Danmark som \u00e9t af de sidste lande i Europa per den 1. juli 1912 indf\u00f8rte meteren som m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
I cirka 1150 skrev den islandske abbed Nicolaus en h\u00e5ndbog for pilgrimme. H\u00e6rvejen indg\u00e5r som et naturligt led p\u00e5 vejen til Santiago de Compostela, Rom eller det hellige land. Abbeden regner med to dagsrejser mellem Aalborg og Viborg, syv videre til Hedeby-Slesvig. Dengang var det fuldt tilstr\u00e6kkeligt at operere med dagsrejserne som m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
Senere kom de menneskelige dimensioner ind: fod, favn og skridt. Ikke alt for n\u00f8jagtige. S\u00e5 kom milen, som var ret s\u00e5 forskellig fra land til land. En dansk mil var – og er – godt og vel 7,5 kilometer.<\/p>\n\n\n\n
En lov fra 1907 sendte milen p\u00e5 aft\u00e6gt, og s\u00e5 kan det nok v\u00e6re, at amtsvejinspekt\u00f8rerne fik travlt med at m\u00e5le afstande og s\u00e6tte kilometersten op. If\u00f8lge loven skulle de benytte en nulkilometersten som nulpunkt. Ergo er Viborgs eksemplar fra den store opm\u00e5ling, der fandt sted fra 1908 til 1911.<\/p>\n\n\n\n
I nulkilometerstenen finder vi det perfekte symbol for et udgangspunkt og et endem\u00e5l. Og det er ikke det v\u00e6rste st\u00e5sted at have.<\/p>\n\n\n\nDen er let at forbig\u00e5, i det mindste for uindviede. Foran Viborg Domkirkes hovedportal sidder i bel\u00e6gningen en lille, skulpturel jakobsskal. Den skal Danske Santiagopilgrimme have \u00e6ren for.<\/p>\n\n\n\n
I gammel tid var H\u00e6rvejen en vigtig vej for pilgrimme. Viborg l\u00e5 som en hellig oase p\u00e5 vejen. Domkirken med sit f\u00e6llesskab af augustinerkorherrer, klostre med gr\u00e5br\u00f8dre, sortebr\u00f8dre, korsbr\u00f8dre og augustinernonner samt hele 12 sm\u00e5 sognekirker gjorde Viborg til et \u00e5ndeligt stoppested. Domkirkens samling af relikvier var heller ikke v\u00e6rst.<\/p>\n\n\n\n
Sct. Mikkels Port i byens sydlige udkant b\u00f8d sig til som en velkomst og et farvel til de vandrende. Lige ved porten l\u00e5 Jerusalems Kapel, som m\u00e5 have spillet en stor rolle for pilgrimmene.<\/p>\n\n\n\n
Den nye tids pilgrimme har taget H\u00e6rvejen og Viborg til sig. H\u00e6rvejen er en del af pilgrimsvejen til Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien, \u00e9t af de store valfartssteder. For pilgrimmene er det gammel tradition at g\u00e5 de sidste sm\u00e5 100 kilometer til Finistere, Verdens Ende, for at finde en muslingeskal til den videre f\u00e6rd i livet.<\/p>\n\n\n\n
Jakobsskallen hedder ogs\u00e5 en ibsskal, for Sankt Jakob og danskernes Hellig Ib er den samme. Viborgs Sct. Ibs Gade minder om, at Viborg havde en Sct. Ibs Kirke, der formentlig l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 det syd\u00f8stlige hj\u00f8rne af krydset mellem Sct. Nicolaj Gade og Rosenstr\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n
Gamle grave i Viborg har \u00e5benbaret jakobsskaller. Ikke alle gik videre.<\/p>\n\n\n\nKvindeskulpturen “Retf\u00e6rdigheden” vendte rumpetten til bysiden, da hun i 1954 fik sit st\u00e5sted p\u00e5 St\u00e6nderpladsen. Men det var ikke en given sag. Mand og mand imellem gik debatten, om den fagre figur skulle have bagpartiet mod \u00f8st eller vest.<\/p>\n\n\n\n
“Retf\u00e6rdigheden” er et udslag af et femdobbelt byjubil\u00e6um i 1950. Hun er en borgergave, udf\u00f8rt af billedhuggeren Anker Hoffmann, der var kendt for at excellere i veldrejede kvinder og kraftfulde m\u00e6nd. Efter sigende kunne han p\u00e5 det n\u00e6rmeste se figurerne i det r\u00e5 materiale.<\/p>\n\n\n\n
Skulpturen skulle gerne manifestere Viborg som tingbyen, afg\u00f8relsernes by. Anker Hoffmann gik tr\u00f8stigt til arbejdet, idet han for sig s\u00e5 den romerske gudinde Justitia med v\u00e6gt, sv\u00e6rd og bind for \u00f8jnene. Men ikke nikke nej. Den lokale komit\u00e9 \u00f8nskede sig en kvindeskikkelse med urkraft og ikke noget fort\u00e6nkt juristeri.<\/p>\n\n\n\n
Kunstneren indforskrev dern\u00e6st tre kvindelige modeller, hver med sine fortrin. S\u00e5dan gik det til, at formerne smeltede sammen i en skikkelse, der b\u00e5de har til g\u00e5rden og til gaden. En griffel og en pergamentrulle vidner om en d\u00f8mmende kraft.<\/p>\n\n\n\n
“Viborgpigen” og “Den n\u00f8gne sandhed” er folkelige navne for en h\u00f8jere retf\u00e6rdighed i bornholmsk r\u00f8dgranit. Alt i alt taler den fint til Viborgs fordel.<\/p>\n\n\n\nI facaden p\u00e5 Sct. Mathias Gade 45 sidder en stor sten med et \u00bb1907\u00ab. Jugendstilen passer s\u00e5 fint med \u00e5rstallet. De f\u00e6rreste kan nok greje, hvorfor bygherren har f\u00f8lt trang til p\u00e5 s\u00e5 i\u00f8jnefaldende en m\u00e5de at markere bygge\u00e5ret. En ret omv\u00e6ltende historie ligger bag.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 et stormfuldt m\u00f8de i Viborg Byr\u00e5d den 8. januar 1907 besluttede et flertal, at bygherren m\u00e5tte rive Sct. Mathias Gade 45 ned. Her l\u00e5 Gyldenstjernernes g\u00e5rd fra den sene middelalder. Et helt land deltog i debatten om, hvorvidt dette stykke middelalder skulle ned med nakken.<\/p>\n\n\n\n
\u00bbBarbarerne har sejret, og de forf\u00f8lger deres sejr,\u00ab skrev landsarkivar Georg Saxild i Viborg. En anden skrev: \u00bbVe dig, gamle Viborg!\u00ab<\/p>\n\n\n\n
Bygningen hed i folkemunde \u00bbBudolfi-bygningen\u00ab, fordi en del fejlagtigt forbandt den med et Budolfi Kloster. Kloster eller ej – den stod som en st\u00e6rk repr\u00e6sentant for middelalderens arkitektur.<\/p>\n\n\n\n
Allerede sidst i januar 1907 l\u00e5 herligheden som en bunke brokker. End ikke et indmuret kvindeskelet fik projektmagerne Meier til at ryste. Bygningen l\u00e5 i vejen for fremskridtet. Den stak for langt ud og sp\u00e6rrede for den voksende trafik i gaden. Bygningen med 1907-stenen ligger 125 centimeter l\u00e6ngere inde end forg\u00e6ngeren.<\/p>\n\n\n\n
I dag kan vi immerv\u00e6k gl\u00e6de os over, at en ung, dygtig arkitekt fik lov til at tegne fremtidens bygning, S\u00f8ren Vig-Nielsen, der et par \u00e5r f\u00f8r havde nedsat sig i byen.<\/p>\n\n\n\nLille Rosenborg er en etikette, som har siddet p\u00e5 Domkirkestr\u00e6de 10, siden Christian den Niende drog denne sammenligning mellem det nydelige hus i Viborg og slottet i K\u00f8benhavns hjerte.<\/p>\n\n\n\n
Huset er fra 1894 og opn\u00e5ede at blive et samlingssted for kunstnere. Joakim Skovgaard og hans mange hj\u00e6lpere havde deres gang i Lille Rosenborg, mens de malede freskerne i domkirken. Forfattere som Jeppe Aakj\u00e6r, Viggo Stuckenberg og Th\u00f8ger Larsen var blandt de faste g\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n
Fotograf Jacobine J\u00f8rgensen lod bygningen opf\u00f8re. Sammen med sin tidligt afd\u00f8de mand, Christen Estrup J\u00f8rgensen, indrettede hun et fotografisk atelier i Sct. Mathias Gade 55, og Lille Rosenborg kom som en slags lystslot til at ligge i baghaven. Nu drev hun atelieret videre, godt hjulpet af fotograf og billedkunstner Harald L\u00f8nborg.<\/p>\n\n\n\n
Siden kom s\u00f8nnen Christen J\u00f8rgensen til at st\u00e5 som ejer – en hamrende dygtig fotograf, herunder filmfotograf. Blandt andre filmede han med viborgs\u00f8nnen Benjamin Christensen.<\/p>\n\n\n\n
Familien J\u00f8rgensen fik eneret p\u00e5 at s\u00e6lge billeder fra og af domkirken. Salget skete fra Karens Stue, som var et andet navn for Domkirkestr\u00e6de 10. Karen var datteren i huset, og et relief, udf\u00f8rt af Harald L\u00f8nborg, over \u00e9t af vinduerne forestiller hende som halvvoksen. Mor Jacobine og datter Karen boede sammen i huset, og de forstod at pusle om kunstnerne.<\/p>\n\n\n\n
I 1919 overtog fotograf Carl Johan Zacho den fotografiske virksomhed, men Karen forlod f\u00f8rst sin stue i 1940.<\/p>\n\n\n\nDet skulle ikke undre, om de to l\u00f8ver p\u00e5 domkirkens apsis har vogtet ved det midterste kryptvindue siden 1130. P\u00e5 de tider satte biskop Eskil gang i arbejdet med den romanske stenkirke. Eskil kan lige n\u00e5 at have set krypten f\u00e6rdig, f\u00f8r han den 20. oktober 1132 faldt for morderh\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n
Partiet med de to l\u00f8ver og de to ansigtsmasker h\u00f8jere oppe er oprindeligt. Forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at stenene og konstruktionen er den samme, som f\u00f8r hele kirken faldt. Et vidnesbyrd om den h\u00f8jt udviklede stenhuggerkunst.<\/p>\n\n\n\n
Inden den gamle kirke lige efter 1862 fik n\u00e5dest\u00f8det, dokumenterede den dygtige Odense-fotograf Emil Rye bagpartiet. Lige her havde en bid af den helt gamle kirke overlevet, og l\u00f8vernes parti lever nu videre i den rekonstruerede katedral.<\/p>\n\n\n\n
En lokal journalist kom midt i 1990’erne p\u00e5 sin daglige runde forbi to m\u00e6nd, der havde pakket den venstre l\u00f8ve ind i opbl\u00f8dte servietter til en slags afst\u00f8bning. Servietternes stempel r\u00f8bede et officielt \u00e6rinde: Nationalbanken.<\/p>\n\n\n\n
Journalisten gav sig til kende og fik forklaringen. Men m\u00e5tte give sit \u00e6resord p\u00e5, at han ventede med at skrive noget, indtil han fik lov. Ellers ville Viborg ikke f\u00e5 denne fjer i hatten. Det var en aftale, og m\u00e6ndene fortalte om arbejdet med den nye tohundredkroneseddel. Efter planen skulle l\u00f8ven pryde bagsiden. Og s\u00e5dan skete det.<\/p>\n\n\n\n
Han fik sin historie til tiden, journalisten, og modtog kort efter et eksemplar af Nationalbankens interne blad. \u00c9n af overskrifterne fortalte – med eksemplet fra Viborg – at journalister godt kan v\u00e6re til at stole p\u00e5.<\/p>\n\n\n\nEt tilbagevendende sp\u00f8rgsm\u00e5l er, hvorfor hulen inskriptionen p\u00e5 Sct. Kjelds Br\u00f8nd g\u00f8r Nytorv til “Viborg Axeltorv”. S\u00e5dan har torvet da aldrig heddet. Til n\u00f8d Storetorv, men ikke Axeltorv.<\/p>\n\n\n\n
Svaret er, at det var giverens, amtmand Harry Rowland Howard Gr\u00f8ns, fikse id\u00e9. Eller helt grebet ud af luften var p\u00e5standen nu ikke. Da Frederik den Anden i 1584 bekendtgjorde, at den tidligere Sct. Hans Kirkeg\u00e5rd herefter skulle spille en rolle som torv, blev det “givet til axeltorv”.<\/p>\n\n\n\n
Det med akseltorvet er funktionen, ikke navnet. Et akseltorv er et handelstorv, hvorp\u00e5 b\u00f8nderne kan falbyde deres varer fra aksler, alts\u00e5 vogne. \u00c6rkek\u00f8benhavneren Harry Gr\u00f8n har nok i Ursins viborghistorie fra 1849 fanget vendingen med akseltorvet. Bedre var det s\u00e5m\u00e6nd ikke fat med skaberen af vandkunsten, billedhugger Anders Bundgaard, thi han kaldte torvet “Sct. Kjelds Torv”.<\/p>\n\n\n\n
Men meningen var god nok. Efter tre \u00e5r i byen kunne amtmandsparret p\u00e5 Nytorvs nordlige side den 8. marts 1914 fejre s\u00f8lvbryllup, og br\u00f8nden var i den anledning en gave fra parret til byen.<\/p>\n\n\n\n
I 1584 var Frederik den Anden meget optaget af torvet. Tre gange besigtigede han pladsen, f\u00f8rend han lod de n\u00f8rrejyske unders\u00e5tter hylde sin syv\u00e5rige s\u00f8n, hertug Christian. Det skete den 15. juni p\u00e5 Nytorv, der inden var befriet for det gamle kirket\u00e5rn med byens stormklokke. Hermed var det sl\u00e5et fast, at s\u00f8nnens karriereplan var lagt. Han skulle v\u00e6re Christian den Fjerde.<\/p>\n\n\n\n
Ursin beretter, at Frederik den Anden inviterede sig selv til et fornyet bekendtskab med Viborg ved Snapsting i januar 1588, og at han bestilte logi i de gemakker, han kendte fra hyldningen. Tre m\u00e5neder efter d\u00f8de han, og Christian var konge.<\/p>\n\n\n\nAt kalde Nytorv 4 “Lidengaard” er en cadeau til historien. I mange \u00e5r har det lille gavlkvisthus g\u00e5et under navnet “Den liden g\u00e5rd p\u00e5 torvet”.<\/p>\n\n\n\n
If\u00f8lge den bygningshistorisk kyndige forfatter Niels J\u00f8rgen Israelsen l\u00f8fter den markante gavlkvist og den solide hovedgesims “bygningen op i et h\u00f8jere plan”. Forfatterne af Viborgs bevaringsplan sparer heller ikke p\u00e5 lovordene: “Trods sine beskedne dimensioner h\u00e6vder dette dj\u00e6rve hus smukt sin plads ved siden af den m\u00e6gtige Stillings G\u00e5rd.”<\/p>\n\n\n\n
Huset er af den saksiske bygmester Johan Gottfried H\u00f6drich, der nedsatte sig i Viborg lige efter den store brand i 1726. Den lille g\u00e5rd fulgte s\u00e5 at sige med i slipstr\u00f8mmen, da borgmester Hans Knudsen Rafn og bygmesteren i 1731 tegnede en kontrakt for den stort t\u00e6nkte Sct. Mogens Gade 1 ud mod Gammeltorv. Byggestilen for b\u00e5de den store og den lille g\u00e5rd havde mester med sig fra sin hjemegn.<\/p>\n\n\n\n
Indtil september 2019 var torvehuset fredet i den lempelige klasse b. Slots- og Kulturstyrelsen valgte da at oph\u00e6ve en fredning, der tr\u00e5dte i kraft i 1945. Men ogs\u00e5 herfra f\u00e5r det p\u00e6ne ord for den rolle, det spiller for torvet. Det dumper p\u00e5 det indre og p\u00e5 bagsiden og st\u00e5r nu i kategorien “bevaringsv\u00e6rdigt”.<\/p>\n\n\n\n
En fredning i dag kr\u00e6ver, at bygningen har det hele med sig – og ikke bare forsiden. Men den, der st\u00e5r p\u00e5 torvet og kigger p\u00e5 det dj\u00e6rve hus, glemmer helt at t\u00e6nke i kategorier. Det er bare nydeligt.<\/p>\n\n\n\nDa digter Blicher hilste digtervennen Ingemann velkommen hjem fra en l\u00e6ngere rejse i Italien, skete det med digtet “Hedel\u00e6rkens velkommen hjem til nattergalen”.<\/p>\n\n\n\n
Steen Steensen Blicher, hedens digter, s\u00e5 sig selv som hedel\u00e6rken. S\u00e5 reliefferne med denne fugl p\u00e5 Blicher-monumentet i Latinerhaven er bestemt ikke ved siden af.<\/p>\n\n\n\n
Billedhugger Theobald Thielemanns buste er ikke stor, men det er til geng\u00e6ld soklen, der hermed har plads til reliefferne og et vers fra “K\u00e6r est du, f\u00f8deland”, nemlig det med “Min f\u00f8destavn er lyngens brune land”.<\/p>\n\n\n\n
Nationalromantikeren Carl Ploug holdt hovedtalen, da Viborg den 14. september 1866 i \u00f8sende regnvejr afsl\u00f8rede Blicher-busten. Til lejligheden havde Carl Ploug skrevet et mindedigt. Intet var mere naturligt, end at han skrev om hedel\u00e6rken, der blev et h\u00e6dersnavn blandt danske fugle. Carl Nielsen satte senere melodi til ordene om “Hedel\u00e6rken, den liden fugl”.<\/p>\n\n\n\n
Busten stod f\u00f8rst ved St\u00e6nderpladsen, dern\u00e6st p\u00e5 Borgvold. I 1960 slog hedel\u00e6rken sig ned i Latinerhaven, og det ser ud til, at den har fundet sig til rette.<\/p>\n\n\n\nSkudhullerne nederst p\u00e5 st\u00f8bejernsskulpturen “Mit hus” er en detalje, de f\u00e6rreste fanger i forbifarten. Til n\u00f8d l\u00e6gger de forbipasserende m\u00e6rke til det lille kunstv\u00e6rk i Hjultorvets nord\u00f8stlige hj\u00f8rne. Det er af billedhuggeren Erik Heide.<\/p>\n\n\n\n
“Mit hus” kom op den 9. april 1990 og st\u00e5r til minde om 50-\u00e5ret for bes\u00e6ttelsen, hvilket skudhullerne og de b\u00f8jede gev\u00e6kster p\u00e5 “tagryggen” kan tale med om. Egentlig skabte Erik Heide ikke skulpturen til netop dette form\u00e5l, men bifaldt id\u00e9en.<\/p>\n\n\n\n
Truede og skadede huse er et tema, han vender tilbage til. Som dreng oplevede han, hvordan schalburtage ramte hans fars v\u00e6rksted.<\/p>\n\n\n\n
Med hj\u00e6lp fra Statens Kunstfond tog Viborg i 1989 imod en lille sending af kunstv\u00e6rker til udend\u00f8rs brug; heriblandt var “Mit hus” samt “R\u00e6vekrukken”, der st\u00e5r p\u00e5 pl\u00e6nen ved Sortebr\u00f8dre Kirke, ligeledes af Erik Heide. Denne r\u00e6ver\u00f8de jernkrukke med en r\u00e6v som h\u00e5ndtag p\u00e5 l\u00e5get findes ogs\u00e5 i en miniudgave som sparegris – eller rettere: sparer\u00e6v.<\/p>\n\n\n\n
Erik Heide er desuden manden bag den store granitskulptur af bisp Gunner p\u00e5 Asmild Kirkeplads, og kunstneren b\u00e6rer h\u00e6derstitlen “Prior af Bisp Gunners Gilde”.<\/p>\n\n\n\nI forhold til sin st\u00f8rrelse er Viborg blandt de bedst bestykkede i landet, n\u00e5r det kommer til fredede bygninger. I forreste geled st\u00e5r Sct. Mogens Gade 31, Karnapg\u00e5rden. Den kom p\u00e5 listen over fredede bygninger, s\u00e5 tidligt det kunne lade sig g\u00f8re, det vil sige i 1918.<\/p>\n\n\n\n
“Forhus og nordlige sidehus er enest\u00e5ende i landet,” skal vi tro Viborgs bevaringsplan. I sin beskrivelse er ogs\u00e5 Slots- og Kulturstyrelsen uforbeholdent positiv. Som byg\u00e5rden st\u00e5r i dag, er den et ren\u00e6ssanceanl\u00e6g, men dette hviler klart p\u00e5 middelalderen. En prominent og nu afd\u00f8d beboer pralede med, at han boede i et hus fra Christoffer Columbus’ tid.<\/p>\n\n\n\n
Karnapg\u00e5rden er is\u00e6r kendt for sine mange granitkvadre og andre spor efter middelalderens kirker. P\u00e5 hj\u00f8rnet henne ved Rosenstr\u00e6de l\u00e5 indtil 1529 Sct. Mogens Kirke, og mange af byggematerialerne kan sagtens komme derfra. Men lur mig, om vi ikke kan skrue os endnu l\u00e6ngere tilbage. Under \u00e9n af de utallige restaureringer dukkede nogle l\u00f8se tal op, og det lille regnestykke gav “1460” som facit.<\/p>\n\n\n\n
Karnapg\u00e5rden er gammel nok til at have et hussp\u00f8gelse, en hvid dame. Det er vist l\u00e6nge siden, hun har givet sig til kende, men hun er kendt for at kunne s\u00e6tte ure i st\u00e5. Desuden er hun med egen indgang, og det spiller ingen rolle, at den nu er muret til.<\/p>\n\n\n\n
Slots- og Kulturstyrelsen har p\u00e5 en runde vurderet, hvilke bygninger der i fremtiden skal v\u00e6re fredede. For eksempel mistede Stillings G\u00e5rd p\u00e5 Nytorv sin status. Og fremover er kun lidt middelalderligt murv\u00e6rk i Skolestr\u00e6de 2, den helt gamle latinskole, p\u00e5 listen. Resten af bygningen dumpede. Men Karnapg\u00e5rdens hovedrolle stod ikke til debat.<\/p>\n\n\n\nFra landsbyen Ostenfeld ved Husum i Sydslesvig drog den unge bondekn\u00f8s Peder Pedersen, f\u00f8dt i 1574, nordp\u00e5. Peder havde Viborg som m\u00e5l, og da han slog sig ned i byen, var det som Peder Ostenfeld.<\/p>\n\n\n\n
Peder gjorde det bravt som k\u00f8bmand og giftede sig ind i byens h\u00f8jere kredse. I hele 32 \u00e5r stod han som borgmester. Peder Ostenfeld blev stamfar til den vidtforgrenede Ostenfeld-familie, der i mange \u00e5r var blandt Viborgs f\u00f8rende. P\u00e5 Gr\u00e5br\u00f8dre Kirkes \u00f8verste pulpitur optr\u00e5dte familiens m\u00e6rke: to r\u00f8de roser med gr\u00f8nne stilke. Den var “sl\u00e6gten med de r\u00f8de roser”.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 de tider var Peder Pedersen L\u00f8venbalk pr\u00e6st ved Sortebr\u00f8dre Kirke. Det var ham, der lige efter storbranden i 1615 byggede et magel\u00f8st spanskgr\u00f8nt hus, der kom til at give str\u00e6det Magel\u00f8s navn. Datteren Karen var ikke uden mage, for hun blev smedet sammen med Jens Ostenfeld, Peder Ostenfelds s\u00f8n. Jens overtog svigerfars pr\u00e6steembede.<\/p>\n\n\n\n
Ane Ostenfeld, pr\u00e6steparrets datter, lod sig i 1671 vi til Christen Erichs\u00f8n, der s\u00f8rme ogs\u00e5 kom til at virke som pr\u00e6st ved Sortebr\u00f8dre Kirke. Lokalhistoriker om en hals var han ved siden af. Endelig er vi ved sagens kerne. P\u00e5 kirkens sydlige kormur sidder noget s\u00e5 fint som en romansk vinduesmonolit med p\u00e5skriften C.E.S. og A.O.F. plus \u00e5rstallet 1697. Bogstaverne st\u00e5r for Christen Erichs\u00f8n og Ane Ostenfeld.<\/p>\n\n\n\n
I deres tid sk\u00e6nkede pr\u00e6steparret mange penge til kirken. Blandt andet til et nyt t\u00e5rn med et h\u00f8jt spir. Dette byggeri kunne Christen Erichs\u00f8n i 1696 l\u00e6gge grundstenen til. Derfor den fine mindebj\u00e6lke. For resten overtog deres b\u00f8rn moderens rosenr\u00f8de Ostenfeld-navn.<\/p>\n\n\n\nKunne vi bare m\u00f8de historiker og latinskolerektor Arnold Heise, ville han nok svare “1221” til sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorn\u00e5r vi f\u00f8rst st\u00f8der p\u00e5 Viborg Domkirkes segl – det med jomfru Marie, der har det lille Jesusbarn p\u00e5 sk\u00f8det.<\/p>\n\n\n\n
Den gamle rektor er for l\u00e6ngst d\u00f8d og borte, men \u00e5nden lever videre i pragtv\u00e6rket “Diplomatarium Vibergense”, og heri finder vi eksempler p\u00e5 det kirkelige segl.<\/p>\n\n\n\n
Det ser ud til, at biskop Eskil allerede p\u00e6nt f\u00f8r 1130 organiserede domkirkens pr\u00e6ster i et f\u00e6llesskab af augustinske korherrer, i et domkapitel. Dette Mariekloster har selvf\u00f8lgelig haft et segl. Trolig har Eskil sat gang i det storstilede arbejde med den romanske domkirke. Katedralen var til \u00e6re for Marie – Vor Frue – og det barn, hun f\u00f8dte, hvilket jo passer meget godt med det lille segls motiv. Viborg Domkirke g\u00e5r nogle gange under navnet Vor Frue p\u00e5 Bjerget.<\/p>\n\n\n\n
I 1440 var det slut med munkeriet, men domkapitlet fortsatte som et magtens centrum. Efter den tid optr\u00e6der ogs\u00e5 et mere prangende segl med Maries himmelkroning, b\u00e5de for domkapitlet og diverse biskopper. Det beskedne med Marie, der har Jesus i favnen, viste sig dog mest levedygtigt.<\/p>\n\n\n\n
I stort format sidder det gamle symbol den dag i dag p\u00e5 sogneg\u00e5rdens glasd\u00f8re, og det er ikke hverdagskost at se Viborg Domkirke omtalt som “Viborg Sct. Marie”. Som hun sidder med scepter og p\u00e5 en slags tronstol, ligner hun mest en hybrid mellem de to segl; men her er vi ude i noget, jeg ikke t\u00f8r udtale mig om.<\/p>\n\n\n\nEn vejrhane, der m\u00e5 b\u00f8je nakken for vind og vejr, er da helt hen i vejret. S\u00e5dan s\u00e5 det en overgang ud for den vejrhane, der sidder h\u00f8jt p\u00e5 Nordeas kamtakker i Sct. Mathias Gade.<\/p>\n\n\n\n
Lige siden Viborg Byes og Omegns Sparekasse den 24. september 1915 tog bygningen i brug, har en vejrhane vist, hvorhen vinden bl\u00e6ser. Da Nordea i 2011 renoverede bygningen, kom en ny kobberhane p\u00e5 plads. Derfor \u00e5rstallet “2011” under hanens fod. Den sidder p\u00e5 et kugleleje og har en stor kugle som kontrav\u00e6gt. Et par \u00e5r efter var den midlertidigt nede, fordi folk p\u00e5 torvet frygtede, at en storm ville kaste den til jorden. Men den var st\u00e6rkere end som s\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Viborg er vel ikke ligefrem overforsynet med vindfl\u00f8je. Til geng\u00e6ld har vi nogle pr\u00e6gtige eksemplarer. Jeg n\u00e6vner i fl\u00e6ng vejrrytteren p\u00e5 Generalkommandoen, vejrstorken p\u00e5 Br\u00e6nderig\u00e5rden, vejrkronen p\u00e5 Skovgaard Museet og vejrpelikanerne p\u00e5 henholdsvis Asmild Kirke og Houlk\u00e6r Kirke.<\/p>\n\n\n\n
At lige netop en hane har f\u00e5et hovedrollen som vindviser, har vel en religi\u00f8s rod. Det var i det mindste en hane, der “gol” to gange, da apostlen Peter undsagde Jesus tre gange. Pelikanen er et symbol p\u00e5 den Jesus, der ofrede sig. Et tema, vi finder i lignelsen om pelikanmor, der plukkede sit bryst til blods for at n\u00e6re sine unger.<\/p>\n\n\n\n
Overf\u00f8rt er en vejrhane en person, der skifter mening, som vinden bl\u00e6ser. Samme betydning har “vindb\u00f8jtel” efterh\u00e5nden f\u00e5et, sk\u00f8nt ordet egentlig st\u00e5r for en opbl\u00e6st bl\u00e6re, alts\u00e5 en naragtig person. Det opbl\u00e6ste g\u00e5r igen i bagv\u00e6rket “en vindb\u00f8jtel”. Nok hul, men ogs\u00e5 velsmagende. Velbekomme.<\/p>\n\n\n\nFor nogle \u00e5r siden havde billedkunstner Mette Winckelmann sat en viborgkender st\u00e6vne. P\u00e5 Caf\u00e9 Morville fik kunstneren i l\u00f8bet af et par timer et begreb om, hvordan Viborg kom til verden som en st\u00e6rk cocktail af kult, ting og handel. Et m\u00f8dested.<\/p>\n\n\n\n
Blandt andet denne indh\u00f8stede viden benyttede Mette Winckelmann sig af, da hun udt\u00e6nkte det 151 meter lange og 500 kvadratmeter store kunstv\u00e6rk p\u00e5 indersiden af Viborg Kunsthals betonmur. Kunstv\u00e6rket hedder “Tro og overtro”. Det best\u00e5r af 100 grundmotiver, som hun har gjort til murv\u00e6rkets i alt 211 symbolske m\u00f8nstre.<\/p>\n\n\n\n
Som alt godt h\u00e5ndv\u00e6rk er det uden fisefornemme falbelader. Substansen er slet og ret godt og vel 12.000 havefliser i fem gr\u00e5 nuancer. En art patchwork p\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de. Symbolerne emmer af livets store sp\u00f8rgsm\u00e5l, der gjorde Viborg til et bes\u00f8gsm\u00e5l for de s\u00f8gende. M\u00f8nstrene b\u00e6rer navne som “Edens Have”, “Guds \u00f8je”, “Lykkekl\u00f8ver”, “Fredag den 13.”, “Jakobsstigen”, “Jerikos mure” og “Sort magi”.<\/p>\n\n\n\n
Utroligt, som “Tro og overtro” spiller godt sammen med den stump vej, som ark\u00e6ologerne afd\u00e6kkede, f\u00f8r st\u00f8ttemuren kom op. “Vejen” er et st\u00e6rkt symbol. Pikstenene er fra en vej, der i 1700-tallet forbandt den nuv\u00e6rende Br\u00e6nderig\u00e5rd med byen. Langt \u00e6ldre veje ligger under og var en del af Viborgs allerf\u00f8rste vejnet, som gik op mod Helligdomsbjerget og den helt tidlige bebyggelse ved St. Sct. Peder Str\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n
Det er da i dobbelt forstand stort. Godt, at h\u00e5ndv\u00e6rkerne i sidste runde fik fliserne til at sidde fast; det holdt h\u00e5rdt.<\/p>\n\n\n\nDen fineste udmejslede blomst pryder \u00e9n af de gamle granitkvadre, der udg\u00f8r fundamentet i Sct. Mogens Gade 8, Morvilles G\u00e5rd. En behagelig overraskelse for det nedslagne blik.<\/p>\n\n\n\n
Morvilles G\u00e5rd, som den st\u00e5r i dag, er fra 1798, men det er s\u00e5dan med grundstenene i Viborg, at de kan v\u00e6re meget \u00e6ldre end det, de b\u00e6rer. Vi har jo nok med et kirkeligt motiv at g\u00f8re. Rester fra den gamle domkirke har givet sig til kende flere steder i kvarteret. Ogs\u00e5 trappen inde i g\u00e5rden har sp\u00e6ndende spor, der kan pege i domkirkens retning.<\/p>\n\n\n\n
Gennem tiden har munkesten og kvadersten v\u00e6ret den store genbrugsvare i Viborg. Store bybrande i 1345, 1501, 1529, 1567, 1615, 1667 og 1726 gjorde viborgenserne til verdensmestre i at g\u00f8re ruinhobe til nye bygninger. Som Fugl F\u00f8niks. Ogs\u00e5 i mange af byens steng\u00e6rder genfinder vi den fjerne fortid.<\/p>\n\n\n\n
Viborgenserne lod sig det ikke sige to gange, da de i 1529 fik lov til at bryde 12 katolske sognekirker ned. Johanniterklostret og Sortebr\u00f8dre Kloster m\u00e5tte ogs\u00e5 falde. Byggesten i massevis gik ind i det evige kredsl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n
Hvor er det sp\u00e6ndende at opdage middelalderens tegl og granit rundt om i den historiske bykerne, noget mere synligt end andet. Desuden er hele 14 ikkekirkelige bygninger regul\u00e6rt middelalderlige, og det er flere, end Ribe kan pr\u00e6stere.<\/p>\n\n\n\nLidt oppe i hj\u00f8rnet mellem Br\u00e6nderig\u00e5rdens nordfl\u00f8j og vestfl\u00f8j sidder en gev\u00e6kst. Den ser glemt ud. Men den kan ikke v\u00e6re andet end i bevidst hilsen fra den bygmester, der i 1882 forsynede den enetages l\u00e6nge med en f\u00f8rstesal.<\/p>\n\n\n\n
Br\u00e6nderig\u00e5rden overlevede bybranden i 1726. Ikke desto mindre fik den saksiske bygmester Johan Gottfried H\u00f6drich til opgave at nyopf\u00f8re en lav hovedbygning mod nord, og den stod f\u00e6rdig i 1734. Sm\u00e5 150 \u00e5r senere fik den en overdel. Knuden i hj\u00f8rnet er en stump af den oprindelige hovedgesims, s\u00e5m\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n
Det var lige ved, at det firfl\u00f8jede anl\u00e6g sidst i 1940’erne var kommet ned med nakken for at give plads til Sindssygehospitalets k\u00f8kkenhave. Men gode kr\u00e6fter fik en fredning p\u00e5 plads. Vi befinder os nemlig p\u00e5 h\u00f8jhistorisk grund. For vores indre blik har vi en kongsg\u00e5rd, der kunne tage imod Knud den Store, da han i 1019 satte sig p\u00e5 den danske trone. Ingen tvivl om, at Englands Canute the Great havde udset sig Viborg og omr\u00e5det ved s\u00f8en som en dansk bastion.<\/p>\n\n\n\n
Navnet “Br\u00e6nderig\u00e5rden” kom til, da familien Haubro i 1800-tallet sad p\u00e5 stedet og gjorde kartofler til br\u00e6ndevin. K\u00f8erne n\u00f8d godt af affaldsprodukterne. Folk fra byen var sikret b\u00e5de m\u00e6lk og br\u00e6ndevin. I 1993 k\u00f8bte Viborg Kommune bygningerne af amtet. \u00c5ret efter \u00e5bnede kommunen sit udstillingssted for nutidens kunst og design.<\/p>\n\n\n\n
I begyndelsen var Br\u00e6nderig\u00e5rden et “kunst- og kulturhus” – som det hedder i en publikation fra 1996. Ambitionerne gjorde den senere til Kunsthal Br\u00e6nderig\u00e5rden og endnu senere til Viborg Kunsthal. Det g\u00e6rer fortsat.<\/p>\n\n\n\nI bilismens barn- og ungdom var Jyllands knudepunkt krydset mellem Sct. Mathias Gade, Dumpen og Gravene. Her krydsedes hovedlandevejene fra vest til \u00f8st og fra nord til syd. Symbolet var en skiltestander, der bar vejviserpile hele kompasset rundt.<\/p>\n\n\n\n
Krydsets storhedstid var 1940’erne og 1950’erne. N\u00e5r transittrafik blandede sig med lokal myldretid, m\u00e5tte en betjent stille sig op med al sin myndighed og lede str\u00f8mmen.<\/p>\n\n\n\n
Fortiden lever videre i Sct. Mathias Ports bel\u00e6gning. Omkring den runde b\u00e6nk sidder sten med mejslede bynavne: L\u00f8gst\u00f8r, Aalborg, Randers, Silkeborg, Herning, Holstebro, Struer og Skive. De ligger som tyste vidner, for bilerne har fundet andre veje.<\/p>\n\n\n\n
Senere overtog “ringvejskrydset” rollen. En rolle, som den store rundk\u00f8rsel ved S\u00f8ndre Ringvej, Holstebrovej og Vestre Ringvej i nogen grad har overtaget. Langt tilbage var krydset ved Br\u00e6nderig\u00e5rden Jyllands krydspunkt. Hertil sm\u00f8g H\u00e6rvejen sig langs s\u00f8en, og p\u00e5 det smalle sted m\u00f8dte den tv\u00e6rvejen mellem Asmild og Viborg.<\/p>\n\n\n\n
Et andet vigtigt kryds var engang mellem Sct. Mathias Gade og St. Sct. Mikkels Gade. Det havde ligefrem sit eget navn: Korsgaden. Viborgkenderen Hugo Matthiessen var optaget af Viborg som vejbyen over alle og skrev:<\/p>\n\n\n\n
“Fra porten i Danevirke s\u00f8gte den tusind\u00e5rige H\u00e6rvej m\u00f8jsommeligt frem gennem Jyllands indre med Viborg som m\u00e5l, og herfra udstr\u00e5lede atter f\u00e6rdsels\u00e5rer mod alle verdenshj\u00f8rner. Naturen selv havde bygget bro, s\u00e5 \u00f8st og vest, nord og syd forholdsvis let kunne m\u00f8des.”<\/p>\n\n\n\nSkilte med korte tekster lader flere af Viborgs historiske bygninger komme til orde. I 1990’erne satte Viborg-Fonden, forening for bykultur, 21 bronzetavler og to stentavler op. Det store forbillede p\u00e5 fronten er Oslo, hvor Selskabet for Oslo Byes Vel har beriget byen med hundreder af koboltbl\u00e5 emaljeskilte. 428 skiltesteder optr\u00e6der i en pragtbog.<\/p>\n\n\n\n
Her i byen begyndte vi med en mindetavle i 1952 for “Fugle-Mortensen” p\u00e5 Latinerhavens nordmur. S\u00e5 et spring til 1981, da en tavle for forfatteren Nis Petersen fik plads p\u00e5 gavlen til St. Sct. Mikkels Gade 10. Forfatteren og museumsmanden Peter Seeberg ivrede for mange flere tavler og fik Viborg-Fonden med.<\/p>\n\n\n\n
Generalguvern\u00f8r Peter von Scholten fik sin tavle p\u00e5 Sct. Mogens Gade 3 i 1993, men den viste sig senere at v\u00e6re et falsum. Skr\u00e5t overfor, p\u00e5 nummer 8, hyldede fonden \u00e5ret efter arkitekten Johan Otto von Spreckelsen. I 1995 og 1998 kom den store b\u00f8lge af skilte op. Som en eftern\u00f8ler fik Generalkommandoen i Sct. Mathias Gade 96 i 2003 sin historie skruet fast i kortform.<\/p>\n\n\n\n
I 2014 annoncerede Viborg-Fonden, at den stod parat med en plade til Nytorv 3, det tidligere Svaneapotek. If\u00f8lge teksten havde den verdensber\u00f8mte filmskaber Benjamin Christensen ladet sig f\u00f8de p\u00e5 denne adresse. Pladen kom aldrig op, da det i sidste \u00f8jeblik kom frem, at f\u00f8destedet var Stillings G\u00e5rd p\u00e5 Nytorv 6.<\/p>\n\n\n\n
Og det g\u00e5r jo ikke an s\u00e5dan at stikke byvandrere en plade, som det skete med von Scholten. S\u00e5 nu m\u00e5 det gamle apotek n\u00f8jes med pladen fra 1998, og den er god nok.<\/p>\n\n\n\nLatinerhaven var ikke Latinerhaven uden vinterjasminen p\u00e5 den sydvendte mur. Den h\u00f8rer i den grad til. Med sine gule blomster lyser den op, n\u00e5r vi allermest har brug for en mindelse om sommergl\u00e6der. At alt ikke er gr\u00e5t i gr\u00e5t. Den er som sankthansorme ved vintertide.<\/p>\n\n\n\n
Gartnerne forst\u00e5r at sk\u00e6re den til og holde den op ad den gamle latinskoles mur. Ind imellem d\u00e6kker den for Fugle-Mortensens mindeplade, men den er tilgivet.<\/p>\n\n\n\n
L\u00e6nge efter den store bybrand i 1726 l\u00e5 de tre grunde, som i dag udg\u00f8r Latinerhaven, hen som \u201cen afbr\u00e6ndt plads\u201d. De kom fra 1783 ind under latinskolen, som frem til 1926 holdt have her.<\/p>\n\n\n\n
Planteskoleejer Rasmus Brostr\u00f8m formede den have, som siden 1928 har v\u00e6ret til f\u00e6lles gl\u00e6de. Tre smedejernsl\u00e5ger, bassinet og springvandet vidner om Rasmus Brostr\u00f8ms skabergl\u00e6de. Nogle af planterne er fra latinskolens tid. Endda kan egetr\u00e6et ved indgangen fra Sct. Mathias Gade have overlevet bybranden.<\/p>\n\n\n\n
I dag best\u00e5r byhaven af en staudehave, en have med snapseurter, et afsnit med rododendron samt et flor af for\u00e5rs- og sommerblomster. I tilgift kommer en god blanding af tr\u00e6er, blandt hvilke hjertetr\u00e6et som et godt symbol for byen er min favorit. Midt i b\u00f8gepurret en halv snes meter fra den n\u00e6vnte indgang st\u00e5r en umotiveret bl\u00e6ren\u00f8d og bl\u00e6rer sig p\u00e5 den sk\u00f8nne haves vegne.<\/p>\n\n\n\nJoachim Frederik Schouw (1789-1852) var professor i botanik og tilh\u00f8rte fl\u00f8jen af gamle nationalliberale. Som stenen p\u00e5 mindestedet nord for domkirken mere end antyder, er hans navn ogs\u00e5 knyttet til Viborg.<\/p>\n\n\n\n
Mindet har form som en langdysse med en krans af mindesten. Det markerer, at her l\u00e5 dom- og st\u00e6nderhuset. Joachim Frederik Schouw var pr\u00e6sident for den 55 deputerede store st\u00e6nderforsamling i Viborg ved fire af de i alt syv samlinger fra 1836 til 1848, nemlig de tre f\u00f8rste og den sidste.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst sad han som kongevalgt, men han faldt i un\u00e5de. S\u00e5 kom han ind som folkevalgt. Denne man\u00f8vre kr\u00e6vede, at han havde en lokal ejendom, og hans tilh\u00e6ngere k\u00f8bte Karnapg\u00e5rden i Sct. Mogens Gade 31 til ham.<\/p>\n\n\n\n
Han mente, at de jyske deputerede var en noget bovlam skare, som dog havde “megen sund sans, gode, praktiske kundskaber og god vilje”. Lidt slag i bolledejen kom der, da et flertal besluttede, at j\u00f8der ikke skulle v\u00e6re valgbare til forsamlingen i Viborg. Begivenheden aff\u00f8dte den satiriske “st\u00e6ndervise”, hvori de fleste af de deputerede fik en gang lak.<\/p>\n\n\n\n
Den efter sigende \u00e6dle, retskafne og elskv\u00e6rdige professor fik en ny hovedrolle som pr\u00e6sident for den grundlovgivende rigsforsamling i 1848. Han er ogs\u00e5 kendt for at v\u00e6re far til Georgia, maleren P.C. Skovgaards h\u00f8jtelskede hustru. Alts\u00e5 var han morfar til domkirkekunstneren Joakim Skovgaard. Mindestenen kom p\u00e5 plads i 1906, netop som barnebarnet afsluttede arbejdet med freskerne p\u00e5 den anden side af muren.<\/p>\n\n\n\nEn slippe, et smug eller en sm\u00f8ge. Sproget har flere udm\u00e6rkede gloser for en smal passage mellem huse. Men jeg v\u00e6lger at kalde den sn\u00e6vre gennemgang mellem Sct. Mogens Gade 7 og 9 “et tagdryp”.<\/p>\n\n\n\n
Ser vi p\u00e5 det allerf\u00f8rste kort over Viborg, Peder Hansen Resens kort fra 1677, opdager vi snart, at stort set alle de indtegnede bygninger er gavlhuse, alts\u00e5 huse, der vender gavlsiden til gadesiden. Den slags middelalder- og ren\u00e6ssancehuse kender vi fra mange europ\u00e6iske lande, men tro ikke Resens kort p\u00e5 det punkt. S\u00e5dan har korttegneren for nemheds skyld gjort det.<\/p>\n\n\n\n
Mellem gavlhusenes lange sider er regnvandet fosset ned. Mellemrummet kender vi ogs\u00e5 som “tagdryp”, og den ofte fotograferede gennemgang mellem nummer 7 og 9 er et godt eksempel. Her har vi undtagelsen. Trappegavlen lyver ikke. Ud over at v\u00e6re regnvandsopsamler er denne smalle sag ogs\u00e5 en gennemgang til den dybe have bag nummer 9.<\/p>\n\n\n\n
Den nu afd\u00f8de historiker J\u00f8rgen H\u00e6strup voksede op i Sct. Mogens Gade 9 og skriver i erindringsbogen “Gr\u00e6nsel\u00f8s tilv\u00e6relse” om den milit\u00e6re hest “Prins”, der uhj\u00e6lpeligt sad fast i tagdryppet. Den havde ikke taget sig i agt for, at smutvejen er bredest til havesiden, og at den smalner ret s\u00e5 voldsomt ind; faktisk er den kun halvt s\u00e5 bred til gadesiden.<\/p>\n\n\n\n
“Vildt sparkende og h\u00f8jlig forn\u00e6rmet m\u00e5tte den overtales til et forsm\u00e6deligt tilbagetog skridt for skridt og uden at vende sig om,” skriver J\u00f8rgen H\u00e6strup.<\/p>\n\n\n\n
Men den vandt trods alt en plads i litteraturen.<\/p>\n\n\n\nEt tr\u00e6 og tre b\u00e6nke afrunder Borgvold i hj\u00f8rnet mod sydvest. Med skam at melde har det lille arrangement langtfra de samme kvaliteter, som det ber\u00f8mte lindetr\u00e6 med Rundeb\u00e6nken i gamle dage havde.<\/p>\n\n\n\n
“Gamle dage” sluttede med et dumpt suk den 5. december 1968 klokken 14.25. Et arbejdshold havde savet de tykkeste r\u00f8dder over. En gummiged puffede med sin grab, s\u00e5 h\u00f8jt den kunne n\u00e5, og fra den anden side trak en traktor med en lang st\u00e5lwire.<\/p>\n\n\n\n
Rundeb\u00e6nken var en sladreb\u00e6nk og et m\u00f8dested. “Vi m\u00f8des ved Rundeb\u00e6nken,” var et st\u00e5ende udtryk i byen. Her sad ofte en lille klub af \u00e6ldre herrer, der vendte dagens lokale sm\u00e5nyheder. Lindetr\u00e6et var endog meget gammelt og hed langt tilbage “Paraplyen”, fordi det ydede de forbipasserende et rimeligt ly, n\u00e5r regnen stod ned i st\u00e6nger.<\/p>\n\n\n\n
Det gamle tr\u00e6 gav sig ikke uden kamp og trak nogle fyrretr\u00e6er med sig i faldet. Arbejdsholdet havde med st\u00f8rre pr\u00e6cision haft en generalpr\u00f8ve, idet nabotr\u00e6et, en pr\u00e6gtig blodb\u00f8g, ogs\u00e5 skulle v\u00e6k. Repr\u00e6sentanter for “Rundeb\u00e6nk-klubben” fulgte slagets gang.<\/p>\n\n\n\n
Rundeb\u00e6nken stod i vejen for fremskridtet, det vil sige den udvidede Sct. Ibs Gade, der skulle v\u00e6re en del af den \u00f8stre ringgade omkring den historiske bykerne. I 1971 stod Sct. Ibs Gade med et lyskryds i hver ende f\u00e6rdig. \u00c5ret efter sk\u00e6nkede Lions Club Viborg byen et tr\u00e6 og nye b\u00e6nke, men epoken med Rundeb\u00e6nken var uigenkaldeligt slut.<\/p>\n\n\n\nArkitekten Martin Nyrop dryssede om sig med “sm\u00e5 morsomheder”, da han tegnede K\u00f8benhavns R\u00e5dhus. Ingen p\u00e5st\u00e5r nok, at Viborg Domkirkes arkitektur er med morsomheder, men enkelte l\u00e6skende oaser i den store \u00f8rken af Uddevalla-granit finder vi dog.<\/p>\n\n\n\n
Som nu reliefstenen et lille stykke oppe p\u00e5 det nordlige af de store t\u00e5rne. Vi ser tydeligvis et fabeldyr med et forparti som en fugl og et bagparti som en slange – en basilisk, en dj\u00e6vel. S\u00e5danne uhyrer har kristendommen med sig fra folketroen. De kommer ud af hane\u00e6g og dr\u00e6ber med deres blik. Kun hvis de ser sig selv, g\u00e5r de til; ellers er de us\u00e5rlige.<\/p>\n\n\n\n
Ingen tvivl om, at domkirkens basilisk er med fra den oprindelige kirke. Hvad haren g\u00f8r sammen med dj\u00e6velen, kan jeg ikke greje. M\u00e5ske en slags modstander, som byder ondskaben trods. Haren er jo vitaliteten selv og er ogs\u00e5 et symbol p\u00e5 frugtbarhed.<\/p>\n\n\n\n
Da den gamle kirke i 1863-1864 faldt, dukkede et dragehoved i forgyldt bronze op, og dragen er vel en f\u00e6tter til basilisken. Hovedet er ret sikkert den ene af de to “grifhanke” fra Sct. Kjelds helgenskrin, der hang i Sct. Kjelds Kapel.<\/p>\n\n\n\n
Kapellet var en udbygning p\u00e5 kirkens nordside og optr\u00e6der i dag som en r\u00e6kke af brosten i gr\u00e6sset. P\u00e5 samme m\u00e5de kan vi g\u00e5 p\u00e5 opdagelse efter brosten, der viser Kapitelhuset, Sct. Annas Kapel og Vor Frue Kapel. Og det er der ingen hokuspokus i.<\/p>\n\n\n\nHvordan vi skal opfatte de fiskelignende tegn p\u00e5 Sortebr\u00f8dre Kirkes sydside, m\u00e5 v\u00e6re en trossag. En slags munkegraffiti? Tilf\u00e6ldige aftegninger? Et bom\u00e6rke for teglv\u00e6rket?<\/p>\n\n\n\n
Fisken som symbol st\u00e5r centralt i kristendommen. Bogstaverne i det gr\u00e6ske ord “ichthys” (fisk) giver forkortelsen for “Jesus, Kristus, Guds s\u00f8n, frelseren”. Jesus rekrutterede typisk apostlene blandt fiskere. Nu skulle de blot v\u00e6re “menneskefiskere”.<\/p>\n\n\n\n
Arkitekt Bent Meyer havde i nogle \u00e5r en del med Sortebr\u00f8dre Kirke at g\u00f8re, og han havde sv\u00e6rt ved at tro p\u00e5 den med munkegraffitien. Ganske vist har kirkens sydmur en fortid som den indvendige side af kloster- og kirkeanl\u00e6ggets korsgang, men at stenene skulle v\u00e6re s\u00e5 gamle, tvivlede han st\u00e6rkt p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
I Svostrup Kirke, Tvilum Kirke og G\u00f8dvad Kirke var han st\u00f8dt p\u00e5 sten med tilsvarende fisk p\u00e5, og dem knyttede han til et teglv\u00e6rk, som Jean Fischer, Allingg\u00e5rd syd for Gr\u00f8nb\u00e6k, drev. Oplagt for en mand, der hedder “Fisker”, at bruge fisken som logo. Bent Meyer s\u00e5 intet til hinder for, at en sending sten ogs\u00e5 var kommet til Viborg.<\/p>\n\n\n\n
Efter den \u00f8del\u00e6ggende bybrand i 1726 stod Sortebr\u00f8dre Kirke f\u00e6rdig efter blot to \u00e5r, og det var f\u00f8r Jean Fischers tid. Men en s\u00e5dan kirke er under stadig forvandling. Bent Meyer fandt for eksempel nye sten til t\u00e5rnet fra teglv\u00e6rket Falkenl\u00f8we – dog uden falke og l\u00f8ver.<\/p>\n\n\n\n\u201cUltima latet\u201d var en meget brugt inskription p\u00e5 gamle dages lommeure. \u201cDen sidste time er skjult.\u201d Uha. Nogle kirker fik for \u00e5rhundreder tilbage benhuse, og ogs\u00e5 de kan have ligget som en hilsen fra den h\u00f8jeste tidtager.<\/p>\n\n\n\n
I benhuset kunne graveren l\u00e6gge skeletdele, som han gravede op for at f\u00e5 plads til nye d\u00f8dninge. Alts\u00e5 en praktisk foranstaltning. Desuden l\u00e5 de som et varsel om d\u00f8den. I tilgift t\u00e6nkte vel nogen, at det var meget godt, at benene var disponible p\u00e5 den yderste dag.<\/p>\n\n\n\n
Vi h\u00f8rer, at Hans Tausen talte det levende ord fra d\u00f8r\u00e5bningen i Gr\u00e5br\u00f8dre Kirkes benhus. P\u00e5 Sortebr\u00f8dre Kirke sidder p\u00e5 det nordre sideskibs vestgavl en tekstplade, der har en fortid p\u00e5 kirkens benhus. \u00d8verst en kendt formaning fra Siraks Bog: \u201cHodie mihi, cras tibi.\u201d P\u00e5 godt dansk: \u201cI dag mig, i morgen dig.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Derunder l\u00e6ser vi, at benhuset er fra 1634, og at det er bekostet af borger Christen Hjarbek og hustru Anne Christensdatter. I to omgange, 1646-1649 og 1659-1666, var Christen r\u00e5dmand i Viborg. N\u00e6vnte Anne var hans f\u00f8rste hustru, Birgitte Bertelsdatter nummer to. Det er vel, hvad vi ved om den sag.<\/p>\n\n\n\n
I 1808 fik Viborg en f\u00e6lleskirkeg\u00e5rd, og i 1847 sl\u00f8jfede Sortebr\u00f8dre Kirke sin kirkeg\u00e5rd. Benhuset fik f\u00f8rst d\u00f8dsst\u00f8det, da kirken for lidt over 100 \u00e5r siden var gennem en st\u00f8rre renovering, men pladen fik lov til at sidde p\u00e5 stedet som en pegefinger.<\/p>\n\n\n\nI middelalderen kastede adelen glans over Viborg. Enhver n\u00f8rrejysk adelsfamilie m\u00e5tte have en pr\u00e6sentabel byg\u00e5rd i Viborg for at v\u00e6re noget. Gerne med en god have omkring. Is\u00e6r i \u00f8stbyen l\u00e5 adelsg\u00e5rd ved adelsg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n
En storbrand i 1567 var h\u00e5rd ved de \u00f8stlige bydele. Efter sigende \u00e5d flammerne omkring 100 adelsg\u00e5rde. Derefter str\u00e5lede Viborg ikke helt s\u00e5 meget, og i dag er sporene sparsomme. En pragtfuld undtagelse er Domprovsteg\u00e5rden ved Sortebr\u00f8dre Kirkestr\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n
Domprovsteg\u00e5rden er en adelsg\u00e5rd fra sidst i 1400-\u00e5rene; fra begyndelsen var den Gyldenstjernes sted. Den har mirakul\u00f8st holdt sig p\u00e6nt fri af de store brande. Indtil stiftsprovst Hans J\u00f8rgen Swanes ankomst i 1873 har den ogs\u00e5 holdt sig fri af kirken, men det var lige ved, at den i 1512 var kommet ind under “De titusinde ridderes alter”.<\/p>\n\n\n\n
Sjovt er det at se, hvordan skifterne af r\u00f8de munkesten skr\u00e5ner med det stejle str\u00e6de – et fald p\u00e5 en halv meter. Nedefter har murerne fyldt nogle ekstra skifter p\u00e5. Seks spidsbuede mur\u00e5bninger med vinduer og en bl\u00e6ndet d\u00f8r mod syd samt den vestlige trappegavl med h\u00f8je, buede bl\u00e6ndinger, der hviler p\u00e5 en frise, l\u00f8fter g\u00e5rden op i det h\u00f8jeste lag af fredede bygninger.<\/p>\n\n\n\n
I 1800-tallet husede bygningen et kvindef\u00e6ngsel. Kvinderne sov i k\u00e6lderen og havde v\u00e6vestue p\u00e5 loftet. En dobbelt jomfruf\u00f8dsel tilskrives den tid. En kvinde, der sad i enecelle, f\u00f8dte to b\u00f8rn, har jeg h\u00f8rt sige. Men det var f\u00f8r den forel\u00f8bige r\u00e6kke p\u00e5 13 stifts- og domprovster.<\/p>\n\n\n\nS\u00e5 griber vi til v\u00e5ben. Byv\u00e5ben. Flere steder i Viborgs gadebillede optr\u00e6der byv\u00e5bnet. Markant er relieffet p\u00e5 den gamle sparekasses gavlparti i Sct. Mathias Gade ud for Magel\u00f8s. Her holdt sparekassen til indtil 1915, og et byv\u00e5ben kom afl\u00f8seren ved Hjultorvet ikke til at mangle.<\/p>\n\n\n\n
Som standard er byv\u00e5bnet med to r\u00e5dm\u00e6nd. De sidder p\u00e5 en b\u00e6nk ved en s\u00f8jle. Efter deres fagter at d\u00f8mme har de travlt med at ordne byens sager. Og det har de gjort siden 1250. Det \u00e6ldste segl med dette motiv er ganske vist fra 1355, men stilen peger 100 \u00e5r l\u00e6ngere tilbage.<\/p>\n\n\n\n
En overgang var d’herrer skiftet ud med Adam og Eva. S\u00f8jlen var kundskabens tr\u00e6 og slangen. I avisen Den Viborger Samlers hoved ser vi denne version. Det er da ogs\u00e5 til at forst\u00e5, at Viborg Skr\u00e6dderlav faldt for fristelsen og brugte udgaven med de to n\u00f8genheder i sit bom\u00e6rke. P\u00e5 gavlen kan manden til h\u00f8jre godt v\u00e6re en pr\u00e6st. De to oprette fingre ligner en kristen velsignelse.<\/p>\n\n\n\n
Byv\u00e5bnet er byr\u00e5dets officielle m\u00e6rke, og sn\u00e6vert set skal andre holde sig fra at benytte det. I tidens l\u00f8b har symbolet dog kastet glans over mangt og meget i Viborg. Jeg n\u00e6vner i fl\u00e6ng gulvlakfernis af m\u00e6rket “Eminent” fra Anders Petersen, “skummende h\u00e5rspiritus” fra S.N. Reffskier, fl\u00f8deis fra Viborg Andelsmejeri og \u00f8l fra Bryggeriet Odin.<\/p>\n\n\n\n
Byens segl fra 1620 var et s\u00f8lle “W”, men pendulet svingede heldigvis tilbage til det gamle. Uden at tiden har st\u00e5et stille, har det holdt sig her siden. Hver tid med sine fortolkninger.<\/p>\n\n\n\n“Theaterg\u00e5rden” kaldte samtiden bagg\u00e5rden til Sct. Mathias Gade 21 – d\u00e9r, hvor Jyske Bank har holdt til siden 1981. Fra 1843 til 1906 l\u00e5 her Viborgs teater.<\/p>\n\n\n\n
Et fast teater l\u00e5 fra 1812 og 20 \u00e5r frem nord for domkirken, men det m\u00e5tte vige for St\u00e6nderpladsen. S\u00e5 tog k\u00f8bmandsparret Frederikke Augusta og Lars Worre p\u00e5 sig at give viborgenserne teater. De drev en k\u00f8bmandsg\u00e5rd, og i en staldbygning indrettede de teatret.<\/p>\n\n\n\n
Allerede i 1853 faldt kongelig agent Lars Worre fra, og indtil sin d\u00f8d i 1893 drev enken teatret. Augusta Worre satte endda staldteatret grundigt i stand. Her forefandt publikum et parket med b\u00e5de tr\u00e6s\u00e6der og bl\u00f8de s\u00e6der med r\u00f8dt fl\u00f8jl, en b\u00f8rneb\u00e6nk og en balkon.<\/p>\n\n\n\n
Omrejsende teaterselskaber og kongelige skuespillere fandt vej til “Fru Worres Teater” – sp\u00f8gende kaldt “Vor Frue Teater”. Kusken “Gamle Olsen” k\u00f8rte i sin landauer skuespillerne p\u00e5 sightseeing i by og p\u00e5 land. Inden d\u00f8re residerede altmuligmanden Andreas S\u00f8rensen, der havde titel af teaterskr\u00e6dder.<\/p>\n\n\n\n
Et \u00e6gte k\u00f8bstadsliv udfoldede sig i “Theaterg\u00e5rden” med de toppede brosten. \u00c5rets helt store dag var den 21. december, fruens f\u00f8dselsdag. Da toppede selskabeligheden. Tilbage af hele herligheden sidder en p\u00e5skrift p\u00e5 Sct. Laurentii Vej 3: Worres Minde. I hele 144 \u00e5r eksisterede parrets boligstiftelse for gamle og svage, og \u00e5nden lever videre i en bebyggelse, der h\u00f8rer under Boligselskabet Viborg.<\/p>\n\n\n\nFor adskillige generationer har de to lave stens\u00f8jler for enden af Kloster All\u00e9 st\u00e5et som porten til det forj\u00e6ttede land, nemlig i form af lystskoven Klosterskoven. Her stod fra 1847 til 1864 p\u00e5 en lille \u00f8 med kanaler og broer omkring en tr\u00e6pavillon til dans og anden morskab.<\/p>\n\n\n\n
I 1953 fik en svulmesyg poppel den h\u00f8jre sokkel til at v\u00e6lte, men kommunen fandt symbolet s\u00e5 vigtigt, at den genrejste stenstelen. P\u00e5 Johannes B\u00e6chs fine tegning fra 1950 af indgangen ser vi, at pillen h\u00e6lder gevaldigt. Tegningen finder vi i bogen “Viborg-Vandring”. Efterh\u00e5nden er sm\u00e5stier og listige m\u00f8depladser groet til, men Klosterskoven er stadig noget helt specielt.<\/p>\n\n\n\n
Da familien Bruun i 1800-tallet sad p\u00e5 Asmildkloster, stillede den beredvilligt store dele af klosterhaven til r\u00e5dighed for almenheden. Snittede hjerter, \u00e5rstal og initialer i de \u00e6ldste tr\u00e6er vidner om, at k\u00e6restefolk forstod at forlyste sig. S\u00f8jlerne m\u00e5 v\u00e6re fra dengang.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 den nederste del, t\u00e6t ved s\u00f8bredden, indrettede Fiskeriselskabet for Viborg og Omegn i 1865 et sev\u00e6rdigt “udkl\u00e6kningsapparat” for \u00f8rreder, og i mange \u00e5r frem leverede selskabet unge \u00f8rreder til Viborgs\u00f8erne – allerede i 1866 20.000 styk. Ogs\u00e5 andre s\u00f8er n\u00f8d godt af adjunkt Arthur Feddersens pion\u00e9rindsats.<\/p>\n\n\n\n
I 1906 k\u00f8bte kommunen herlighederne, og det, der oprindelig var en have, er mere og mere blevet en skov.<\/p>\n\n\n\n“Kig p\u00e5 bagsiden,” formanede en beost\u00e6r, der i flere \u00e5r var fast inventar i en lokal t\u00e6ppeforretning. Disse vise ord kunne ogs\u00e5 g\u00e6lde Kongehyldningsmonumentet, da det i 1965 kom op, thi teksten stod p\u00e5 soklens bagside: “P\u00e5 Viborg Landsting k\u00e5rede jyderne Danmarks konge.”<\/p>\n\n\n\n
Det var ellers ikke med billedhugger Axel Poulsens gode vilje, at hans 5,5 meter h\u00f8je bronzemonument med dronning Margrethe den F\u00f8rste og adoptivs\u00f8nnen, junker Bugislav fra Pommern, fik en bagsidetekst. Axel Poulsen havde f\u00e5et “Poeten” Poul S\u00f8rensen til at forfatte denne forsidetekst: “Viborg Landsting, Jyllands kongehyldningssted. Her gjaldt den frihed, som bet\u00f8d selv at v\u00e6lge den, man l\u00f8d.”<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst gik syv \u00e5r med i det hele taget at f\u00e5 et monument p\u00e5 plads. Den f\u00f8rste tanke var en obelisk med alle de Viborg-hyldede regenters navne, men Statens Kunstfond gik ind for Axel Poulsen og et egentligt kunstv\u00e6rk. Historisk set var det ogs\u00e5 i orden, for Margrethe f\u00f8rte den 24. januar 1396 s\u00f8sterens barnebarn frem for Viborg Ting, s\u00e5 dette kunne hylde ham som kong Erik. Men kronen beholdt hele Nordens “fru konge”.<\/p>\n\n\n\n
1960’ernes viborgensere rynkede noget p\u00e5 n\u00e6serne ad Erik, som de gerne s\u00e5 sendt ad Pommern til, for han endte som s\u00f8r\u00f8ver og mistede tronen.<\/p>\n\n\n\n
Ved \u00e5rsskiftet 1965-1966 postede Axel Poulsen en hilsen til vennerne og introducerede p\u00e5 et foto denne forsidetekst: “Viborg Landsting Jyllands Kongehyldningssted gennem mere end seks aarhundreder.” Den 1. februar 1966 overgav Viborg Byr\u00e5d sig, og s\u00e5dan gik det til, at folk ikke beh\u00f8ver at f\u00f8lge beost\u00e6rens anvisning.<\/p>\n\n\n\nDen 3. januar 1859 leverede gasv\u00e6rket ved Riddergade n\u00e6ring til de f\u00f8rste gasgadelamper i Viborg. Da et jernst\u00f8beri i Vejen mange \u00e5r senere fik til opgave at levere elektriske “gaslamper” til Viborgs historiske gader og pladser, havde det den oprindelige lampe som forbillede.<\/p>\n\n\n\n
Senest har lampeproducenten Louis Poulsen udviklet en moderne indmad med LED-lys og har hermed fremtidssikret Viborg-lampen. Godt for det. Efter samme opskrift s\u00e6lger st\u00f8beriet historiske gadelamper til K\u00f8benhavn og Ribe.<\/p>\n\n\n\n
Men det er egentlig slet ikke den lampe, jeg vil bringe p\u00e5 bane. Derimod pullertlampen “Flindt” af designeren Christian Flindt. I november 2011 pr\u00e6senterede Christian Flindt denne epokeg\u00f8rende park- og stilampe, og det skete ved en udstilling i Viborg Kunsthal. Ved udstillingen viste han for f\u00f8rste gang sine m\u00f8bler og lamper som v\u00e6rende kunst.<\/p>\n\n\n\n
Pullertlampen udviklede han til haveanl\u00e6gget omkring Br\u00e6nderig\u00e5rden. Siden har Viborg Kommune og Energi Viborg k\u00f8bt stort ind af den, hvilket blandt andet ses omkring Viborgs\u00f8erne. Den udm\u00e6rker sig ved at v\u00e6re smuk, diskret, enkel, robust, energirigtig og avanceret. Samtidig giver den et ikke alt for kraftigt m\u00e5lrettet lys. Igen er Louis Poulsen p\u00e5 spil.<\/p>\n\n\n\n
Den gjorde sig ved en messe i Frankfurt i 2014, og den hjembragte Dansk Energis “Elforsk-pris” for samme \u00e5r. Blot til almindelig oplysning.<\/p>\n\n\n\nDen nybarokke Generalkommando i Sct. Mathias Gade 96 b ser ikke specielt milit\u00e6risk ud. For nogle \u00e5r siden dukkede en mystisk underjordisk tunnel op, men den er af gode grunde ikke til at se. Derimod vidner dueslagene i bagg\u00e5rden om en lige linje til slagmarken.<\/p>\n\n\n\n
I 1880’erne fandt det danske krigsv\u00e6sen ud af, at brevduer var eminente budbringere, trofaste og udholdende. I samarbejde med private brevdueholdere udviklede telegraftropperne et brevduekorps, og id\u00e9en fik hurtigt luft under vingerne. S\u00e5 da 2. Generalkommando og Jyske Brigade skulle have et f\u00e6lles hovedkvarter i Viborg, var det naturligt at bygge en afdeling til duerne. Den h\u00f8je general August Tuxen skulle have sikre forbindelseslinjer.<\/p>\n\n\n\n
Nogle mente, at den tr\u00e5dl\u00f8se radiokommunikation gjorde de milit\u00e6re duer overfl\u00f8dige, men nej. De var gode at have i bagh\u00e5nden, n\u00e5r alt andet glippede. Bare de ikke fik hampefr\u00f8. Fors\u00f8g viste, at dette foder gjorde duerne kulrede og uskikkede til de milit\u00e6re opdrag.<\/p>\n\n\n\n
Arkitekt S\u00f8ren Vig-Nielsens flotte og nu fredede bygning stod f\u00e6rdig i 1913. Efter f\u00e5 \u00e5r var det slut med en generalkommando, mens en divisionsstab i endnu en del \u00e5r holdt skansen i Viborg. Helt frem til 2007 var bygningen i milit\u00e6r brug.<\/p>\n\n\n\n
Duerne var heller ikke s\u00e5dan at sl\u00e5 ud. P\u00e5 et tidspunkt kom de under hjemmev\u00e6rnets beskyttende vinger. Deres sidste \u00f8velse i dansk luftrum havde de s\u00e5 sent som i 1984, og f\u00f8rst i 1993 var de helt ude af tjeneste.<\/p>\n\n\n\nHvad er det for en underlig blindtarm, der sidder p\u00e5 Skolestr\u00e6de? Den, der ender i et h\u00f8jt stakit. Ogs\u00e5 i den fj\u00e6ler sig en lille historie.<\/p>\n\n\n\n
Indtil slutningen af 1860’erne var den ikke en blindtarm, men tog imod Sct. Nicolaj Gade, der s\u00e5ledes sm\u00f8g sig \u00f8st om Bispeg\u00e5rden. Med andre ord var det muligt at bev\u00e6ge sig fra Sct. Nicolaj Gade til Sct. Mathias Gade.<\/p>\n\n\n\n
I 1855 flyttede Otto Laub ind i Bispeg\u00e5rden. Hustruen d\u00f8de lige inden. Med sig havde han en b\u00f8rneflok og husholdersken “tante Rine”, enke efter hans bror. B\u00f8rnene havde to haver at muntre sig i. Bispens private have med store, gamle tr\u00e6er l\u00e5 lige nord for Bispeg\u00e5rden, mens den kirkeligt ejede frugthave i terrasser l\u00e5 ned ad skr\u00e6nten mod \u00f8st.<\/p>\n\n\n\n
Et spirende lokaldemokrati gjorde det n\u00f8dvendigt med et nyt og st\u00f8rre r\u00e5dhus. Arresten i r\u00e5dhusets k\u00e6lder var ogs\u00e5 under al kritik. Desuden skulle det gamle domhus op ad domkirkens nordre side v\u00e6k. Byen byggede en “tre-i-ener” til byr\u00e5det, landsoverretten og arresten. Til denne m\u00e5tte bispen afgive sin private have.<\/p>\n\n\n\n
Bispeg\u00e5rden fik s\u00e5 en sammenh\u00e6ngende have mod \u00f8st, og hermed var det slut med Sct. Nicolaj Gades forl\u00e6ngelse. Det var borgerne utilfredse med. Til geng\u00e6ld fik byen Kammerherrens Sti – nu Bispestien – langs med bispehaven. Det var borgerne godt tilfredse med. Noget for noget.<\/p>\n\n\n\nHertil og ikke l\u00e6ngere. Salonhalv\u00f8en har en ende. Men det havde den ikke efter 1812, da fabrikant Bertel Bruun benyttede odden som en del af en smal forbindelse mellem Viborg-siden og Asmild-siden. En spinkel tr\u00e6bro fik det hele til at n\u00e5 sammen.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8r da sejlede sm\u00e5 f\u00e6rger mellem de to sider, styret fra F\u00e6rgehuset p\u00e5 den \u00f8stre side. Fra 1814 fik Bertel Bruun lov til at opkr\u00e6ve bropenge for hestetrukken trafik, og \u00e5ret efter gjaldt tilladelsen endog ogs\u00e5 g\u00e5ende. F\u00e6rgehuset skiftede navn til Brohuset, og her holdt broopsynsmanden til.<\/p>\n\n\n\n
Dengang sluttede Sct. Mathias Gade ved Skolestr\u00e6de. Herfra tog Skolebakken sigte mod Br\u00e6nderig\u00e5rdens sydlige hj\u00f8rne. Vejen fortsatte nu til Bruuns bro som All\u00e9en, idet den var flankeret af popler.<\/p>\n\n\n\n
Som udgangspunkt er Viborgs\u00f8erne \u00e9n langs\u00f8, men den har altid haft en tap p\u00e5 midten – ogs\u00e5 efter 1313, da den godt og vel to meter h\u00f8je d\u00e6mning ved S\u00f8nderm\u00f8lle kom til. Familien Bruun n\u00e5ede lige at bygge et nyt Brohus, da den brede og frit tilg\u00e6ngelige d\u00e6mning i 1855 kom til. Dette store og kamgavlede hus stod i de n\u00e6ste 100 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Brovagten fortsatte nu som v\u00e6rtshusholder, og det kunne g\u00e5 vildt til. Den gamle bro fik lov til at ligge og sygne hen, efter at den nye d\u00e6mning overtog trafikken. Den fik et s\u00f8rgeligt endeligt. Et velbesk\u00e6nket selskab begav sig ud p\u00e5 den, hvorved den brasede sammen. Alle r\u00f8g i vandet, og en kvinde druknede.<\/p>\n\n\n\nEt hjul af brosten midt p\u00e5 Hjultorvet er ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt endda. Hjultorvet har immerv\u00e6k navn efter de vognhjul, de handlende b\u00f8nder benyttede sig af, n\u00e5r de skulle til og fra. Bel\u00e6gningens to store cirkelslag er udt\u00e6nkt med den samme symbolik.<\/p>\n\n\n\n
\u00c5rstallet i hjulet fort\u00e6ller, at torvet, som det ser ud i dag, stod f\u00e6rdigt i 1999. Tre \u00e5r f\u00f8r havde kommunen ved en arkitektkonkurrence valgt en skitse, der skulle v\u00e6re basis for arbejdet. Den b\u00e6rende id\u00e9 var, at en torveterrasse skulle give det skr\u00e5nende torv en plan flade til aktiviteter.<\/p>\n\n\n\n
Terrassen var i sin form en gestus til Sct. Mathias Kirke, der frem til 1529 l\u00e5 p\u00e5 stedet. Skitsen indeholdt ogs\u00e5 en rund, bl\u00e5sort vandkunst med syv trapper. I den skulle b\u00f8rnene sejle med sm\u00e5 b\u00e5de og plaske som i Paris’ font\u00e6ner. Men den r\u00f8g i svinget.<\/p>\n\n\n\n
Christian den Tredje, der regerede fra 1534 til 1559, gav kirkeg\u00e5rden til byen. Den skulle genopst\u00e5 som et handelstorv. Efter 100 \u00e5r st\u00e5r den i dokumenter endnu som Sct. Mathias Kirkeg\u00e5rd. Derimod optr\u00e6der den i Resens bykort fra 1677 som Hjultorvet.<\/p>\n\n\n\n
Udgangspunktet i slutningen af \u00e5rtusindet var, at den tidligere kirkeg\u00e5rd virkede som et d\u00f8dt torv. De underjordiske toiletter fra 1947 skulle desuden have d\u00f8dsst\u00f8det. Da torvet gen\u00e5bnede, var det uden den traditionelle p\u00f8lsemand, og det var virkelig en k\u00e6p i hjulet, mente mange. Torvedebatten har vel aldrig rumlet helt f\u00e6rdig.<\/p>\n\n\n\nDa Viborg Domkirke i 1876 gen\u00e5bnede, var den med et loft af kunstmaler Lund. 36 \u00e5r senere bemalede Skovgaard et mahogniloft, der d\u00e6kker over det ellers intakte Lund-loft. Tankev\u00e6kkende.<\/p>\n\n\n\n
Lige s\u00e5 tankev\u00e6kkende er det, at “Viborg Realskole” over Viborg Private Realskoles hovedindgang fra 1895 d\u00e6kker over det oprindelige navn, der er hugget i muren: “Plenges Skole”. Navnet kan fint b\u00e6re nutidens lys, for skoleparret Magnella og Axel Plenge var i s\u00e6rklasse.<\/p>\n\n\n\n
I for\u00e5ret 1890 kom de to unge skolefolk til Viborg og begyndte sm\u00e5t med en pigeskole i Sct. Ibs Gade. Efter sommerferien \u00e5bnede de under lidt st\u00f8rre forhold i farver og byr\u00e5dsmedlem Edvard Skives bagg\u00e5rd, St. Sct. Hans Gade 3 – en i dobbelt forstand farverig udlejer. Som teolog var Axel Plenge en kendt debatt\u00f8r, der gik ind for bibelkritik og en rummelig folkekirke. Plenges Skole var i samme \u00e5nd antiautorit\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n
Viborgenserne var f\u00f8rst noget t\u00f8vende. At f\u00f8re piger frem til en pr\u00e6limin\u00e6reksamen var i sig selv nyt i byen, men den tvangfri atmosf\u00e6re var heller ikke hverdagskost. Eleverne var ligefrem glade for at g\u00e5 i skole. Efter to \u00e5r var elevtallet oppe p\u00e5 60-70. Sm\u00e5 br\u00f8dre var velkomne som g\u00e6ster, og i 1903 kom drengene for alvor med.<\/p>\n\n\n\n
1895-skolen p\u00e5 Sparretoften var som n\u00e6vnt med “Plenges Skole” over hovedd\u00f8ren. I 1909 solgte parret skolen, idet Axel Plenge fik et pr\u00e6stekald. Den nye skolebestyrer \u00f8nskede at tr\u00e6kke skolen mod den nyindf\u00f8rte realeksamen, hvilket vakte stifterens mishag. Skolen fik forbud mod at bruge Plenge i sit navn, men bagved sp\u00f8ger det alts\u00e5 stadig.<\/p>\n\n\n\nL\u00f8vebr\u00f8nden i Latinerhaven er med garanti den mest benyttede forgrund til fotografier af Viborg Domkirke som baggrund. Objektet er en mindebr\u00f8nd for Viborg Byes og Omegns Sparekasse, hvilket st\u00e5r at l\u00e6se sammen med \u00e5rstallene for et 100-\u00e5rs-jubil\u00e6um: 1828 og 1928.<\/p>\n\n\n\n
Den er en vandkunst med blomstersk\u00e5l, og vandet kommer ud af l\u00f8vers munde. Sparekassens direktion bestilte den op til jubil\u00e6et, og l\u00f8vebr\u00f8nden optr\u00e6der p\u00e5 jubil\u00e6umsbogens titelblad. Viborg-arkitekt Frederik Jensen tegnede dette stykke udend\u00f8rs inventar, der mestendels best\u00e5r af granit og bronze.<\/p>\n\n\n\n
Br\u00f8nden kom til at st\u00e5 i haveanl\u00e6gget bag sparekassen, men fik kun syv \u00e5r her. S\u00e5 kom den i vejen for en udvidelse. Planteskoleejer og stadsgartner Rasmus Brostr\u00f8m fandt en fin plads til den i Latinerhaven. Netop i jubil\u00e6ums\u00e5ret havde Rasmus Brostr\u00f8m skabt byhaven.<\/p>\n\n\n\n
Lad os lige vende tilbage til jubil\u00e6umsbogen. Forfatterne g\u00f8r meget ud af at f\u00f8re frem, at Viborg Byes og Omegns Sparekasse ogs\u00e5 var sat i verden for at gavne lokalsamfundet med pekuni\u00e6r st\u00f8tte. Undallslund, Viborg Domkirke, Borgvold, Hedeselskabet, Arbejdernes Alderdomshjem og et fremst\u00f8d for Viborg som universitetsby er blot f\u00e5 emner fra listen.<\/p>\n\n\n\n
F\u00e5 \u00e5r efter kom br\u00f8nden p\u00e5 gavelisten. Og da vandaler for nogle \u00e5r siden gjorde skade p\u00e5 den og stjal tre af de fire dekorative s\u00f8heste, stod sparekassen, det vil sige Nordea, ved sit ansvar og betalte, hvad det kostede at f\u00e5 v\u00e6rket p\u00e5 fode igen. Heldigvis kunne en brav h\u00e5ndv\u00e6rker i Overlund sit kram og fremtryllede nye s\u00f8heste af bly. I 2006 kunne en kreds af indbudte genindvi dette stykke Viborg.<\/p>\n\n\n\nHarmonisk. Roligt. Velafbalanceret. Enkelt. Varmt. Den nonfigurative farves\u00e6tning p\u00e5 Sct. Mathias Gade 61’s \u00f8stgavl har noget over sig.<\/p>\n\n\n\n
Billedkunstneren Johannes B\u00e6ch gjorde i grafik, tegninger, oliemaling og akvareller. Men ogs\u00e5 udsmykninger p\u00e5tog han sig. Mest kendt er “Livstr\u00e6et” p\u00e5 Viborg Kirkeg\u00e5rds indvendige kapelv\u00e6g. Med sit farvevalg skabte han desuden en indvendig harmoni i det nu forladte r\u00e5dhus.<\/p>\n\n\n\n
Gavlen i Sct. Mathias Gade har Johannes B\u00e6ch som bag- og fagmand. Normalt var han den, der med sin kendte streg skildrede byens milj\u00f8er og den byn\u00e6re natur. Han s\u00e5 en s\u00e6rlig opgave i at redde motiverne, inden bulldozeren tog fat. I tilf\u00e6ldet med Brygger Bauers Grotters gavl n\u00f8jedes han ikke med at skildre. Han satte sit pr\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n
Nogle kan mene, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at genkende Johannes B\u00e6ch i dette v\u00e6gmaleri. Det er tydeligt, at han ikke har \u00f8nsket at tr\u00e6de frem, men at v\u00e6re diskret til stede. Somme har vel aldrig lagt m\u00e6rke til gavlen.<\/p>\n\n\n\n
Kunstneren, der i 2002 d\u00f8de efter et langt Viborg-virke, f\u00f8jede sig til en fornem r\u00e6kke af Viborg-skildrere: Jensenius Jacobsen, Christian Wire, Svend Erik Ihle og Lasse Winsl\u00f8w. P\u00e5 masser af indre v\u00e6gge sidder hans signatur.<\/p>\n\n\n\nNogle slynger ud, at kulturen blot er som et tyndt lag fernis p\u00e5 alt det simple her i livet. Det er dog bedre end ingenting. Et fornemt eksempel p\u00e5 den allersmukkeste kultur oven p\u00e5 noget s\u00e5 uhumsk som kloakvand er Borgvolds bibelhave.<\/p>\n\n\n\n
Et kig bag de lave tujah\u00e6kke n\u00e6rmest Hans Tausens All\u00e9 \u00e5benbarer, at noget teknisk er p\u00e5 spil. Kendsgerningen er, at det meste af bibelhaven ligger oven p\u00e5 et underjordisk bassin. Dele af haven har blot at jordlag p\u00e5 40-60 centimeter at tr\u00e6kke n\u00e6ring af.<\/p>\n\n\n\n
Denne sydvestlige del af Borgvold er et knudepunkt for f\u00e6lleskloakken, det vil sige r\u00f8r, der f\u00f8rer en blanding af regnvand og spildevand. Det er skidt, hvis denne cocktail ved store regnskyl ender i s\u00f8en, og s\u00e5 er det godt med en buffer. Danmarks f\u00f8rste bibelhave kom til at ligge oven p\u00e5 bufferen, og det er da et kulturelt overskud, der vil noget.<\/p>\n\n\n\n
En gruppe af borgere gik sammen om at markere Viborgs 1000-\u00e5rige rolle som hellig by, og i 1989 \u00e5bnede haven. Projekterende arkitekt var stadsgartner Jacques Gustin, og biskop Johannes W. Jacobsen skrev de instruktive tekster ved havens halve hundrede urter, buske og tr\u00e6er. F\u00e6lles for v\u00e6ksterne er, at de optr\u00e6der i Bibelen. Bibelhaven har indslag af kirkelige sten fra middelalderen.<\/p>\n\n\n\n
Jacques Gustin har altid arbejdet efter den devise, at alle planter har en berettigelse, og naturligvis har bibelhaven rum til b\u00e5de m\u00e6lkeb\u00f8tter og tidsler. Liden n\u00e6lde er selvskreven.<\/p>\n\n\n\nR\u00e6kker af brosten og en stentavle i det vestlige hj\u00f8rne ved domkirkens nordre korsarm viser os, hvor Sct. Kjelds Kapel l\u00e5. Kapellet var i den katolske tid det helligste af det hellige.<\/p>\n\n\n\n
Helligkjeld var Viborgs skytshelgen. \u00c6rkebiskop Absalon oph\u00f8jede ham ved en ceremoni i domkirken den 11. juli 1189. Kjeld var nu berettiget til eget kapel med ark, alter og evig flamme. Arken med de jordiske rester hang i en k\u00e6de og var en lille forgyldt sag af tr\u00e6. En hank i hver ende var formet som et fabeldyrs hoved. Hvert \u00e5r p\u00e5 helligdagen snoede en procession med arken sig gennem de smalle gader.<\/p>\n\n\n\n
Kjeld var domprovst ved Viborg Domkirke og d\u00f8de i 1150. I levende live var han kendt for at kunne l\u00e6se i m\u00f8rke, at kunne g\u00f8re vand til vin og at kunne f\u00e5 en brand i domkirken til at l\u00e6gge sig. Han havde ogs\u00e5 ord for, at han ved \u00e5ndelig styrke kunne styre flammen i et t\u00e6llelys.<\/p>\n\n\n\n
Undere ved graven og ved arken var utallige. Og ve den, der spottede Sct. Kjeld. En kvinde fra Ribe mistede synet, da hun formastede sig, men det vendte dog tilbage, da hun \u00e5d ordene i sig igen. I det hele taget var det hans speciale at give svagsynede ny sekraft.<\/p>\n\n\n\n
Efter reformationen stod arken bag alteret, men gik til ved 1726-branden. Ved den store nedbrydning i 1864 var det slut med kapellet. Under arbejdet dukkede i den s\u00f8ndre korsarms gulv en hank med et grifhoved op. Henry Petersen, Nationalmuseets direkt\u00f8r, var overbevist om, at endnu et under var sket. At en stump af arken var reddet for eftertiden.<\/p>\n\n\n\nIf\u00f8lge gamle kilder som den latinske Lunda\u00e5rbog hed Viborg Tings kongesten Daneryg. Det var p\u00e5 den, kongerne stod, n\u00e5r de lod sig hylde som rigets overhoved. Den er grundstenen i Viborgs historie.<\/p>\n\n\n\n
Men skjult er den. Viborgs ark\u00e6ologer har aldrig fundet noget, der bare ligner. N\u00e5r jeg f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 en kampesten af en vis kaliber, kan jeg ikke lade v\u00e6re med at fundere over, om ikke netop den har potentiale til at v\u00e6re Daneryg. Ikke for stor, ikke for lille. Kongen skulle st\u00e5 sikkert p\u00e5 den, thi han havde nok forinden f\u00e5et b\u00e5de mj\u00f8d og mumme.<\/p>\n\n\n\n
Digter Blicher og andre har gisnet om, at det oprindelige tingsted var Snabeh\u00f8j \u00f8st for Almind. Deraf Snabesting – Snapsting. Hm.<\/p>\n\n\n\n
Nogle har fejlagtigt forbundet den med Danerlyng, s\u00e5ledes digter Ingemann, da han lader Dan “st\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 tinge”: “Fra Danerlyng det klang: Fri sj\u00e6l fra Odins \u00f8er! Hils Danmarks drot med sang!” Vi plejer dog at sige, at Hardeknud i 1027 var den f\u00f8rste af de i Viborg hyldede konger.<\/p>\n\n\n\n
At knytte Daneryg og tinget til det gamle kultsted er nok ikke helt ved siden af, sk\u00f8nt det f\u00f8rste kort over Viborg viser tingstedet s\u00e5dan cirka, hvor F\u00f8tex i dag ligger. Gammeltorv, der jo har v\u00e6ret siden arilds tid, er et godt bud p\u00e5 en hyldningsplads. I det mindste har Daneryg aldrig st\u00e5et, hvor Kongehyldningsmonumentet i dag st\u00e5r.<\/p>\n\n\n\nP\u00e5 \u00e6resord. Uden snyd stod Apollonia, det fine kvindemenneske, med en frisk, gul blomst i sin venstre h\u00e5nd. Skulpturen p\u00e5 hj\u00f8rnet af Sct. Leonis Gade og Sortebr\u00f8dre Kirkestr\u00e6de agerer ofte blomsterpige. H\u00e5nden beder n\u00e6rmest om en blomst, som den kan gl\u00e6de andre med. Behjertede sj\u00e6le er leverand\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n
Mange gode kr\u00e6fter var p\u00e5 f\u00e6rde, da billedhugger Hanne Varmings bronzeskulptur i 1994 kom op, hvor indtil 1860 Lones Kilde fl\u00f8d. I den katolske tid var den kendt som Apollonias Kilde, senere Abelones Kilde og senest Lones Kilde. De tre navne er i n\u00e6r familie.<\/p>\n\n\n\n
Den hellige Apollonias kilde i Viborg var is\u00e6r s\u00f8gt af folk, der med dens klare vand \u00f8nskede at dulme tandsmerter, og den var en god indt\u00e6gtskilde for sortebr\u00f8drene, under hvis kloster v\u00e6ldet h\u00f8rte. I de senere mere profane tider var den blot en gadebr\u00f8nd.<\/p>\n\n\n\n
Sct. Apollonia fra Alexandria d\u00f8de som martyr den 9. februar 249, efter at en t\u00f8lper fra gadens parlament havde sl\u00e5et hendes t\u00e6nder ud. I Hanne Varmings version g\u00e5r hun med en afklaret mine frivilligt til b\u00e5let. Siden blev hun tandl\u00e6gernes skytshelgeninde og optr\u00e6der som s\u00e5dan med en tang i h\u00e5nden – nogle gange med en tand i klemme.<\/p>\n\n\n\n
Bem\u00e6rk, at Lone ikke var fin nok til et gadenavn i en by, der sv\u00e6lger i helgennavne. “Sct. Leonis Gade” er et falsum. P\u00e5 det f\u00f8rste kort over Viborg hedder den bare Lonne Str\u00e6de.<\/p>\n\n\n\nEn helt igennem talende detalje er gravstenen i pl\u00e6nen p\u00e5 Sortebr\u00f8dre Kirkes sydside. Det er da en detalje, der vil noget, at en person med efternavnet Graae er kommet til at repr\u00e6sentere tidernes store, gr\u00e5 masse.<\/p>\n\n\n\n
Ligstenen er for Else Graae (1645-1725). Den har st\u00e5et imod b\u00e5de bybranden i 1726 og kirkeg\u00e5rdens nedl\u00e6ggelse i 1847. Med sin bramfrie tekst skiller den sig ud. M\u00e5ske derfor har stenen f\u00e5et lov til at ligge, mens tusinder af andre er borte.<\/p>\n\n\n\n
Indskriften lyder: “Else Graae det er mit navn. Fire snese \u00e5r mine dage. Jeg landet har i Himmerigs havn. Og ved af ingen plage.” Efternavnet har hun beholdt fra den f\u00f8rste af sine to m\u00e6nd, Jacob Graae, der d\u00f8de i 1700. \u00c5rstallet p\u00e5 stenen er slidt, og nogle l\u00e6ser d\u00f8ds\u00e5ret som “1726”, mens skifteprotokollen siger “1725”. Blot en bagatel.<\/p>\n\n\n\n
Else Graae var af Klem-sl\u00e6gten. Fire generationer af Klem-grovsmede virkede fra begyndelsen af 1600-tallet i Viborg, de tre fra byg\u00e5rden i Sct. Mathias Gade 64. Med S\u00f8ren Klem (1771-1851) forlod familien essen. S\u00f8ren Klem var en driftig k\u00f8bmand i Vestergade 10. Hans gravsten er pudsigt nok stadig at finde p\u00e5 Viborg Kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n
“Ach, du lieber Augustin, alles ist v\u00e6k, v\u00e6k, v\u00e6k!” N\u00e6sten. Ved sk\u00e6bnens tilskikkelse er to fra Klem-familien kommet til at st\u00e5 tilbage som mejslede repr\u00e6sentanter for det Viborg, der var.<\/p>\n\n\n\nDen uundg\u00e5elige detalje er Adam og Eva-skiltet i Nytorvgyde. Det viser, hvor g\u00e6stgiveriet “Paradis” l\u00e5. “Paradis” havde sin storhedstid i 1600-tallet, da vinhandler Salomon Gerber var g\u00e6stgiver. I 1667 forsvandt det i helvedes luer sammen med resten af bydelen.<\/p>\n\n\n\n
Salomon Gerber regerede n\u00e6rmest over hele karr\u00e9en p\u00e5 gydens nordside. Efter branden ulmede det i k\u00e6lderdybet i 14 dage. Det var nu slut med g\u00e6stgiveriet oppe ad gyden. Men en sk\u00e6nkestue p\u00e5 hj\u00f8rnet ved Sct. Mogens Gade bibeholdt Salomon Gerber. Fra 1669 til sin d\u00f8d i 1690 supplerede han sine indt\u00e6gter ved at v\u00e6re byens f\u00f8rste postmester.<\/p>\n\n\n\n
En duel mellem fire milit\u00e6re adelsm\u00e6nd fandt i 1674 sted i Nytorvgyde. Tvisten begyndte i Gerbers sk\u00e6nkestue, og i Nytorvgydes fakkelsk\u00e6r fik to af kamphanerne d\u00f8dbringende s\u00e5r. Og det var blot, fordi de var kommet op at toppes om, hvor gammel en hest skulle v\u00e6re for at deltage i krigstjeneste.<\/p>\n\n\n\n
Paradis-navnet holdt ved. Et g\u00e5rdanl\u00e6g med en keglebane midt i 1850’erne hed “Paradisets have”. Indtil begyndelsen af 1980’erne var “Paradis” knyttet til et baghus og udstillingssted.<\/p>\n\n\n\n
Skiltet er en forst\u00f8rret kopi af et kistebeslag fra Bjerring Kirke. Fristelsens slange og kundskabens tr\u00e6 omslutter de to. Jeg tror nok, at skiltet er Peter Seebergs p\u00e5fund, og at det skulle markere galleriet.<\/p>\n\n\n\nSkiltet for bagermester Viggo Johansens butik fanger blikket i Johannes B\u00e6chs tegning fra 1950. Butikken er historie, men p\u00e5 samme sted sidder et nyere kringleskilt, der nok er den mest fotograferede detalje i domkirkebyen: skiltet med Peter Seebergs fyndige “Bageren er desv\u00e6rre d\u00f8d – s\u00e5 nu bager han ej br\u00f8d”.<\/p>\n\n\n\n
Sct. Mogens Gade 26 med kringlen er fra 1788. I 1791 k\u00f8bte Bodil Jochumine og Henrik Christian Zahrtmann den statelige byg\u00e5rd. Blot tre m\u00e5neder f\u00f8r var han begyndt som pr\u00e6st ved Sortebr\u00f8dre Kirke. Siden var han ogs\u00e5 provst, og han var frem til sin d\u00f8d i 1826 en central skikkelse i Viborgs kulturliv, is\u00e6r inden for litteratur og teater.<\/p>\n\n\n\n
Fire d\u00f8tre og fem s\u00f8nner voksede op i Zahrtmanns G\u00e5rd. Hengivne b\u00f8rn, viste det sig. For da faderen sad fast i et \u00f8konomisk morads, efter at han havde spekuleret i ejendomme, hjalp de ham op og sikrede hjemmet. De fire ugifte d\u00f8tre udgjorde efter moderens d\u00f8d i 1846 et bof\u00e6llesskab, som varede ved, indtil Mariane som den sidste d\u00f8de i 1884.<\/p>\n\n\n\n
“Folk finder behag i provstinde Zahrtmanns bagv\u00e6rk,” hed det sig omkring 1820, da hun ligefrem leverede br\u00f8d ud af huset. S\u00e5 det var ikke fremmed for bygningen, da den kom til at huse en bager i den afkortede ende mod Rosenstr\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n
Butikken lukkede i 1969, og bemeldte “V. Johansen” d\u00f8de i 1983. Andelsboligforeningen “Kringleg\u00e5rden” indrettede sig f\u00f8rst i 1980’erne, og den forstod at kringle historien.<\/p>\n\n\n\nI 1950 tog Viborg Kommunes vandv\u00e6rksudvalg p\u00e5 en ekspedition. Turen gik mod nordvest. Helt til L\u00f8gstrup. Herfra \u00f8nskede medlemmerne i m\u00f8rke at skue mod Viborg for at beundre byens nye lysende vartegn: den gr\u00f8nne og r\u00f8de neoninstallation p\u00e5 det nybyggede vandt\u00e5rn ved H.C. Andersens Vej.<\/p>\n\n\n\n
Mellem 1973 og 1996 var dette indenlandske fyrt\u00e5rn ude af funktion. Oliekrisen og en storm pustede lyset ud. Men i folks bevidsthed lyste det videre som et pejlepunkt p\u00e5 linje med domkirkens t\u00e5rne. I folkemunde hedder den r\u00f8dt lysende cylinder med de to gr\u00f8nne ringe “l\u00e6bestiften”.<\/p>\n\n\n\n
Med lidt talfifleri havde forslagne folk i byen regnet sig frem til, at Viborg i 1950 kunne fejre et femdobbelt byjubil\u00e6um. De fandt, at vandt\u00e5rnet var som skabt til en synlig manifestation for dette sammenbragte 4800-\u00e5rs-jubil\u00e6um. Efter nogen debat skaffede byr\u00e5det de 22.000 kroner til den lysende krone p\u00e5 v\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n
“F\u00f8rst da jeg kunne se “l\u00e6bestiften”, f\u00f8lte jeg, at jeg var tilbage,” h\u00f8rer jeg folk sige, efter at de har v\u00e6ret udenbys eller -lands. Akkurat som med s\u00f8folk og den hjemlige havn.<\/p>\n\n\n\n
Den oprindelige “l\u00e6bestift” konstruerede firmaet Bendixen og S\u00f8ndergaard. For fabrikant Poul Erik Bendixen var arbejdet en hjertesag, da Bendixen Neon 46 \u00e5r efter fik til opgave at genrejse succesen. Siden har Energi Viborg Vand gjort de to neonringe til LED-ringe, mens selve stiften fortsat er fra den tid, der b\u00f8jede alt i neon.<\/p>\n\n\n\nMed den hvide bordplade af marmor var servanten f\u00f8rhen et nyttigt m\u00f8bel til sovev\u00e6relset. Herp\u00e5 stod vaskefadet og andre forn\u00f8denheder til den personlige hygiejne. Da Privatbankens store bygning p\u00e5 hj\u00f8rnet af Gravene og Sct. Mathias Gade i 1938 stod f\u00e6rdig, sammenlignede et vittigt hoved bygningen med en servante.<\/p>\n\n\n\n
De firkantede former og den hvide facade af travertin giver bygningen et sk\u00e6r af servante. Arkitekterne Jens og Fritz Madsen har n\u00e6ppe t\u00e6nkt p\u00e5 servanter eller byens historie, da de valgte travertinen. Den egnede sig blot fortrinligt til funkis.<\/p>\n\n\n\n
Vi ser i \u00f8vrigt samme medg\u00f8rlige stenart i Viborg Politig\u00e5rd fra 1999, b\u00e5de inde og ude. Arkitekt Ulrik Poulsen fandt den ideel til den kubistiske bygning. Ulrik Poulsen lagde ogs\u00e5 v\u00e6gt p\u00e5, at den fik politig\u00e5rden til at skille sig ud.<\/p>\n\n\n\n
Travertin er i Danmark kendt som fr\u00e5dsten, kildekalk og bakkesten. Den sidste form er knyttet til Viborg, der i den tidlige middelalder benyttede sig af denne lokale gave til bygmestrene. Efter istiden sprang kilderne flittigt p\u00e5 den vestre side af Viborgs\u00f8erne. Kalk fra vandet lejrede sig i planterne, og med tiden h\u00e6rdede luften den.<\/p>\n\n\n\n
Tidlige kirkebyggerier som Viborg Domkirke, Asmild Kirke og Sct. Peders Kirke har v\u00e6ret med bakkesten fra “Helligdomsbjerget”. I dag ser vi ingen spor af disse stenbrud. Vi kan gisne om, at bruddene ikke var s\u00e5 rige, for de granitsten, der f\u00f8rst i middelalderen kom til at dominere, var meget tungere at danse med.<\/p>\n\n\n\nMed skriftrullen i h\u00f8jre h\u00e5nd ser justitssekret\u00e6r Georg Morville p\u00e5 Hjultorvet ekstra betydningsfuld ud. Siden 1910 har han i form af en bronzestatue h\u00f8rt til p\u00e5 Hjultorvet. F\u00f8r han kom op, mente en l\u00e6serbrevsskribent, at statuen ville stj\u00e6le billedet p\u00e5 torvet, men han virker nu meget diskret, den gode mand.<\/p>\n\n\n\n
Familien Morville med den da 13-\u00e5rige Georg Morville slog sig i 1830 ned i Sct. Mogens Gade 8, i eftertiden kendt som Morvilles G\u00e5rd. Med faderen vandrede han ofte i naturen og fik tidligt heden p\u00e5 hjernen. Som jurist fik han en karriere ved Landsoverretten for N\u00f8rrejylland, men det var mest som hedesagens mand, han fik ry.<\/p>\n\n\n\n
Ingeni\u00f8rofficer Enrico Mylius Dalgas slog sig i 1854 ned i Viborg, og sk\u00e6bnen, den filur, ville, at han kom til at bo d\u00f8r om d\u00f8r med Morville. De fandt sammen om hedesagen og var blandt de drivende kr\u00e6fter, da Hedeselskabet i 1866 kom til verden. Allerede f\u00f8r Dalgas arriverede, havde Morville foretaget de indledende man\u00f8vrer i Margrethelund vest for byen.<\/p>\n\n\n\n
I 1918 ankom yderligere en statue til Hjultorvet, nemlig af kammerherre Christian Ditlev L\u00fcttichau, ogs\u00e5 en hedesagens mand. Borgmester Ludvig Glud holdt en tale for d’herrer og sagde: “I denne hedens gamle by vil mindesm\u00e6rket f\u00f8re sin tale om dyd og d\u00e5d til kommende sl\u00e6gter.”<\/p>\n\n\n\n
I 1994 \u00e5bnede Caf\u00e9 Morville ved torvet. Som det ligger i navnet, havde initiativtagerne forst\u00e5et at fange budskabet i de sammenrullede papirer, og det skete med Morville-familiens velsignelse.<\/p>\n\n\n\n“Danmarks jurister” m\u00e5 have f\u00f8lt sig p\u00e5 sproglovens grund, da de i 1941 rejste stenen for Jydske Lov – med D. Stenen i St\u00e6nderpladsens syd\u00f8stlige hj\u00f8rne er for lovens 700 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
I dag m\u00e5 vi ikke skrive “jydsk”. Jo, det m\u00e5 alligevel godt, hvis vi har med \u00e6ldre navne at g\u00f8re. Jydernes lovsamling fra den 10. marts 1241 lever visselig op til betingelsen. Er det ikke, som om “jydsk” er ekstra jysk? Bogen fra 750-\u00e5rs-jubil\u00e6et i 1991 hedder “Jydske Lov 750 \u00e5r”. Blandt forfatterne var sprogmanden Allan Karker.<\/p>\n\n\n\n
For resten skal vi skrive en lovs navn med lille – finansloven, for eksempel – men m\u00e5 alligevel godt bruge stort, hvis den er et historisk begreb. Jydske Lov er lovlig.<\/p>\n\n\n\n
I 1941 havde Danmark brug for at hylde en lov, hvis fortale begynder: “Med lov skal land bygges.” Den tyske bes\u00e6ttelse tyngede som en lovl\u00f8s tid. Det officielle Danmark med Christian den Tiende i front udgav et mindeblad til alle skoler – for Jyske Lov uden D.<\/p>\n\n\n\n
Den munk, der p\u00e5 Vitsk\u00f8l Kloster sad og skrev beretningen om Viborg-bisp Gunners liv og levned, gav Gunner en god del af \u00e6ren for Valdemar Sejrs lov. Nogle tvivler, om end hans navn er med p\u00e5 dokumentet. Viborg Ting er derimod ikke til at tinge om, og stenen er p\u00e5 sin plads.<\/p>\n\n\n\nH\u00e5ndens spor begynder at vise sig p\u00e5 den h\u00f8jre side af “Porten”, Viborg Domkirkes hovedd\u00f8r. Det er med et tryk her, g\u00e6sterne f\u00e5r d\u00f8ren til at \u00e5bne sig. Det var lige netop, hvad kunstneren Maja Lisa Engelhardt foruds\u00e5 og h\u00e5bede, da hun pr\u00e6senterede id\u00e9en om en dobbelt bronzed\u00f8r uden h\u00e5ndtag.<\/p>\n\n\n\n
Selv har hun med h\u00e5nden sat sig spor; den allerf\u00f8rste udgave modellerede hun i ler. Vi citerer Johannes V. Jensen: “Hvad h\u00e5nden former, er \u00e5ndens spor.”<\/p>\n\n\n\n
Adolfo Agolini hos Fonderia Artistica Mariani i Toscana pr\u00e6sterede det ypperste h\u00e5ndv\u00e6rk, da han af en gipsmodel skabte “Porten”. 2,6 millioner rundh\u00e5ndede kroner fra Augustinus Fonden og Oak Foundation Denmark var godt givet ud.<\/p>\n\n\n\n
D\u00f8ren er et symbolsk forh\u00e6ng, barrieren mellem hverdagen ude og det allerhelligste inde. Den er m\u00f8rk udad og lys indad. Usynlige kr\u00e6fter fl\u00e6ngede Jerusalems tempels tykke, h\u00f8je forh\u00e6ng i to dele, da Jesus d\u00f8de. Det forl\u00f8d ellers, at selv ikke heste, der trak fra hver side, kunne fl\u00e6nge det. En ny tid med friere adgang var begyndt.<\/p>\n\n\n\n
Den 2. september 2012 var dronning Margrethe med til at \u00e5bne d\u00f8ren for de nye tider i Viborg Domkirke.<\/p>\n\n\n\nFra 1960 til 1981 residerede forfatteren og museumsmanden Peter Seeberg (1925-1999) som museumsleder i Det Gamle R\u00e5dhus ved Gammeltorv, og hans \u00f8jesten var haven bagved. En mindeplade for ham kom i 2017 op i haven, og den kan ikke sidde et bedre sted.<\/p>\n\n\n\n
Til sin 50-\u00e5rs-f\u00f8dselsdag fik Peter Seeberg et tempeltr\u00e6, og det fik plads i havens syd\u00f8stlige hj\u00f8rne. Hvor er det blevet stort og flot. Ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at nogle har kaldt den fine byhave Seebergs Museumshave. Tilmed pryder fuglebadet “Tropa natans” (hornn\u00f8d) af billedhugger Edith Ludvigsen anl\u00e6gget. Kunstneren var i en \u00e5rr\u00e6kke Peter Seebergs svigermor.<\/p>\n\n\n\n
Mindepladens tekst er \u00e9t af 24 “\u00f8jeblikke” i novellesamlingen “Dinosaurusens sene eftermiddag”: “Det \u00f8jeblik du v\u00e5gner og der sidder een p\u00e5 sengekanten og stirrer sp\u00e6ndt med et varmt blik og du ved, du er velkommen tilbage.” Bogtrykker Per N\u00f8rhaven, Seebergs gode ven gennem mange \u00e5r, fandt citatet v\u00e6rdigt til tavlen.<\/p>\n\n\n\n
G\u00e6sterne i den tidligere f\u00e6ngselsg\u00e5rd skal ogs\u00e5 lade sig f\u00e6ngsle af relieffet “Mordet i Finderup Lade” af billedhuggeren Mogens B\u00f8ggild. Det kom op i 700-\u00e5ret for mordet, alts\u00e5 i 1986. Vi ser, hvordan en flok m\u00e6nd er ved at presse d\u00f8ren til laden ind, mens der er stor opstandelse inden d\u00f8re. Nogle af figurerne st\u00e5r helt frit, og alt i alt giver relieffet et levende indtryk af den dramatiske h\u00e6ndelse.<\/p>\n\n\n\n
Fra 1960 til 1993 stod Peter Seeberg i spidsen for Viborgs kulturhistoriske museum, og han var en mester i at f\u00e5 detaljer til at tale.<\/p>\n\n\n\nHistorien kan v\u00e6re sv\u00e6r at leve af, men det er helt sikkert sv\u00e6rere at leve uden. I 1997 fik Hedeselskabet i Ove Kloch en ny administrerende direkt\u00f8r, hvilket varslede andre veje end de gamle hedespor. Men det skulle ske med den historiske stolthed i behold.<\/p>\n\n\n\n
Statuerne af pionererne Morville og L\u00fcttichau p\u00e5 Hjultorvet foran det tidligere hoveds\u00e6de kunne ikke l\u00e6ngere g\u00f8re det. Den store mester selv, Enrico Mylius Dalgas, medstifter og den f\u00f8rste direkt\u00f8r, skulle i front foran hovedkvarteret p\u00e5 Klostermarken. Uden at vide det har billedhugger Anders Bundgaard formet den bronzestatue, der siden 1999 har skuet vidt og bredt fra Overlundbakkens top, efter at dronning Margrethe sl\u00f8rede ham af.<\/p>\n\n\n\n
Den oprindelige Dalgas i granit st\u00e5r ved H\u00f8llund S\u00f8g\u00e5rd noget syd for Billund. G\u00e5rden med tilh\u00f8rende plantage var Dalgas’ helt personlige bidrag til hedesagen. P\u00e5 samme egn ligger Baldersb\u00e6k Plantage, som var den k\u00f8benhavnske rigmand Holger Petersens inspiration til andre k\u00f8benhavnske pengefolk. “Grossererplantager” var ligefrem et modef\u00e6nomen p\u00e5 de tider.<\/p>\n\n\n\n
Dalgas d\u00f8de i 1894. Hedeselskabet fyldte i 1916 50 \u00e5r, og i den anledning fik Holger Petersen sin “hofkunstner”, Anders Bundgaard, til at hugge Dalgas-skulpturen. Kunstneren lod ham st\u00e5 med stiftelsesdokumentet i h\u00e5nden. En gipsversion fik ophold i Herning Museums magasin, og den har s\u00e5 at sige st\u00e5et model for den nyere bronzestatue.<\/p>\n\n\n\n
Viborgs Dalgas st\u00e5r s\u00e5 viseligt, at han skuer mod den d\u00e6mning, han som milit\u00e6r ingeni\u00f8r var med til at skabe mellem s\u00f8erne. Blikket fanger vel ogs\u00e5 de to boliger, han n\u00e5ede at have i Sct. Mogens Gade. Han vender halvvejs ryggen til Aarhus, der i 1906 m\u00e5tte afgive hoveds\u00e6det til Viborg.<\/p>\n\n\n\nDen danske oldtids f\u00e5 skribenter var runeristere. De ristede runer. Det vil sige, at de ridsede bogstaverne i materialet: sten, tr\u00e6 og metal. Typisk minderuner.<\/p>\n\n\n\n
Nyere tider kan ogs\u00e5 tale med. Ikke mindst i de milit\u00e6re murv\u00e6rker har kradsem\u00e6rkerne overlevet. Stud\u00e9r blot murv\u00e6rket i tidligere milit\u00e6re bygninger som Garnisonssygehuset, Depotg\u00e5rden og Eksercerhuset. De er sp\u00e6kket med indridsninger.<\/p>\n\n\n\n
Typisk har soldaten blot sat sine kendetegn: “Mg. 751 Agerskov 6B 2K” 1929-30″. Et lille livstegn fra en menig i sjette bataljons andet kompagni. Gad vide, hvilket liv han fik. Jeg kan ikke lade v\u00e6re med at g\u00e5 p\u00e5 jagt og lade fantasien l\u00f8be. Nogle har sk\u00e5ret dybt. Blokbogstaverne, har vist sig mest levedygtige. Det har nok heller ikke v\u00e6ret let at skrive skr\u00e5skrift med en bajonet.<\/p>\n\n\n\n
De er jo overalt. Jeg husker dem fra Vestre Skole. Ikke alle lige stuerene. Af en anden type er indridsningerne i Hald Slots t\u00e5rn. Endnu andre optr\u00e6der p\u00e5 gamle tr\u00e6er, hvor de unge kissemissedes: Klosterskoven og plateauet, hvor B\u00e6kkelundpavillonen l\u00e5. Langt senere sprang den mystiske Kilroy ud i verden.<\/p>\n\n\n\n
Og p\u00e5 Hans Tausens Mindes store blodb\u00f8g har vi den ber\u00f8mte ytring: “Billen er dum”. Med en skruetr\u00e6kker ridsede to kn\u00e6gte de tre ord, fordi de var blevet sure p\u00e5 \u201cBillen\u201d, det vil sige lektor Ellen Billetoft, der boede i huset lige op ad byhaven.<\/p>\n\n\n\n“Ny-M\u00f8lle gav stenen. Egnens beboere sl\u00e6bte den herop.” En del af inskriptionen p\u00e5 \u00e9t af de 348 indslag, der optr\u00e6der i Viborg Stiftsmuseums registrant fra 1986, “Mindesten og monumenter i Viborg Amt”.<\/p>\n\n\n\n
Inskriptionerne taler jo deres tydelige sprog, hvis de ellers er til at tyde. \u00c6lde har p\u00e5 nogle af mindestenene v\u00e6ret som et viskel\u00e6der, og kun med lidt god vilje er de til at greje. Tag for eksempel stenen p\u00e5 hj\u00f8rnet af Sct. Laurentii Vej og Sct. Knuds Vej.<\/p>\n\n\n\n
Det ser ud, som om der st\u00e5r: “Sct. Laurentii L\u00f8kke”, thi det var jo her, Sct. Laurentii Kapel i meget gamle tider l\u00e5. I 1929 gravede planteskoleejer og amat\u00f8rark\u00e6olog Rasmus Brostr\u00f8m p\u00e5 l\u00f8kken, det vil sige det indhegnede stykke jord, og han st\u00f8dte vitterlig p\u00e5 kapellet.<\/p>\n\n\n\n
I 1929 stod kommunel\u00e6rer – og senere forstander for handelsskolen – Johannes Hansen som ejer, og det var ham, der gav sin herskabelige villa det gamle navn. Johannes Hansen fik endda en tinglyst eneret til at r\u00e5de over Sct. Laurentius-navnet til privat ejendom.<\/p>\n\n\n\n
Nogle sten lader sig ikke s\u00e5dan flytte med. Det er de enorme ledeblokke. De st\u00f8rste har navne. Her p\u00e5 lag har vi Vindumstenen og Lindumstenen. F\u00f8rstn\u00e6vnte kommer fra det sydlige Norge, hvorimod stenen i Lindum Skov er med v\u00e4nliga h\u00e4lsningar fra Blekinge.<\/p>\n\n\n\nHovedgesimsen i det harmoniske, pastelgule l\u00e6ngehus, der b\u00e6rer adressen St. Sct. Mikkels Gade 19, forts\u00e6tter som en overligger i port\u00e5bningen. Den port emmer af historie.<\/p>\n\n\n\n
Det nydelige hus er fra 1847 og tjente indtil 1887 som fattigskole. Bygningen var den ene halvdel af den tids kommuneskole og gik under navnet friskolen. Den anden halvdel var borgerskolen. Friskolen var uden betaling, mens de velbesl\u00e5ede for\u00e6ldre betalte for, at deres poder fik en bedre skolegang i borgerskolen. L\u00e6rerne var de samme.<\/p>\n\n\n\n
Borgerskolen l\u00e5 nord for friskolen. Indtil 1872 skilte et str\u00e6de, Sct. Mikkels Str\u00e6de, endda de to. Det var et socialt skel, der ville noget. Byr\u00e5det pr\u00f8vede at glatte ud ved at fjerne str\u00e6det og \u00e6ndre p\u00e5 bygningsmassen, men lige lidt hjalp det.<\/p>\n\n\n\n
Historierne om kampe mellem b\u00f8rnene p\u00e5 de to sider af porten er mange. “Et stort og ul\u00e6geligt fjendskab,” skrev en tidligere elev i sine erindringer. De fleste kampe foregik omkring Sortebr\u00f8dre Kirke. Krigerne br\u00e6kkede grene af tr\u00e6erne, s\u00e5 de havde effektive slagv\u00e5ben, n\u00e5r de udk\u00e6mpede slagene. Det gjaldt om at erobre en h\u00f8j, der p\u00e5 de tider kronede kirkens jord mod syd.<\/p>\n\n\n\n
Men uden for skoletid r\u00e5dede freden. “Friskaller” og “borgerkaniner” havde glemt alt om de to ulige sider af skoleporten. De l\u00e5 fredeligt i Dumpens dybe gr\u00f8ft og r\u00f8g. De dystede i spil som knap, paradis og pind. Og om vinteren k\u00e6lkede de sammen. De foretrukne bakker var “Bradepandebakken” og “Br\u00e6nderibakken”. Jeg er lige ved at sige: “Det var vist tider.”<\/p>\n\n\n\nHenrik Stubkj\u00e6r er nummer 54 i r\u00e6kken af biskopper i Viborg. Ja, endda nummer 57, hvis vi medregner tre “modbiskopper” fra en kirkestrid i 1200-tallet. P\u00e5 kirkepladsen i Asmild st\u00e5r Erik Heides granitskulptur af bisp Gunner som en v\u00e6rdig repr\u00e6sentant for dem alle.<\/p>\n\n\n\n
Hvis ikke det var for bispestaven, kunne skulpturen forestille hvem som helst. Ingen ved, hvordan Gunner s\u00e5 ud, s\u00e5 Erik Heide har i den h\u00e5rde granit hugget et stiliseret menneske. Det forlyder, at bisp Gunner fik bispestaven med i graven.<\/p>\n\n\n\n
Gunner var nummer otte i r\u00e6kken. Vi forbinder ham mest med Jydske Lov. Da Viborg i 1991 fejrede 750-\u00e5ret for loven, opstod id\u00e9en om en Gunner-statue. Ni \u00e5r efter stod han der, skuende op mod Klostermarken, hvor hans bispeborg l\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Den dag i dag optr\u00e6der en bispestav i guld som underlag for Viborg-bispens segl. Forbilledet er hyrdestaven, for biskoppen har status som fader og hyrde for sit stift. Akkurat som konger var biskopperne f\u00f8r i tiden blot et fornavn, m\u00e5ske efterfulgt af et tal. Vi har haft en Peder den Tredje. Og den nuv\u00e6rende er Henrik den Anden.<\/p>\n\n\n\n
Heribert hed den f\u00f8rste biskop. Han kom fra Tyskland, da Viborg Stift i 1060 opstod. Det var under kong Svend Estridsen. Jeg har set numismatikere gisne om, at den allerf\u00f8rste danske m\u00f8nt med en bispestav p\u00e5 den tid blev sl\u00e5et i Viborg. Et sl\u00e5ende symbol.<\/p>\n\n\n\n“Nok se, men ikke r\u00f8re.” Denne formaning har generationer af b\u00f8rn f\u00e5et, sk\u00f8nt f\u00f8lesansen s\u00e5 at sige er en sans, der er til at tage og f\u00f8le p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
“Taktile bronzemodeller” hedder det teknisk om de bronzestandere, der st\u00e5r p\u00e5 henholdsvis Gammeltorv og Hjultorvet. At noget er taktilt, vil sige, at det er skabt til at r\u00f8re ved. Hver stander har form som en bronzemodel af bymidten.<\/p>\n\n\n\n
Alene den skulpturelle effekt er stor. De kan sandelig give \u00e9n en fingerspidsfornemmelse for, hvad den historiske midtby er for en st\u00f8rrelse. Modellerne spiller sammen med specialdesignede skilte og appen “Spot Viborg”; “spot” er her i den positive betydning. Her er ikke noget at h\u00e5ne. Tv\u00e6rtimod.<\/p>\n\n\n\n
Arkitektfirmaet M\u00f8ller og Gr\u00f8nborg var med, da Viborg Kommune sammen med en r\u00e6kke fonde brugte 26 millioner kroner p\u00e5 at g\u00f8re kulturarven i de historiske kvarterer lettere at g\u00e5 til for alle. Skilte og standere var M\u00f8ller og Gr\u00f8nborgs del. Som en vigtig detalje fik r\u00e5dgiverne skriftdesigner Elias Werner til at udvikle en helt s\u00e6rlig skrifttype til Viborg, “Viborg-fonten”.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan ikke lade v\u00e6re med at n\u00e6vne, at M\u00f8ller og Gr\u00f8nborg ogs\u00e5 spillede en stor rolle, da Viborg i 1972 som \u00e9n af de f\u00f8rste danske byer fik en bevaringsplan for en historisk bykerne. Planen er fortsat en vigtig rettesnor og d\u00e6kker netop det omr\u00e5de, som vi kan f\u00f8le os frem til p\u00e5 modellerne. Det erkl\u00e6rede m\u00e5l var “at bevare for at forbedre”.<\/p>\n\n\n\nKongemordet i Finderup Lade lidt sydvest for Viborg er \u00e9n af de mere kendte begivenheder i danmarkshistorien. Billedhugger Mogens B\u00f8ggilds relief i g\u00e5rdhaven bag Skovgaard Museet kom op i 700-\u00e5ret for mordet, alts\u00e5 i 1986.<\/p>\n\n\n\n
Vi ser, hvordan en flok m\u00e6nd er ved at presse d\u00f8ren til laden ind, mens der er stor opstandelse inden d\u00f8re. Nogle af figurerne st\u00e5r helt frit, og alt i alt giver relieffet et levende indtryk af den dramatiske h\u00e6ndelse.<\/p>\n\n\n\n
Som till\u00e6gsinfo g\u00f8r vi et rejehop til mindedalen i Kongenshus Mindepark. Stenen for N\u00f8rlyng Herred viser et endnu mere dramatisk drab. Stenhuggermester Kaj W. Nielsen og billedhugger Kristian B\u00f8jlund Andersen i Viborg havde ansvaret for de mange sten.<\/p>\n\n\n\n
Sanktc\u00e6cilienat – natten til sanktc\u00e6ciliedag – den 22. november 1286 havde Erik Glipping med f\u00f8lge p\u00e5 en jagt sl\u00e5et sig ned i laden. Ni storm\u00e6nd, heriblandt marsk Stig Andersen, fik senere dom for, at de med 56 stik havde dr\u00e6bt kongen, men eftertiden betragter mordet som v\u00e6rende uopklaret. Mistanken kan lige s\u00e5 godt rette sig mod hertug Valdemar eller dronning Agnes.<\/p>\n\n\n\n
Kongen fik sit sidste hvilested i Viborg Domkirke. I mange \u00e5r l\u00f8d klagesangen over den myrdede konge i kirken. En sten i gulvet foran alterskranken markerer hvilestedet. Et blyskrin med nogle knogler, to t\u00e6nder og h\u00e5ndtaget fra et sv\u00e6rd er alt, hvad Nationalmuseet i sidste ende tildelte Viborg af den historie.<\/p>\n\n\n\nDen lille port i Det Gamle R\u00e5dhus’ vestside er bl\u00e5, men ej blot til lyst. Viborgenserne tog r\u00e5dhuset i brug den 24. januar 1730, og i mange \u00e5r frem f\u00f8rte porten ind til den grovere del af husets virkefelt.<\/p>\n\n\n\n
Det Gamle R\u00e5dhus har snart sagt tjent ethvert offentligt form\u00e5l. Pengesager, retssager og byens sager er g\u00e5et op i en h\u00f8jere enhed. Her har borgerskabet festet. Her kom sparekassen og kreditforeningen til verden. Stueetagens nordvestre “stue” var fornemt indrettet. Her holdt magistraten og bytinget til.<\/p>\n\n\n\n
Men k\u00e6lderen. Brandstation, politistation, arrest, d\u00e5rekiste, milit\u00e6r vagt, tjenesteboliger og venerisk sygestue er p\u00e5 listen. Kun et svagt lys n\u00e5ede ind til den inderste kachot. Et rum hed “Larses blok”. Det m\u00e5 have v\u00e6ret til de forbrydere, der skulle i blok og b\u00e5nd. F\u00e6ngselsg\u00e5rdens mure fra 1839 st\u00e5r stadig, men selv ikke nogle g\u00e5rdture kunne opveje de uhumske tilstande i k\u00e6lderen.<\/p>\n\n\n\n
Fra 1857 fik brandstationen hovedbase i den nye telegrafstation \u00f8st for r\u00e5dhuset, men to spr\u00f8jter havde fortsat st\u00e5sted inden for den bl\u00e5 port – ogs\u00e5 efter at det nye r\u00e5dhuskompleks til ret, arrest og bystyre ved St\u00e6nderpladsen i 1874 kom i brug. Stormklokken i domkirkens nordre t\u00e5rn ringede til brand. S\u00e5 kom de fire primitive spr\u00f8jter, som byen havde klaret sig med siden 1844, frem i lyset.<\/p>\n\n\n\n
I 1914 \u00e5bnede brandsvendene for sidste gang for porten, hvilket skete to \u00e5r f\u00f8r for betjentene. En \u00e6ra i k\u00e6lderdybet var slut.<\/p>\n\n\n\nP\u00e5 nordsiden af domkirkens nordlige vestt\u00e5rn, s\u00e5dan lidt oppe, sidder en underlig himstregims af jern. Den er en lille mindelse fra tiden, da Viborg havde en stormklokke, der varslede om brand og andre katastrofer.<\/p>\n\n\n\n
Tingesten er en holder til det reb, folk fra jorden kunne rykke i, s\u00e5 alarmklokken gav lyd. Et nogenlunde p\u00e5lideligt billede tegner sig af klokkens historie, idet vi har historieskriverne Erichs\u00f8n og Ursin som sandhedsvidner.<\/p>\n\n\n\n
Klokkest\u00f8ber Niels st\u00f8bte i 1300-tallet den oprindelige klokke. Den sad indtil 1584 i Sct. Hans Kirkes t\u00e5rn p\u00e5 Nytorv. S\u00e5 kom den ned til Sct. Ibs Kirkes t\u00e5rn p\u00e5 det syd\u00f8stre hj\u00f8rne af Rosenstr\u00e6de og Sct. Nicolaj Gade. Her sad den til 1613, da den kom til domkirkens nordt\u00e5rn.<\/p>\n\n\n\n
Ved branden i 1726 hamrede den ned og fik en revne, som dog ikke var v\u00e6rre, end at den fortsat kunne runge. I 1837 st\u00f8bte en klokkest\u00f8ber i Randers den om, og den kom tilbage til nordt\u00e5rnet, hvor den faktisk sad helt frem til 1984.<\/p>\n\n\n\n
Stormklokkens tid klingede efterh\u00e5nden ud. I 1888 fik de faste brandfolk ringeapparater, i 1906 kom telefonen til, i 1923 fik brandstationen en sirene, og endelig i 1968 begyndte tiden med b\u00e6rbar radiokommunikation. Uden at sige en lyd st\u00e5r klokken i domkirkens lille museum.<\/p>\n\n\n\nFlyt i tankerne den tidligere landsret langt ud p\u00e5 landet og forsyn den med en karpefyldt voldgrav. Den g\u00f8r sig ganske godt derude, for den er tegnet med den danske barokherreg\u00e5rd som forbillede, ikke mindst Nys\u00f8 ved Pr\u00e6st\u00f8.<\/p>\n\n\n\n
End ikke en slags t\u00e5rn med et t\u00e5rnur fattes den. Og den store n\u00e6vningesal har form som en klassisk riddersal.<\/p>\n\n\n\n
Kristoffer Varming, Justitsministeriets arkitekt, fik det stort set, som han ville have det, da han tegnede bygningen, blot ikke en tunnel mellem arrest og ret. Folketinget skar igennem og fik en h\u00f8jt h\u00e6vet lukket bro, snart af folkeviddet navngivet som Sukkenes Bro.<\/p>\n\n\n\n
Grunden t\u00e6t p\u00e5 domkirken og Gammeltorv, fortidens tingtorv, var v\u00e6rdig til den nyindf\u00f8rte landsret. Et ikke s\u00e5 gammelt menighedshus p\u00e5 stedet m\u00e5tte vige. Kristoffer Varming kaldte det “en grim kasse”. Stenene lod sig genbruge i det nye missionshus ved Boyesgade. Grunden var f\u00f8rst byggemoden, efter at entrepren\u00f8ren havde k\u00f8rt adskillige l\u00e6s skeletter fra fortidens Gr\u00e5br\u00f8dre Kirkeg\u00e5rd v\u00e6k. De fik ny hvile p\u00e5 kirkeg\u00e5rden ved R\u00f8devej.<\/p>\n\n\n\n
Den 14. januar 1920, noget forsinket, \u00e5bnede landsretten – med en lukket sag. T\u00e5rnuret faldt i slag for en tjenestekarl, der ikke havde opf\u00f8rt sig s\u00e6deligt.<\/p>\n\n\n\nJeg har en svaghed for stens\u00e6tninger. Her mener jeg b\u00e5de byens stensatte g\u00e6rder og de velopbyggede s\u00e6tninger af ord. Uden s\u00e6tningsskader. Her f\u00f8lger nogle s\u00e6tninger om … stens\u00e6tninger.<\/p>\n\n\n\n
Viborg har en overflod af sev\u00e6rdige stendiger. Det kan vi takke de mange bakker, dale, plateauer og kl\u00f8fter for. Diger danner ikke kun skel; de holder ogs\u00e5 sammen p\u00e5 skr\u00e5ninger. Vi l\u00e6ser om, hvordan biskoppens have tidligere bestod af terrasser.<\/p>\n\n\n\n
Biskoppens steng\u00e6rde ned mod Bispestien er en v\u00e6rdig repr\u00e6sentant for kunstarten. Det er tydeligt, at h\u00e5ndv\u00e6rkere med kunstnerisk t\u00e6ft har v\u00e6ret p\u00e5 f\u00e6rde. Med s\u00e6rlig finesse har de beriget g\u00e6rdet med kirkesten, akkurat som vi ser det i andet murv\u00e6rk og andre diger.<\/p>\n\n\n\n
Bef\u00e6stningen fra midten af 1100-\u00e5rene gjorde i forhold til indbyggertallet byen rigelig stor. Middelalderens mange sm\u00e5kirker har selvsagt haft kirkeg\u00e5rdsdiger. De talrige adelsg\u00e5rdes abild- og k\u00e5lg\u00e5rde har givet byen karakter af god plads. Borgerskabets byg\u00e5rde liges\u00e5 – for ikke at tale om den store skare af avlsbrugere. Alle har benyttet sig af stendiger, hvor bygninger ikke satte skel.<\/p>\n\n\n\n
Det ser n\u00e6sten ud, som om digebyggerne har haft en lille bunke af tilhuggede og ornamenterede kirkesten liggende ved siden af den store bunke af ordin\u00e6re marksten. De m\u00e5 have gl\u00e6det sig til de \u00f8jeblikke, da de udvalgte passede ind. En stensikker succes.<\/p>\n\n\n\nViljen ser Vorherre p\u00e5, men vi andre skal ogs\u00e5 nyde godt af de gode viljer. Siden 1948 har bevaringsforeningen Viborg-Fonden vist viljestyrke i en del sager, hvor Viborgs historiske bygninger var i spil. Mottoet “Vi vil v\u00e6rne det gamle og s\u00e6tte skik p\u00e5 det ny” siger alt.<\/p>\n\n\n\n
Ved at uddele “gyldne mursten” gav Viborg-Fonden en overgang skulderklap til dem, der m\u00f8jsommeligt og i dyre domme satte deres v\u00e6rdifulde bygninger i stand. Vi stiller skarpt p\u00e5 den lueforgyldte bronzesten i Sct. Mogens Gade 7, Den Hauchske G\u00e5rd. Den kom p\u00e5 plads i 1968.<\/p>\n\n\n\n
Som pensionist og efter en flot karriere, blandt andet som kongelig bygningsinspekt\u00f8r, k\u00f8bte arkitekt Thomas Havning i 1965 Den Hauchske G\u00e5rd. Thomas Havning fik den bygningshistoriske arv ind med moderm\u00e6lken, for han var f\u00f8dt i Nyboder. F\u00f8r han i 1967 flyttede ind, brugte han en stor pose med penge og viden p\u00e5 at f\u00e5 sat den gamle byg\u00e5rd i stand.<\/p>\n\n\n\n
Bygningens historie ser ud til at begynde med Hvide-sl\u00e6gten f\u00f8rst i 1500-\u00e5rene, s\u00e5 Thomas Havning havde masser af historie at bygge videre p\u00e5. Han gjorde det s\u00e5 godt, at han ikke blot modtog den gyldne mursten; han fik ogs\u00e5 anerkendelse fra Det S\u00e6rlige Bygningssyn og Fonden for Bygnings- og Landskabskultur.<\/p>\n\n\n\n
Viborg-Fonden skal desuden have \u00e6ren for de fem mindefliser, der siden 1956 har markeret Viborgs byporte. Fliserne viser meget godt fondens virkefelt i arbejdet med “beskyttelse mod moderne indgreb og dominerende h\u00f8j bebyggelse i bevaringsv\u00e6rdige dele af byen”.<\/p>\n\n\n\nEt g\u00e6rde af opgravede sten og r\u00e6kker af besk\u00e5rne lindetr\u00e6er har siden 1783 omkranset Latinerhaven. Lindetr\u00e6erne er kandelaberbesk\u00e5rne, s\u00e5 de ligner disse store flerarmede lysestager, som vi kalder kandelabre. Traditionen holder kommunen strengt i h\u00e6vd.<\/p>\n\n\n\n
Intet varer evigt. De kyndige tr\u00e6folk har gennem \u00e5rene f\u00e6ldet, plantet og savet af. R\u00e6kken mod Kompagnistr\u00e6de er fra 1960’erne, mens tr\u00e6erne mod Sct. Mathias Gade er fra 2005. Derimod er de tykke kandelabre til Sct. Mogens Gade-siden s\u00e5 oprindelige, som de nu kan v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Sk\u00e6gt at t\u00e6nke, at kandelaberlindene er n\u00e6sten 100 \u00e5r \u00e6ldre end den nuv\u00e6rende domkirke. De stod der, da barokkirken endnu stod. T\u00e5rnenes toppe lignede l\u00e5gene p\u00e5 klassiske sukkersk\u00e5le af s\u00f8lv og har sikkert passet fint til Latinerhavens “lysestager”.<\/p>\n\n\n\n
Hvert andet \u00e5r er de besk\u00e6rende save i brug p\u00e5 skuddene, og grenene r\u00e6kker som knytn\u00e6ver ud til siderne. Kommunen har ogs\u00e5 tyet til cement for at holde sammen p\u00e5 de gamle klenodier. Men det er mere for sikkerhedens end for synets skyld.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 det ber\u00f8mte drageblodstr\u00e6 p\u00e5 Tenerife, El Drago Milenario. De lokale siger, at det er 3000 \u00e5r gammelt, men det er vistnok en skr\u00f8ne. Gammelt er det, og da jeg s\u00e5 det, var det pumpet med cement.<\/p>\n\n\n\nEr der ikke et uhyggeligt sk\u00e6r over l\u00e5gen til Amtmandens Have bag Nytorv? M\u00e5ske er smedejernsl\u00e5gens dekoration blot fredelige fugle – eller ingenting.<\/p>\n\n\n\n
Jeg f\u00f8ler mig hensat til en skyggeverden. En d\u00f8dedans med underlige v\u00e6sener. Eller den gyselige heksesabbat. Det er til at se, at l\u00e5gen har en fortid som kirkeg\u00e5rdsl\u00e5ge, overgangen mellem liv og d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Den sidder velplaceret i hegnsmuren ved det fredede lysthus. Engang var den indgang til kirkeg\u00e5rden ved Gr\u00e5br\u00f8dre Kirke. Frederik den Sjette skrev den 29. december 1809 under p\u00e5, at domkirken skulle overtage Gr\u00e5br\u00f8dre Kirkes rolle som sognekirke. Ned skulle den.<\/p>\n\n\n\n
Viborg var skrumpet ind og havde ikke behov for tre kirker. Domkirken stod ikke til debat. Lokale tunger f\u00f8rte frem, at Gr\u00e5br\u00f8dre Kirke var mere v\u00e6rd end Sortebr\u00f8dre Kirke, og at f\u00f8rstn\u00e6vnte derfor m\u00e5tte lade livet. Bly, klokker, inventar og andet udstyr kunne p\u00e5 auktion f\u00e5 dalerne til at rulle. Den f\u00f8rste auktion i 1813 indbragte da ogs\u00e5 hele 2689 rigsbankdaler.<\/p>\n\n\n\n
Kl\u00e6defabrikant Johannes Ivar Bruun b\u00f8d p\u00e5 kirkeg\u00e5rdsl\u00e5gen og sikrede den til Bruunsh\u00e5bs have. Efter Johannes Ivar Bruuns tidlige d\u00f8d i 1836 for\u00e6rede familien l\u00e5gen til amtmanden, der godt kunne bruge en s\u00e5dan til sin have. Her h\u00f8rer den i den grad til.<\/p>\n\n\n\nDen danske humor taler med store bogstaver over den gamle k\u00f8bmandsport i St. Hjultorvgyde: “Holmgangen”. Da k\u00f8bmandsdynastiet Stensgaard residerede p\u00e5 stedet, stod der med lige s\u00e5 store typer “Stensgaard”.<\/p>\n\n\n\n
Ejeren har i de seneste mange \u00e5r heddet Kai Holm. Deraf naturligvis navnet. Som formand for Danmarks Idr\u00e6tsforbund gennem 24 \u00e5r og som Danmarks stemme i Den Internationale Olympiske Komit\u00e9 gennem seks \u00e5r har Kai Holm taget mangen en holmgang p\u00e5 dansk idr\u00e6tslivs vegne.<\/p>\n\n\n\n
I 1837 k\u00f8bte den unge k\u00f8bmand Jens Georg Boye karr\u00e9en som et fallitbo efter k\u00f8bmand Christian Friis. Bare 11 \u00e5r senere stod han som Viborgs rigeste mand, for han havde t\u00e6ft for at skaffe b\u00f8nder og byfolk varer til ethvert behov, lige fra islandske klipfisk til den fineste chokolade fra Beering i K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n
Fra 1842 kunne Jens Georg Boye ogs\u00e5 kalde sig br\u00e6ndevinsbr\u00e6nder, og der var en stank af g\u00e6rende kartofler i g\u00e5rden. Hans virke p\u00e5 stedet varede til 1856. Fra hans tid stammer sydfl\u00f8jen mod St. Hjultorvgyde. Den er fra 1847. Med andre ord er en del af det gamle g\u00e5rdmilj\u00f8 intakt.<\/p>\n\n\n\n
Forfatterne til Viborgs bevaringsplan fra 1972 er tydeligvis forelskede i de gamle lager- og staldbygninger, idet de fremh\u00e6ver, at vinduerne sidder i “malerisk uregelm\u00e6ssighed”.<\/p>\n\n\n\nDet Gamle R\u00e5dhus er Skovgaard Museets fjerde udstillingssted, efter at museet i 1937 \u00e5bnede. Siden 1981 har barokbygningen ved Gammeltorv st\u00e5et som en hyldest til freskemaler Joakim Skovgaard og de kunstnere, han direkte og \u00e5ndeligt er i sl\u00e6gt med.<\/p>\n\n\n\n
Folk i Viborg \u00f8nskede at h\u00e6dre Joakim Skovgaard med en buste, der skulle st\u00e5 foran domkirken. Dette modsatte han sig venligt, men bestemt. At viborgenserne i 1926 gjorde ham til \u00e6resborger, kunne lige g\u00e5 an. Desuden accepterede han, at byen \u00e5bnede et Skovgaard-museum, men det skulle ske efter hans d\u00f8d, og det skulle ikke kun handle om ham.<\/p>\n\n\n\n
Over seks somre malede Joakim Skovgaard og hans hj\u00e6lpere p\u00e5 frisk puds i Viborg Domkirke. “Penslen glider med magel\u00f8s lethed over den v\u00e5de flade,” skrev Joakim Skovgaard om arbejdet, og videre skrev han: “Jeg kan ikke v\u00e6re taknemmelig nok for, at det blev mig forundt at udf\u00f8re det.”<\/p>\n\n\n\n
Han lagde stor v\u00e6gt p\u00e5, at hans billedkunst s\u00e5 at sige ikke m\u00e5tte besudle arkitekturen og kirkerummet: “En domkirke er mere fordringsfuld end et stykke l\u00e6rred i ramme.” Han d\u00e6mpede perspektivet og holdt sig til fladen.<\/p>\n\n\n\n
Det l\u00e5 vistnok i luften, at maleren August Jerndorff skulle have st\u00e5et for den enorme opgave. August Jerndorff begr\u00e6nsede sig til at male et portr\u00e6t af biskop J\u00f8rgen Swane – og i \u00f8vrigt anbefalede han Joakim Skovgaard. Godt for det.<\/p>\n\n\n\nEn g\u00e5de cirkulerede, da jeg var dreng: “Hvorfor er det s\u00e5 popul\u00e6rt at blive begravet i Viborg?” Svar: “Joh, for der er b\u00e5de p\u00f8lsevogn og teater i Gravene.” Gadenavnet “Gravene” har ikke et hammerslag med den slags grave at g\u00f8re. Det henviser til den gamle stadsgrav.<\/p>\n\n\n\n
Stadsgraven var en del af middelalderens bef\u00e6stede byer sammen med en vold. Af samme \u00e5rsag finder vi “Gravene” i Haderslev og Odense, mens varianten “Graven” optr\u00e6der i Horsens og Aarhus.<\/p>\n\n\n\n
Viborgs bef\u00e6stning er fra midt i 1100-\u00e5rene. Den f\u00f8lger et str\u00f8g af skr\u00e6nter, dale og kl\u00f8fter. L\u00e6nge leve dovenskaben. Viborgenserne havde blot at g\u00f8re den naturlige grav lidt dybere og de naturgivne volde lidt h\u00f8jere. Det lod sig g\u00f8re i samme arbejdsgang. Byens voksev\u00e6rk fik dem mange \u00e5r senere til at j\u00e6vne ud.<\/p>\n\n\n\n
Volden og Dumpen – Lille Dump og Store Dump – har ogs\u00e5 navn efter forsvarsanl\u00e6gget. En fredet stump ligger tilbage ved Volden. Skansebakken vest for Dumpen er med i familien. Det var hertil, k\u00f8rel\u00e6rer Johansen altid f\u00f8rte sine elever, s\u00e5 de kunne l\u00e6re at vende p\u00e5 en stejl bakke – uden at ramme kantstenen.<\/p>\n\n\n\n
I begyndelsen spillede halvcirklen fra s\u00f8 til s\u00f8 og de fem byporte en rolle som bolv\u00e6rk, der skulle holde fjenden ude. M\u00e5ske har stadsgraven v\u00e6ret med vand, og m\u00e5ske har volden haft en palisade. Men det meste af tiden har anl\u00e6gget blot markeret toldgr\u00e6nsen. Den del af historien er for l\u00e6ngst g\u00e5et i graven.<\/p>\n\n\n\nHagekors i gadebilledet kan f\u00e5 det til at gibbe i \u00e9n. Men de to hagekorsgel\u00e6ndere ved trappen til Sct. Mathias Gade 96 a har intet med nazisme at g\u00f8re. Ejeren har dog fundet det p\u00e5 sin plads med et forklarende skilt.<\/p>\n\n\n\n
Detaljen h\u00f8rer naturligt med til byvandringer i denne ende af byen. Vandrerne f\u00e5r en fort\u00e6lling om et stykke uskyldig viborghistorie.<\/p>\n\n\n\n
L\u00e6nge inden nazismen var hagekorset kendt som svastikaet, der er et meget gammelt lykkesymbol, et symbol for det gode h\u00e5b. Hos mange folkeslag er det et oprindeligt tegn, der med sin enkle dynamik st\u00e5r for naturens og solens gang. Det er et livets m\u00e6rke, hvilket st\u00e5r i grel mods\u00e6tning til, hvad mange i dag forbinder det med.<\/p>\n\n\n\n
Kendsgerningen er, at k\u00f8bmand Axel Moeslund i 1927 overtog Viborgs Carlsberg-depot, som han derp\u00e5 – i 1931 – indrettede i Sct. Mathias Gade 96 a. Allerede fra 1881 indgik svastikaet i Carlsbergs varem\u00e6rke, og det var naturligt for k\u00f8bmanden at lade det optr\u00e6de i gel\u00e6nderet. Siden kom det i miskredit, og Carlsberg droppede det.<\/p>\n\n\n\n
Bygningen er i \u00f8vrigt fra 1857. To \u00e5r f\u00f8r \u00e5bnede den brede d\u00e6mning mellem s\u00f8erne, og denne ende af Sct. Mathias Gade blomstrede op.<\/p>\n\n\n\nGodt kapslet inde i Viborg-Hallen, Sct. Mathias Gade 98, befinder sig Neckelmanns Villa, Viborgs f\u00f8rste fritliggende herskabsvilla, der er fra 1855. Flere detaljer r\u00f8ber den glorv\u00e6rdige fortid. Kig godt efter.<\/p>\n\n\n\n
Det gr\u00e6ske kongepar, Georg den F\u00f8rste og dronning Olga, fik logi i Neckelmanns Villa, da det i 1876 bes\u00f8gte Viborg. Som tak for husly modtog husets ejer, overretsprokurator Carl Neckelmann, den gr\u00e6ske Frelserens Orden. Det var en pr\u00e6gtig villa med h\u00f8jt til loftet, et rigtigt badev\u00e6relse og hele 19 kakkelovne. En 5000 kvadratmeter stor have omgav den. Et kongepar v\u00e6rdig.<\/p>\n\n\n\n
Carl Neckelmann (1816-1905) er nok mest kendt for at v\u00e6re sparekassens betroede mand igennem n\u00e6sten 60 \u00e5r og for at have skabt grobund for Neckelmanns Plantage nordvest for byen. En lammelse kostede ham i 1843 f\u00f8rligheden, men det slog s\u00e5 at sige ikke benene v\u00e6k under ham.<\/p>\n\n\n\n
Som lidt af et paradoks overtog Arbejdernes F\u00e6llesorganisation i 1928 dette borgerlighedens symbol. Den 1. maj 1929 \u00e5bnede Arbejdernes Forsamlingsbygning. I flere omgange voksede den sig stor. Navnet “Viborg-Hallen” bed sig fast. I 50 \u00e5r var den arbejdernes m\u00f8dested.<\/p>\n\n\n\n
Ingen kan bringe Viborg-Hallen p\u00e5 bane uden at n\u00e6vne billedkunstneren Vilhelm Lundstr\u00f8ms syv store dekorationer med n\u00f8gne, badende mennesker. Dem havde det snerpede Viborg det meget sv\u00e6rt med. I 1966 blev de lige s\u00e5 stille lempet ud ad bagd\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\nMonumentet for planteskoleejer Carl Jacobson Brostr\u00f8m ved S\u00f8nders\u00f8s nordvestlige hj\u00f8rne er … monumentalt. Arkitekt Peder Vilhelm Jensen Klint og billedhugger Carl Numelin skabte et urokkeligt arrangement med b\u00e6nke og mindeplader, formet som et lille haveanl\u00e6g: Brostr\u00f8ms Minde.<\/p>\n\n\n\n
Men nu den lille sten, der som en David n\u00e6rmest st\u00e5r og r\u00e6kker tunge ad Goliat? Den var ikke med, da byen i 1919 h\u00e6drede sin sk\u00e5nske bror. Dog er den p\u00e5 sin plads, for den kommer fra den Brostr\u00f8mske have ved Mogenshus, Gl. Aalborgvej 2.<\/p>\n\n\n\n
Med sine \u00e5rstal og initialer stod den som en slags familiebauta, indtil en senere ejer overvejede at omdanne haven til en p-plads. Stenen kom i sikkerhed i Brostr\u00f8ms Minde. Sk\u00e6v, som den er, st\u00e5r den som en fin modv\u00e6gt til det stringente monument.<\/p>\n\n\n\n
Planteskoleejer Rasmus Brostr\u00f8m lod i 1909 Mogenshus bygge. Et rigt familieliv med hustruen Ingeborg samt b\u00f8rnene Brita, Carl Jacob og Eva foldede sig ud. Farfar Carl boede her ogs\u00e5, indtil han i 1917 d\u00f8de. Ingeborg var en markant forkvinde for Dansk Kvindesamfund i Viborg, mens Rasmus var lokalhistoriker om en hals.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vil tro, at Rasmus har udvalgt og mejslet stenen. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at tyde tegnene. Men hvad har vi vores fantasi til?<\/p>\n\n\n\nUnder den seneste istid masede isen i Jyllands midte p\u00e5 fra nord og \u00f8st. Hvor Viborgs\u00f8erne er, lod den nogle store klumper is ligge. Og da klumperne smeltede, l\u00e5 en langs\u00f8 med et “maveb\u00e6lte” tilbage.<\/p>\n\n\n\n
Mange sagn og myter knytter sig til s\u00f8erne. Mest sejlivet er myten om en hemmelig elskovstunnel mellem domkirkens korherrer og Asmilds nonner. If\u00f8lge et andet sagn kom Holger Danske ud af et skade\u00e6g i en tj\u00f8rn, der voksede ude i s\u00f8en, s\u00e5 han kunne bek\u00e6mpe fjenden.<\/p>\n\n\n\n
Fra begyndelsen af 1880’erne fik byen kloakker. I mange \u00e5r m\u00e5tte S\u00f8nders\u00f8 holde for og fik rollen som en gigantisk septiktank. F\u00f8rst i de allerseneste \u00e5r har S\u00f8nders\u00f8 f\u00e5et det bedre. Men plante- og dyrelivet i N\u00f8rres\u00f8 er fortsat rigere end S\u00f8nders\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 N\u00f8rres\u00f8 gisper efter vejret. P\u00e5 de dybeste steder leder kommunen derfor ilt ud. Ilten bev\u00e6ger sig rundt i slanger, som kommunen har pl\u00f8jet ned i s\u00f8bunden, tre kilometer i alt. Fire steder p\u00e5 10-11 meter vand ligger en ramme med keramiske kakler, hvorfra den livgivende ilt str\u00f8mmer ud.<\/p>\n\n\n\n
Ilttanken st\u00e5r ved N\u00f8rres\u00f8vej og fort\u00e6ller os, at hvad naturen gav, kan vi ikke bare tage som en naturlig gave.<\/p>\n\n\n\nSom en tagrytter, hvor domkirkens skib, arme og kor l\u00f8ber sammen, sidder Margrethespiret. I det lille t\u00e5rn h\u00e6nger en fin, spr\u00f8d klokke.<\/p>\n\n\n\n
Den kirke, der i 1860’erne m\u00e5tte falde, havde ikke et s\u00e5dant spir over korssk\u00e6ringen. Inspirationen sidder p\u00e5 Roskilde Domkirke, der siden Margrethe den F\u00f8rstes dage og p\u00e5 samme plads har haft et Margrethespir til hendes \u00e6re. Det var det, der br\u00e6ndte i 1968, men som naturligvis kom op igen.<\/p>\n\n\n\n
Klokken er en gave fra historiker og pr\u00e6st Abraham Kall Rasmussen. B. L\u00f8w og S\u00f8n i K\u00f8benhavn st\u00f8bte den i 1896, og siden 1897 har den givet lyd. Abraham Kall Rasmussen virkede som sognepr\u00e6st i Finderup, Dollerup og Ravnstrup fra 1867 til 1876.<\/p>\n\n\n\n
Lilleklokken har en diameter p\u00e5 62,8 centimeter. Storklokken i domkirkens nordt\u00e5rn er en b\u00f8ffel p\u00e5 145 centimeter. Klokkest\u00f8ber Caspar K\u00f8nig i Viborg st\u00f8bte i 1730 tre klokker til domkirken, og de sidder stadig.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke helt ved siden af, at ogs\u00e5 Viborg Domkirke \u00e6rer Margrethe den F\u00f8rste. P\u00e5 sydsiden havde den tidligere udgave af kirken Vor Frue Kapel, som var en gave fra “fru konge”. T\u00e6nk p\u00e5 hende, n\u00e5r klokken lyder.<\/p>\n\n\n\nKammersekret\u00e6r og korttegner Peter Jonassen Hjorth var n\u00f8je med sine sager, s\u00e5 da han til sin arbejdsgiver, selveste Generaltoldkammeret i K\u00f8benhavn, i 1824 leverede et bykort med Viborgs toldgr\u00e6nse, skrev han ved nummer 34 i gaderegistret: \u00bbNavnl\u00f8s\u00ab.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan havde Viborgs magistrat oplyst om gyden mellem Sct. Mogens Gade og Sct. Nicolaj Gade. Uden at vide det kom han til at give den navnl\u00f8se gyde et navn.<\/p>\n\n\n\n
Drivende tilf\u00e6ldigt som s\u00e5 meget andet. I \u00e5rene f\u00f8r havde j\u00e6vne beboere i gyden lagt navn til, f\u00f8rst Jens Friis, siden Anders Gefreiter. Da de var d\u00f8de og borte, l\u00e5 gyden navnl\u00f8s hen. S\u00e5dan ganske anonym.<\/p>\n\n\n\n
Modsat Magel\u00f8s, der har sit navn efter et pr\u00e6gtigt hus. En b\u00f8ssemager afpr\u00f8vede den 27. april 1615 en b\u00f8sse og t\u00e6ndte derved ild i et str\u00e5tag. Det meste af Sortebr\u00f8dre Sogn br\u00e6ndte. Magister Peder Pedersen L\u00f8venbalk byggede \u00e5ret efter et hus i to etager langs hele str\u00e6dets vestside. Det var spanskgr\u00f8nt.<\/p>\n\n\n\n
Bygningen gik under navnet “Magel\u00f8s”, og str\u00e6det hed f\u00f8lgelig Magel\u00f8sstr\u00e6de. M\u00e5ske inspireret af “Navnl\u00f8s” fik det senere navnet “Magel\u00f8s”.<\/p>\n\n\n\nI 2005 fik den ikke for lidt, da Danmark markerede, at eventyrdigter H.C. Andersen 200 \u00e5r f\u00f8r lod sig f\u00f8de, og Viborg var godt med. \u00c9t af h\u00f8jdepunkterne var Henning Pedersens friluftsspil “Alt p\u00e5 sin rette plads” p\u00e5 Borgvold. Et kloakd\u00e6ksel i Sct. Mogens Gade ved Rosenstr\u00e6de minder os om de eventyrlige dage.<\/p>\n\n\n\n
Allerede i 1830 havde digteren sit f\u00f8rste ophold i domkirkebyen. Dengang fik han ikke det bedste indtryk af Jylland. Faktisk var det eneste lyspunkt opholdet i Viborg: “Viborg er en ganske anden by. Alle folk viste mig den st\u00f8rste opm\u00e6rksomhed.”<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 “Den store Jyllandsrejse” i 1859 boede H.C. Andersen fra den 2. til den 6. september p\u00e5 Asmildkloster Gods hos konferensr\u00e5d Peter Daniel Bruun og fru Reinholdine.<\/p>\n\n\n\n
Den store digter kom til Viborg fra Hjermind Pr\u00e6steg\u00e5rd, hvor han havde boet hos pr\u00e6steparret Magdalene og J\u00f8rgen Swane. Det var i \u00f8vrigt p\u00e5 vejen fra Randers til Hjermind, Andersen skrev “Jylland mellem tvende have”.<\/p>\n\n\n\n
I Viborg dyrkede han sine bekendtskaber med biskop og rektor – og ikke mindst lod han sig omgive af disses d\u00f8tre med tilh\u00f8rende veninder. Da han forlod Viborg, havde de bed\u00e5rende fr\u00f8kener lidt uden for byen taget opstilling. De overd\u00e6ngede ham en sidste gang med buketter. Andersen noterede i sin dagbog, at han fik t\u00e5rer i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\nDen r\u00f8de hestehov optr\u00e6der ikke n\u00e6r s\u00e5 talrigt, som den har gjort, for den er ikke lige velset. Men i det tidlige for\u00e5r er de r\u00f8dkurvede v\u00e6kster alligevel mange nok til at st\u00e5 som for\u00e5rsbebuderen p\u00e5 Viborgs\u00f8ernes bredder.<\/p>\n\n\n\n
I Niels Bugges gamle land kender vi den ogs\u00e5 som buggesblod. Det siges, at da tre fiskere med deres ormegrebe den 29. december 1358 dr\u00e6bte Niels Bugge og hans to f\u00f8lgesvende, voksede den r\u00f8de hestehov op af den blodplettede jord.<\/p>\n\n\n\n
Den sk\u00e6ndige handling foregik ved Middelfart. Niels Bugge l\u00e5 i strid med Valdemar Atterdag. Kongen bedyrede sin uskyld. Tilmed p\u00e5lagde han fiskerne og deres efterkommere en bod. Helt frem til 1874 m\u00e5tte ejerne af de tre matrikler i Gl. Vestergade betale “buggespenge”.<\/p>\n\n\n\n
Fra 1346 sad “Kongen af Jylland” p\u00e5 Hald, efter at han i \u00e5rene inden havde haft N\u00f8rre Vosborg som hoveds\u00e6de. Det siges, at hans besiddelser var s\u00e5 store, at han p\u00e5 egen jord kunne ride fra N\u00f8rre Vosborg til Hald.<\/p>\n\n\n\n
R\u00f8d hestehov, buggesblod, tordenskr\u00e6ppe, pestilensurt. I middelalderen bragte munkene den hertil som en l\u00e6geplante. De knuste blade skulle l\u00e6ge s\u00e5r og pestbylder. Helt frem til 1940’erne var en te af hestehov i handelen, og den skulle dulme leddegigt. De sarte blomster l\u00e6ger ogs\u00e5 den vintertunge sj\u00e6l og vidner om, at for\u00e5ret s\u00e5 sagte kommer.<\/p>\n\n\n\n\nDen kendte stiftsprovst Christen Lassen Tychonius lod i 1736 bindingsv\u00e6rksbygningen p\u00e5 adressen Sct. Mogens Gade 11 opf\u00f8re. Tychonius var den tids modepr\u00e6st og kunne tirre selveste Holberg.<\/p>\n\n\n\n
Bygningen rejste sig p\u00e5 \u00e9n af de mange tomter efter 1726-branden og var i et \u00e5rhundrede domicil for pr\u00e6ster. Derfor g\u00e5r den normalt under navnet Den Gamle Pr\u00e6steg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n
Tychonius begyndte sit virke i Viborg \u00e5ret efter bybranden. Han er kendt for at have forfattet den festkantate, der n\u00f8jagtig fire \u00e5r efter branden genl\u00f8d i den renoverede domkirke.<\/p>\n\n\n\n
Stangen med morgenstjernen kom f\u00f8rst p\u00e5 plads over kvisten i 1895. Dengang havde Viborg kvittet sit v\u00e6gterv\u00e6sen. Byen havde v\u00e6gtergang og -sang fra 1672 til 1892. Symbolet kan v\u00e6re en cadeau til tidernes brave v\u00e6gtere, men kan vel ogs\u00e5 v\u00e6re en slags byg\u00e5rdens beskytter.<\/p>\n\n\n\n
V\u00e6gterne gik vitterlig rundt med morgenstjerner, s\u00e5 de kunne s\u00e6tte sig i respekt. En v\u00e6gter faldt engang i s\u00f8vn p\u00e5 r\u00e5dhustrappen. Han v\u00e5gnede ved, at stangen med det piggede hoved dansede p\u00e5 brostenene. Nogle lystige latinskoleelever trak i en snor, de havde bundet omkring stjernen. De undslap – dog uden byttet.<\/p>\n\n\n\n
Under alle omst\u00e6ndigheder er det forfejlet at kalde den V\u00e6gterg\u00e5rden – lige s\u00e5 forkert som at kalde torvet ved Gamle Vagt V\u00e6gtertorvet. Hverken her eller der har v\u00e6gtere holdt til.<\/p>\n\n\n\nJeg fraviger reglen om, at mine “bagateller” skal v\u00e6re frit tilg\u00e6ngelige. Denne detalje befinder sig i den tilgitrede g\u00e5rd bag Nytorv 3, det tidligere Svaneapotek.<\/p>\n\n\n\n
Vi ser en mindeplade for apoteker Andreas Nielsen og hustru Elisabeth Pagh. Teksten lyder s\u00e5: “Deo gloria\/A. Nielsen E. Pagh\/Her dette huus er bygt\/at syge hielp kan faae\/Gud lad det og staae trygt\/til werden skal forgaae\/d. 20. febr. 1775.”<\/p>\n\n\n\n
Datoen er for den dag, apotekeren overtog bygningen. Andreas Nielsen var byens apoteker i 23 \u00e5r. Den bygning, han k\u00f8bte, var fra 1727 og st\u00e5r den dag i dag. Den hviler p\u00e5 en hv\u00e6lvet middelalderk\u00e6lder – m\u00e5ske fra en g\u00e5rd, Margrethe den F\u00f8rste ejede.<\/p>\n\n\n\n
Den gode apoteker var nok mest kendt for at forhandle “De fire r\u00f8veres eddike”. I en annonce slog han fast, at v\u00e6sken var “en fortr\u00e6ffelig eddike til pr\u00e6servation af giftige dunster og anstikkende sygdomme”. Den skulle b\u00e5de indsnuses og nedsv\u00e6lges. Desuden var det klogt at st\u00e6nke med den rundt om i huset.<\/p>\n\n\n\n
I 1825 d\u00f8de han som “en h\u00e6derv\u00e6rdig olding” – if\u00f8lge stenen p\u00e5 Viborg Kirkeg\u00e5rd. Ikke det v\u00e6rste efterm\u00e6le at f\u00e5.<\/p>\n\n\n\nStenen i Pumpetorvets bel\u00e6gning er ikke l\u00e6ngere helt tydelig, men budskabet er klart nok: \u201cS\u00e6t dig store m\u00e5l, s\u00e6t dig tydelige spor, s\u00e5 det kan ses, du har v\u00e6ret her.\u201d<\/p>\n\n\n\n
En lyrespillende k\u00e6rlighedsgud, der rider p\u00e5 en panter, pryder Viborg Teaters gavlfelt til Gr\u00f8nnegade-siden. Det lyriske t\u00e6mmer det dyriske.<\/p>\n\n\n\n
Teatret har tre gavlfelter med udsmykninger. En anonym giver fik kunstmaler Kongsbak og billedhugger Hamann til at giver felterne et pr\u00e6g, der naturligvis spiller p\u00e5 teatrets verden. Nogle anonyme givere har ikke noget imod, at deres navn alligevel kommer frem. Men her er de indviede for l\u00e6ngst g\u00e5et i graven.<\/p>\n\n\n\n
Det var skralt med penge, da arkitekt S\u00f8ren Vig-Nielsens mesterlige murv\u00e6rk rejste sig. En storstilet folkefest i juli 1909 indbragte 12.000 kroner til udsmykningen, hvilket var flot, men ikke meget til en kapacitet som kunstneren Karl Hansen Reistrup, i hvis h\u00e6nder det var lagt at udsmykke alt det indvendige.<\/p>\n\n\n\n
Andet vers i en “theaterhymne” fra dengang siger vist alt: “Du st\u00e5r som bevis for, hvad man p\u00e5 klods og uden penge kan lave. Du rejste dig som en m\u00e6gtig kolos op af smed Astrups have.”<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg ser figuren p\u00e5 panteren, kommer jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 disse sm\u00e5, buttede englebasser, som ren\u00e6ssancen var fyldt med. Putti hedder de, og dem er der fut i.<\/p>\n\n\n\n“Nissemand” hedder \u00e9n af de 11 Henry Heerup-skulpturer i den fine skulpturpark bag biblioteket i Vesterbrogade. Sammen med “Leende dreng”, som st\u00e5r med grinemund skr\u00e5t overfor, udg\u00f8r han samlingens lokale kerne.<\/p>\n\n\n\n
Sidst i 1930’erne k\u00f8bte slagtermester og kunstsamler Max W\u00f8rzner i Viborg de to stenskulpturer. Fra 1924 havde han talentfuldt drevet sin slagterforretning i Viborg, f\u00f8rst ved Nytorv, dern\u00e6st i St. Sct. Mikkels Gade. Max W\u00f8rzner var stinkende rig og omsatte med snusfornuft nogle af pengene i kunst. “Nissemand” og “Leende dreng” stod i haven bag pal\u00e6et i Sct. Leonis Gade 12. Ret ung d\u00f8de slagtermesteren i 1945, og \u00e5ret efter flyttede enken fra byen, idet hun for\u00e6rede de to skulpturer til kommunen.<\/p>\n\n\n\n
Hvor skulle de nu st\u00e5? Nogle mente p\u00e5 Borgvold, men hvilket r\u00f8re. If\u00f8lge en l\u00e6serbrevsskribent overgik selv stenalderm\u00e6nd og sk\u00e6rveknusere disse eksempler p\u00e5 tidlig Cobra-kunst, s\u00e5 det skind blev der alts\u00e5 ingen bukser af. Helt frem til 1975 levede de skjult i \u00e9t af Latinerhavens bede. S\u00e5 kom de op til bibliotekets “jugendvilla”.<\/p>\n\n\n\n
Da Medborgerhuset i 1987 \u00e5bnede i nabohuset, fik det en flot velkomstgave af biblioteket: “Nissemand”. Nu stod han nok s\u00e5 fint ved Medborgerhusets indgang – indtil han ikke stod der l\u00e6ngere. For det viste sig, at gaven kun var til l\u00e5ns. Skovgaard Museets have n\u00e5ede ogs\u00e5 at v\u00e6re st\u00e5sted. I 2014 havde de to figurer med nymalet nissehue og mund hovedroller i Viborg Kunsthals store Heerup-udstilling. <\/p>\n\n\n\n
Den lille nisses rejse ser ud til at v\u00e6re endt lykkeligt i biblioteksparken. Han modtager gerne bes\u00f8g.<\/p>\n\n\n\nFabrikant Valdemar Ludvigsen, kendt for batterierne med tigeren, k\u00f8bte f\u00f8r f\u00f8rste verdenskrig en bronzestatue, der skulle st\u00e5 uden for hjemmet i Hellerup. Den har siden 1984 prydet Borgvold. “Vandpigen” eller “Nymfen” er navne for den guddommelige sk\u00f8nhed.<\/p>\n\n\n\n
En grosserer flyttede statuen til “Birkebarkshuset” i Skodsborg. Da h\u00f8jesteretsdommer Frants Thygesen og fru Gudrun mange \u00e5r senere overtog det kendte tr\u00e6hus, fulgte vandnymfen med. Den sydtyske billedhugger Ludwig von Schwanthaler (1802-1848) formede hende, og bronzest\u00f8ber Ferdinand von Miller fuldbragte v\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n
Gudrun og Frants Thygesen flyttede til Viborg. I stedet for at lade den lyrespillende gudinde st\u00e5 i Skodsborg tilb\u00f8d de hende til Viborg Kommune. Den romantiske skulptur med det lange lyreh\u00e5r passer i den grad til den romantiske park. Hvor hun st\u00e5r, sprang engang “Tekilden”, men vandet kommer i dag fra en dykpumpe ude i s\u00f8en.<\/p>\n\n\n\n
Ludwig von Schwanthaler var elev hos selveste Bertel Thorvaldsen i Rom og var senere hans assistent. I hjembyen M\u00fcnchen var han en stor kanon. Hovedv\u00e6rket er nok den n\u00e6sten 20 meter h\u00f8je “Bavaria”.<\/p>\n\n\n\n
I M\u00fcnchen finder vi ogs\u00e5 “Brunnenweibchen”. Hun er af samme kunstner og er en tvilling til Viborgs vandpjaskende kvinde. De ligner hinanden som to dr\u00e5ber vand.<\/p>\n\n\n\nIkke nok med, at et pr\u00e6gtigt kastanjetr\u00e6 i 100 \u00e5r har overlevet p\u00e5 Viborg Kirkeg\u00e5rd. Det er med indbygget – rettere: indgroet – vandhane.<\/p>\n\n\n\n
For mange \u00e5r siden stod de blot op ad hinanden, men s\u00e5 begyndte tr\u00e6et at omklamre hanen.<\/p>\n\n\n\n
Kirkeg\u00e5rdens folk var med p\u00e5 sp\u00f8gen og byggede vandrette r\u00f8r p\u00e5, efterh\u00e5nden som tr\u00e6et voksede. Hanen lider end ikke af tr\u00e6g vandladning.<\/p>\n\n\n\n
“Drik af den kilde, som aldrig t\u00f8rres ud,” lyder en opfordring. Men kirkeg\u00e5rdens folk holder dog hanen lukket om vinteren.<\/p>\n\n\n\n
Viborg Kirkeg\u00e5rd indbyder til t\u00e6nksomme ture blandt v\u00e6kster, mindesten og kunst. Biskop Jens Bloch forestod indvielsen den 1. oktober 1808. Siden har kirkeg\u00e5rden taget imod kister og urner, som i tal vel svarer til antallet af nulevende i Viborg by, alts\u00e5 cirka 40.000.<\/p>\n\n\n\n
Stenene fort\u00e6ller historie. Navne – kendte og ukendte side om side – og forunderlige titler passerer revy. Allerede p\u00e5 \u00e5bningsdagen “paraderede byens borgerskab” p\u00e5 kirkeg\u00e5rden, og den har siden v\u00e6ret flittigt bes\u00f8gt. Nogle kommer for at mindes, andre for at komme lidt p\u00e5 afstand af hverdagen. Den er kirkeg\u00e5rdskultur af h\u00f8jeste karat.<\/p>\n\n\n\nI de seneste \u00e5r har g\u00e5rden bag Nytorv 9 v\u00e6ret t\u00f8rlagt. S\u00e5dan at forst\u00e5, at skulpturen “Havet” af billedhuggeren Sigrid L\u00fctken har v\u00e6ret frav\u00e6rende. Men nu er den st\u00e6rkt tilbage.<\/p>\n\n\n\n
I 1989 ankom denne 181 centimeter h\u00f8je, 204 centimeter brede og 52 centimeter dybe skulptur til det viborgske g\u00e5rdmilj\u00f8. Den fik ikke en sokkel, men sad blot p\u00e5 spyd, idet den skulle v\u00e6re til at flytte med, hvis et andet og bedre sted viste sig.<\/p>\n\n\n\n
Men standhaftigt var “Havet”, indtil kommunen overlod bygningerne til private og halvprivate kr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n
Efter nogle \u00e5r i depot st\u00e5r v\u00e6rket atter i g\u00e5rden. Stadig uden sokkel og med et drej p\u00e5 90 grader i forhold til f\u00f8r. M\u00f8nsteret i den blankpolerede halmstadgranit giver mindelser i retning af b\u00f8lger og vandkantens relief. Dr\u00f8mmen om havet.<\/p>\n\n\n\nMed sine tre plader er Gamle Vagts \u00f8stv\u00e6g en hel historiebog. Et nyt kapitel er ved at tilf\u00f8je sig for den 216-\u00e5rige bygning. Sp\u00e6ndende at se, hvad der sker.<\/p>\n\n\n\n
Bevaringsforeningen Viborg-Fonden l\u00e6gger navn til to af pladerne; den ene handler om bygningens rolle som milit\u00e6r vagt, den anden er en kort version af den bredere historie. Den tredje fort\u00e6ller, at Gamle Vagt er et stykke fredet kulturarv.<\/p>\n\n\n\n
Som kn\u00e6gt kom jeg ofte p\u00e5 bes\u00f8g i Gamle Vagt. Her lugtede af \u00e6lde og sure cigarer. I stueetagen havde Mariager-Faarup-Viborg Jernbane og Skive-Vestsalling Jernbane kontor, og her arbejdede min far som fuldm\u00e6gtig.<\/p>\n\n\n\n
Garnisonsmuseum samt base for Viborg Erhvervsr\u00e5d og H\u00e5ndv\u00e6rksr\u00e5dets jyske afdeling er blot nogle f\u00e5 af husets andre funktioner gennem \u00e5rene. I H\u00e5ndv\u00e6rksr\u00e5dets kontor arbejdede en meget ung \u00f8konom ved navn Anders Fogh Rasmussen.<\/p>\n\n\n\n
Redakt\u00f8r Arne Lilholt skrev en fin, lille bog om Gamle Vagts historie. Ogs\u00e5 om den debat, der kogte op, da nogle \u00f8nskede den dengang fors\u00f8mte bygning revet ned.<\/p>\n\n\n\n
Bogen fra 1982 blev Arne Lilholts sidste. Ved receptionen for udgivelsen dukkede den ellers punktlige mand ikke op, og deltagernes v\u00e6rste anelser holdt stik.<\/p>\n\n\n\nAt passere \u00e9t af livets skarpe hj\u00f8rner er noget, nogle gruer for. Uha. Det meste af vejen ligger bag. S\u00e5 lyder det trods alt bedre med et rundt hj\u00f8rne.<\/p>\n\n\n\n
Midt i 1800-tallet havde viborgenserne travlt med at runde hj\u00f8rner af. Trafikken med hestevogne i de smalle gader tog til. S\u00e5dan en stivvogn kunne tage puds og sten med sig, hvis den gjorde svinget for kort. Et rundt hj\u00f8rne var at foretr\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n
Det fornemste eksempel er den sydlige ende af Skolestr\u00e6de med nummer 1 a og 2 p\u00e5 hver side. Bygningerne, som de st\u00e5r i dag, er netop fra cirka 1850 og har de flotteste afrundede hj\u00f8rner. Domkirkekvarteret inklinerer til en dans.<\/p>\n\n\n\n
Dengang var det muligt at k\u00f8re igennem fra Skolestr\u00e6de til Sct. Nicolaj Gade. Desuden var den f\u00f8rste rigtige vejd\u00e6mning mellem s\u00f8erne undervejs. Sct. Mathias Gade med en forl\u00e6ngelse mod \u00f8st skulle v\u00e6re hovedf\u00e6rdsels\u00e5re.<\/p>\n\n\n\n
Skolestr\u00e6de 2 mistede sin sydlige ende. Meget v\u00e6rre gik det for sig, da bilerne holdt deres indtog. Da m\u00e5tte mange gamle huse falde til fordel for nye, der l\u00e5 l\u00e6ngere inde. Det grelleste eksempel var middelalderg\u00e5rden Sct. Mathias Gade 45. Rektors Lysthus overlevede med n\u00f8d og n\u00e6ppe, da det lod sig trille to meter tilbage.<\/p>\n\n\n\nSe godt p\u00e5 den gamle kreditforenings indgangsparti i Sct. Mathias Port. Den groft tilhuggede svenske granit leder tanken hen p\u00e5 en borgport. De to store granitkugler triller ingen lige af sted med, og to l\u00f8ver, der kan spy jerngel\u00e6ndere ud af deres munde, er ikke til at sp\u00f8ge med.<\/p>\n\n\n\n
Da arkitekterne Hack Kampmann, Valdemar Schmidt og S\u00f8ren Vig-Nielsen skabte kreditforeningens mastodont, kendte de af gode grunde ikke til Joakim von Ands pengetank i Andeby. Men de lod ikke Andebys pengepuger noget efter, da de udt\u00e6nkte et nyt hoveds\u00e6de til Danmarks f\u00f8rste kreditforening.<\/p>\n\n\n\n
Bygherren \u00f8nskede udtrykkeligt en bygning, der sendte et signal om, at pengene l\u00e5 sikkert her. Akkurat som med von Ands pengetank, som Bj\u00f8rnebanden og Hexia de Trick ikke skulle have for let adgang til. Der er noget ved de kugler, der f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5 elefanterne i Carlsbergs “elefantport”.<\/p>\n\n\n\n
De to t\u00e5rne a la Viborg Domkirke sidder som kronen p\u00e5 v\u00e6rket. Ikke s\u00e5 f\u00e5 g\u00e6ster har taget fejl, s\u00e5 de har troet, at de for enden af Jernbanegade havde domkirken.<\/p>\n\n\n\n
Den 3300 kvadratmeter store pengeborg stod f\u00e6rdig i 1906 og tjente frem til 2015 det danske finansv\u00e6sen. S\u00e5 kom Viborg Private Realskole til, og heller ikke et l\u00e6rdommens tempel skal v\u00e6re til at rokke med.<\/p>\n\n\n\nI mange \u00e5r var en storkerede p\u00e5 den sydlige trappegavl \u00e9t af Karnapg\u00e5rdens kendetegn. Til og med 1964 havde reden rugende storke og sad s\u00e5 storkel\u00f8s i en snes \u00e5r, indtil borte tog den.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 skete der ting og sager. En selvbestaltet storkegruppe satte sig for at forsyne den kendte byg\u00e5rd i Sct. Mogens Gade med en ny rede. Nok mest for et syns og historiens skyld. Men man kan jo heller aldrig vide, og en rede er nu engang en foruds\u00e6tning for at huse storke.<\/p>\n\n\n\n
Den 6. april 1994 b\u00f8d gruppens tre medlemmer “velkommen til redelig reception”. Deltagerne guffede i sig af symbolske chokoladefr\u00f8er. \u00c9t af gruppens medlemmer, dav\u00e6rende turistchef J\u00f8rn Gr\u00f8nkj\u00e6r, kom for skade at love, at han nok skulle stige op i reden, hvis ingen storke tog imod tilbuddet.<\/p>\n\n\n\n
Ordet fangede. Den 15. august var h\u00e5bet om knebrende beboere ude. Med hj\u00e6lp fra vognmand Poulsen tog turistchefen et daglangt ophold, hvor storkene rettelig burde have udfoldet deres familieliv. En k\u00f8drand af tilskuere og pressefolk fulgte begivenhedernes gang.<\/p>\n\n\n\n
Nogen tid inden var h\u00e5bet ellers t\u00e6ndt. En stork havde taget plads i reden og skulede til vejrhanen. J\u00f8rn Gr\u00f8nkj\u00e6r var h\u00f8jlig begejstret, indtil det viste sig, at fuglen var en livagtig attrap. Sp\u00f8gefugle har Viborg altid haft.<\/p>\n\n\n\nI Ursins bog om Viborgs historie optr\u00e6der “bispeg\u00e5rden” ikke i registret. N\u00e6h, vi finder den under “bisperesidents”. Stort skal det v\u00e6re. Domkirkestr\u00e6de 1 har v\u00e6ret Viborg-bispernes residens siden 1558, og Henrik Stubkj\u00e6r er den 29. af slagsen p\u00e5 matriklen. Historie, s\u00e5 det basker.<\/p>\n\n\n\n
Den 2. september 1558 sagde Christian den Tredje god for id\u00e9en om, at den tidligere kantorg\u00e5rd \u00f8st for domkirken skulle v\u00e6re bispeg\u00e5rd. F\u00f8r da kender vi til bispeg\u00e5rde nord for domkirken og ned mod N\u00f8rres\u00f8.<\/p>\n\n\n\n
Som den f\u00f8rste beboede Kjeld Juel – biskop fra 1549 til 1571 – den nye bispeg\u00e5rd. I 1567 br\u00e6ndte denne rest af Marieklostret, men den kom ret hurtigt p\u00e5 fode igen. I 1726 nedbr\u00e6ndte den firfl\u00f8jede g\u00e5rd og led sk\u00e6bne med hele den bedste del af byen. Den nuv\u00e6rende trefl\u00f8jede bispeg\u00e5rd er fra 1728 og er bygmester Claus Stallknechts v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n
Historien lever. Nordfl\u00f8jen hviler p\u00e5 middelalderens hv\u00e6lvede k\u00e6ldre, og i vestfl\u00f8jens sydgavl leder vi ikke forg\u00e6ves efter gamle, genuine brokker. Hvor er det let at st\u00e5 og fortabe sig p\u00e5 dette sted.<\/p>\n\n\n\n
I 1885 fik nordfl\u00f8jen en lav tilbygning mod \u00f8st, og i 1920’erne afl\u00f8ste en bygning mod \u00f8st g\u00e5rdens stald – hvilket henholdsvis Hother Paludan og S\u00f8ren Vig-Nielsen som lokale arkitekter vel slap meget godt fra.<\/p>\n\n\n\nKender du R\u00e5dmandsk\u00e6r ved Jegstrup B\u00e6k vesten for Margrethelund? Med samme ret bar N\u00f8rrem\u00f8lle Enge nord for N\u00f8rres\u00f8 engang navnet \u201cR\u00e5dmandsk\u00e6r\u201d.<\/p>\n\n\n\n
De var r\u00e5dm\u00e6ndenes k\u00e6r og skulle levere engh\u00f8 som en del af borgmestrenes og r\u00e5dm\u00e6ndenes l\u00f8n. \u201cFor deres umage og arbejde p\u00e5 byens og menighedens vegne\u201d – som vi l\u00e6ser i en skrivelse fra 1570. \u201cMenigheden\u201d var \u201cfolket\u201d.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg g\u00e5r min n\u00e6sten daglige rundtur i N\u00f8rrem\u00f8lle Enge, kan jeg ikke undlade at sende en venlig tanke til de brave m\u00e6nd, der gennem tiden stred for byen: borgmestre, r\u00e5dm\u00e6nd, byfogeder, k\u00e6mnere og byskrivere. Det har ikke altid v\u00e6ret lige let.<\/p>\n\n\n\n
Selv i stadens gamle segl fra 1250 viser de sig. To r\u00e5dm\u00e6nd sidder ved en s\u00f8jle, ivrigt diskuterende Viborgs velg\u00e5ende. En overgang bestod styret af to borgmestre og op til otte r\u00e5dm\u00e6nd, men byen fandt sig til rette med \u00e9n borgmester og to r\u00e5dm\u00e6nd. For s\u00e5 meget h\u00f8 kastede de to gange R\u00e5dmandsk\u00e6r alts\u00e5 heller ikke af sig.<\/p>\n\n\n\nSmedejernskrukken p\u00e5 pl\u00e6nen ved Sortebr\u00f8dre Kirke har ingen \u00f8rer, men en r\u00e6v bag \u00f8ret kan billedhugger Erik Heide godt have haft, da han i 1988 skabte den. Se bare p\u00e5 l\u00e5get med den listige r\u00e6v.<\/p>\n\n\n\n
Nogle ser R\u00e6vekrukken som et symbol p\u00e5 gamle tiders stormklokke, der l\u00f8d, n\u00e5r katastrofer som brande, storme og krige truede. Den er tilmed forsynet med underlige tegn, der sagtens kan lede tanken bort fra hverdagen.<\/p>\n\n\n\n
R\u00e6ven er en snu karl, s\u00e5dan en rigtig r\u00e6vepels, som kun en t\u00e5be s\u00e6tter til at vogte g\u00e6s. Bedre er den m\u00e5ske som vogter af penge, for jeg har set en mindre udgave af krukken som spareb\u00f8sse. Statens Kunstfond var dog i spenderehj\u00f8rnet, da den i 1989 f\u00f8rte krukken til Viborg.<\/p>\n\n\n\n
I den nordiske mytologi er r\u00e6ven i ledtog med lurendrejeren Loke, mens den i kristenheden st\u00e5r Dj\u00e6velen n\u00e6r. Jeg har h\u00f8rt guider sige, at R\u00e6vekrukken i Viborg er fyldt med r\u00e6vestreger. Den slags historier kan – som den kloge r\u00e6vs hule – have flere udgange.<\/p>\n\n\n\nBygmester Claus Stallknecht leflede for sin konge, da han i 1728-1730 stod for arbejdet med Viborgs r\u00e5dhus. Det var ikke med i planen, at r\u00e5dhuset skulle have en s\u00e5 flot indgangsportal og med Frederik den Fjerdes slyngede monogram i frontonen over d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n
Efter den store brand i 1726 fik Claus Stallknecht til opgave at genrejse domkirken, bispeg\u00e5rden, Sortebr\u00f8dre Kirke og r\u00e5dhuset. Kontrakten l\u00f8d p\u00e5 36.000 rigsdaler. R\u00f8ster p\u00e5stod, at han sparede, hvor spares kunne, s\u00e5 han kunne stikke endnu mere i egen lomme. P\u00e5 samme tid giftede han sig til en masse penge, og det gjorde ikke sagen bedre.<\/p>\n\n\n\n
Stiftsprovst Christen Tychonius i Viborg fulgte arbejdet og var ret kritisk. Men lige netop med r\u00e5dhuset roste han Claus Stallknecht. B\u00e5de for monogrammet og for, at hele indgangspartiet – og ikke kun bunden – var af bremersandsten i korintisk stil. Om monogrammet skrev Tychonius, at bygmesteren “har villet forplante vor monarks \u00e6re til stedsevarende minde for efterkommerne”.<\/p>\n\n\n\n
Den 8. juni 1728 lagde stiftamtmand Iver Rosenkrantz grundstenen. Den 28. september 1728 markerede vindfl\u00f8jen med spir og krone rejsegildet. Og den 24. januar 1730 kunne r\u00e5dstueretten holde sit f\u00f8rste m\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n
Den store vinder efter Viborgs brand var ikke bygmesteren, men staten. Staten betalte knap 39.000 rigsdaler for de genrejste bygninger. Men ekstraskatten til Viborg i Danmark og Norge indbragte hele 52.700 rigsdaler.<\/p>\n\n\n\nEt velbekendt lokalhistorisk foto er fra den 12. september 1951. Det viser den br\u00e6ndende Asani-fabrik. Foran flammehavet st\u00e5r Gerhard Hennings bronzeskulptur “St\u00e5ende pige med blomster”. Ur\u00f8rt af ilden kommer hun til at st\u00e5 som et h\u00e5b om et nyt Asani.<\/p>\n\n\n\n
Tekstilfabrikant Aage S\u00f8rensen havde i 1947 k\u00f8bt den st\u00e5ende sk\u00f8nhed. I 1950 erhvervede Aage S\u00f8rensen ogs\u00e5 Gerhard Hennings “Liggende pige”. Den nyopf\u00f8rte fabrik ved Morvillesvej stod f\u00e6rdig i 1955. Ved hovedindgangen stod, sad og l\u00e5 tre “Asani-piger”, for han havde i mellemtiden f\u00e5et fat i “Siddende pige”.<\/p>\n\n\n\n
Her poserede de nok s\u00e5 nydeligt, indtil fabrikken i 1983 lukkede. Ingen var i tvivl om, at de var en del af Viborgs sj\u00e6l. Ikke desto mindre var det sv\u00e6rt at holde dem samlet. “St\u00e5ende pige” stod fra 1988 foran Scanlace ved Indre Ringvej. V\u00e6rre var det med de to andre. De var lige ved at ende p\u00e5 en auktion i New York.<\/p>\n\n\n\n
Den lokale byggemand J\u00f8rgen Melgaard k\u00f8bte de to. P\u00e5 pl\u00e6nen ved Golf Salonen fik “Liggende pige” fra 1991 hjemme. “Siddende pige” var et smut forbi Melgaards Provinsbyg ved Indre Ringvej, men godt hjulpet af private sikrede kommunen den i 1995 til pl\u00e6nen mellem Borgvolds tribune og s\u00f8en.<\/p>\n\n\n\n
Nu skal den lange historie vist g\u00f8res kort. Anders Br\u00f8ndums Velg\u00f8rende Fond m\u00e5tte i 2014 have den store pung fremme for at k\u00f8be “St\u00e5ende pige” til kommunen og hermed til Borgvold. Kommunen fik i 2018 papir p\u00e5 “Liggende pige”, atter med den velg\u00f8rende fonds mellemkomst.<\/p>\n\n\n\n
Hvor er de velg\u00f8rende, Gerhard Hennings tre Borgvold-piger.<\/p>\n\n\n\nDe gamle romere arbejdede med begrebet “genius loci”, stedets \u00e5nd. Det er ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at greje, hvad de mente, men nok s\u00e5 sv\u00e6rt at definere dette oph\u00f8jede miks af arkitektur, historisk nerve og naturgivne omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n\n\n\n
Ved at tr\u00e6de ind i bagg\u00e5rdenes verden finder vi i Viborg mange \u00e5ndfulde steder. Et g\u00e5rdmilj\u00f8 er til at overskue, og des lettere giver \u00e5nden sig til kende.<\/p>\n\n\n\n
G\u00e5rden ved Sct. Mogens Gade 5 virker ved f\u00f8rste \u00f8jekast ret sj\u00e6ll\u00f8s – mere et sted til gennemgang end til dv\u00e6len. Men t\u00f8v en kende. Siden 1989 har skulpturgruppen “To steler og en sten” af billedhugger Frede Troelsen prydet g\u00e5rden og givet den karakter.<\/p>\n\n\n\n
Navnet m\u00e5 vi \u00e6ndre til “En stele og en sten”, for den ene stele med sit m\u00f8rke b\u00e5nd og sin afrundede top er pist v\u00e6k. Den m\u00e5 vi t\u00e6nke os til, hvilket ogs\u00e5 kan v\u00e6re en kunst. Den tilbageblevne stele og stenen viser dog fint, hvordan Frede Troelsen havde respekt for stenen og urkraften, n\u00e5r han huggede.<\/p>\n\n\n\n
Allerede i stenbruddet s\u00e5 han \u00e5nden i stenen. Med s\u00e5 f\u00e5 hug som muligt lokkede han den frem. Men en rask gemmeleg g\u00e5r \u00e5nden stadig ikke af vejen for.<\/p>\n\n\n\nHillem\u00e6nd, hvor har Viborg dog mange sanktnavne i gadebilledet. Gader og str\u00e6der, sm\u00e5 som store, er kaldt op efter de helgener, der gav navn til Viborgs middelalderlige og for l\u00e6ngst nedrevne sm\u00e5kirker: Sct. Peder, Sct. Nicolaj, Sct. Mikkel, Sct. Hans, Sct. Ib, Sct. Mogens, Sct. Villads og Sct. Mathias.<\/p>\n\n\n\n
Hver af de otte kirker kan vi s\u00e5 nogenlunde stedf\u00e6ste. Vi kender endda til yderligere tre Sct.-kirker i Viborg: Budolfi, Stefan og Morten, men de kom af uvisse \u00e5rsager ikke med i det gode selskab. En 12. af de sm\u00e5 katolske sognekirker, Drottens Kirke, adskilte sig ved ikke at v\u00e6re opkaldt efter en helgen, men efter treenigheden.<\/p>\n\n\n\n
I en klasse for sig har vi den helgen, der ikke var en helgen: Sct. Leoni. Sct. Leonis Gade har en knap s\u00e5 hellig fortid som Lonne Str\u00e6de, der dog nok bunder i den hellige Apollonia. En kvinde, alts\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Sct. J\u00f8rgens Vej sv\u00e6ver mere frit, det vil sige uden en kirke. Her finder vi roden i hospitalet Sct. J\u00f8rgens G\u00e5rd, der l\u00e5 ved Sct. Mikkels Kirke uden for Sct. Mikkels Port. Lidt det samme med Sct. Laurentii Vej, der har sit navn efter Sct. Laurentii Kapel nord for byen.<\/p>\n\n\n\n
Ikke nok med det. Kjeld, Viborgs helt egen helgen, fik i 1913 sin gade. Til overflod har vi importeret helgener til Sct. Knuds Vej og Sct. Olufs Bakke. Seneste tilkomst er Sct. Margrethes Vej, der hentyder til Asmild Kirke som Sct. Margrethes Kirke. Det er til at blive helt katolsk i hovedet af.<\/p>\n\n\n\nI Lund, Viborgs svenske venskabsby, hedder et kendt kunstv\u00e6rk “Intighet” – “Intethed”. Det er blot en metalplade p\u00e5 et torv. Det er op til den enkelte at forestille sig, hvordan et egentligt kunstv\u00e6rk kunne tage sig ud.<\/p>\n\n\n\n
Byen kunne ikke beslutte sig for et kunstnerisk indslag p\u00e5 stedet. Spasmagere forsynede bel\u00e6gningen med den siden s\u00e5 ber\u00f8mte plade. Noget lignende har Viborg desv\u00e6rre ikke. Men sk\u00e6ve vinkler og skr\u00f8ner kan heldigvis krydre enhver byvandring.<\/p>\n\n\n\n
Tag nu historien om Skipper Clements blykrone. Opr\u00f8reren Skipper Clement endte sine dage l\u00f8rdag den 9. september 1536 p\u00e5 Gammeltorv lige foran domkirkens hovedd\u00f8r. Den radbr\u00e6kkede krop kom p\u00e5 hjul og stejle, mens det afhuggede hoved endte p\u00e5 en stage.<\/p>\n\n\n\n
Som et symbol p\u00e5, at han var g\u00e5et efter rigets krone, forsynede b\u00f8ddelen ham med en blykrone. Parallellen til Jesu tornekrone langfredag er klar nok. Siden kom blykronen i domkirkens varet\u00e6gt.<\/p>\n\n\n\n
De kilder, jeg gerne l\u00e6ner mig op ad, placerer kronen i Vor Frue Kapel p\u00e5 sydsiden. Jeg har set beskrevet, at kronen til skr\u00e6k og advarsel dinglede p\u00e5 murv\u00e6rkets yderside. Det er lige ved, at vi aner resterne af hovedet. Tilsyneladende smeltede kronen, da domkirken i 1567 br\u00e6ndte. Men historien om den gyselige blykrone st\u00e5r skrevet i luften. Se selv.<\/p>\n\n\n\nEr der noget, h\u00f8j og lav, rig og fattig er f\u00e6lles om, s\u00e5 er det dette: aff\u00f8ring. At skulle forrette sin n\u00f8dt\u00f8rft er et livsvilk\u00e5r, og til alle tider har mennesket trukket sig tilbage, n\u00e5r det skulle lave noget stort.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 bispeg\u00e5rden i Viborg hed aftr\u00e6delsesstedet nok s\u00e5 fint “tronv\u00e6relset”. Her stod “tronstolen”. M\u00e5 jeg minde om den gamle sandhed: “Selv p\u00e5 den h\u00f8jeste trone m\u00e5 man sidde p\u00e5 sin r\u00f8v.”<\/p>\n\n\n\n
Den store ark\u00e6ologiske udgravning neden for Br\u00e6nderig\u00e5rden bragte graveholdet i n\u00e6rkontakt med latrin\u00e6re efterladenskaber fra begyndelsen af 1000-\u00e5rene. Her kan Knud den Store have sat sig sine spor.<\/p>\n\n\n\n
Hemmelighed, privet (med e), mag, das, skidehus. Det lille sted har mange navne. P\u00e5 Gr\u00e5br\u00f8dre Klosters nordside i hj\u00f8rnet ved det lille t\u00e5rn har Christian den Tredje og andre brugere haft deres hemmelighed. Fra f\u00f8rste sals h\u00f8jde er f\u00e6kalierne via en skakt dumpet ned i lille grube, hvis murede bund er intakt.<\/p>\n\n\n\n
Ordet “hemmelighed” hentyder naturligvis til, at mange helst er alene med den slags. Ganske vist har jeg h\u00f8rt om, at toiletstole hos fine damer i gamle dage ligefrem kunne v\u00e6re en del af selskabeligheden. M\u00e5ske var hemmeligheden ogs\u00e5 stedet for hemmelige samtaler. Lokumsaftaler er nok ikke et nyt begreb.<\/p>\n\n\n\nMargrethepl\u00e6nen hedder pl\u00e6nen nord for Gammeltorv – den med Kongehyldningsmonumentet. Gr\u00e6st\u00e6ppet d\u00e6kker over noget, der for mange er en velbevaret hemmelighed: en omfangsrig k\u00e6lder.<\/p>\n\n\n\n
Mellem 1875 og 1947 havde Viborg Borger- og Haandv\u00e6rkerforening sit store forsamlingshus p\u00e5 Gammeltorvs nordside. Det l\u00e5 langt inde p\u00e5 det nuv\u00e6rende torv. Byr\u00e5det og foreningen var mod krigens slutning enige om, at bygningen m\u00e5tte falde for at genopst\u00e5 syv meter l\u00e6ngere mod nord.<\/p>\n\n\n\n
I f\u00f8rste runde kom k\u00e6lderen til. Den 8 gange 23 meter store k\u00e6lder respekterede byr\u00e5dets \u00f8nsker og havde i \u00f8vrigt ogs\u00e5 rollen som beskyttelsesrum. Den fik aldrig en bygning over sig. Foreningen k\u00f8bte i stedet den gamle klubbygning i Sct. Mathias Gade 78. Kommunen satte sig p\u00e5 den forladte bygning og lod den rive ned.<\/p>\n\n\n\n
En all\u00e9 overtog pladsen og danner en slags v\u00e6g. For nogle \u00e5r siden skitserede den verdensber\u00f8mte arkitekt Johan Otto von Spreckelsen – opvokset i Morvilles G\u00e5rd ved siden af – et “byens hus”, der skulle give Gammeltorv nyt liv. Men det blev ved nogle streger p\u00e5 en serviet.<\/p>\n\n\n\n
Tilbage ligger k\u00e6lderen med sine ansatser til en \u00f8lstue, en keglebane og en skydebane. Et mandehul f\u00f8rer ned til den glemte verden under Margrethepl\u00e6nen.<\/p>\n\n\n\nAnde\u00f8en i S\u00f8nders\u00f8s nordvestre ende er kunstig. Den ligger i kanten af et lavvandet b\u00e6lte tv\u00e6rs over s\u00f8en og best\u00e5r af jord fra arbejdet med Viborgs f\u00f8rste renseanl\u00e6g. Det l\u00e5 fra 1938, hvor nu hotellet er.<\/p>\n\n\n\n
At kalde den Ande\u00f8en er passende. Gode kr\u00e6fter \u00f8nskede dengang at give en hj\u00e6lpende vinge til et mere rigt fugleliv i Viborgs\u00f8erne. Det er ikke comme il faut at g\u00f8re landgang p\u00e5 fuglenes \u00f8. Politiet har forhindret en flok unge i at overnatte p\u00e5 den. Radio Viborg har dog som et led i en konkurrence haft en ung mand udstationeret p\u00e5 \u00f8en i s\u00f8en.<\/p>\n\n\n\n
Freden understregede nogle aktivister, da de i 1987 satte et banner op p\u00e5 Ande\u00f8en. “Atomv\u00e5benfri zone” l\u00f8d deres proklamation. Verden har siden respekteret denne formaning.<\/p>\n\n\n\n
De unders\u00f8iske forhold i disse indre farvande er m\u00e6rkelige. Kommunen udvidede i 1954 vejd\u00e6mningen, og en midlertidig \u00f8 sk\u00f8d som en anden Surtsey op To unge m\u00e6nd roede ud til den, og ved hj\u00e6lp af nogle planker indtog de det nye land.<\/p>\n\n\n\n
Ungersvendene havde f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 et hestekranium. P\u00e5 kraniet l\u00e5 nogle n\u00f8gler og et kvindeb\u00e6lte af messing. B\u00e6ltet var fra begyndelsen af ren\u00e6ssancen og ligger nu sikkert p\u00e5 museet. Det kom til at danne model for Viborgs borgmesterk\u00e6de. Hvilken k\u00e6dereaktion.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Mindesten.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Spyt.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Murv\u00e6rk-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Jesus.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Holten.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_5259-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_5266-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_5253-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_5262-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_5273-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_5275-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_5278-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Tetens2-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_5268-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_5281-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/IMG_1073.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_1068-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_1067-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_1072-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_1069-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_5283-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_1065-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_Borgerforening-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_5264-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_1078-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_1077-1024x766.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_1076-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_1071-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_IMG_5286-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_Apsisloeve-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_Axeltorv-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/thumbnail_Lidengaard-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Hedelaerke-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_IMG_1081-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_IMG_1083-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_IMG_1079-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_IMG_1080-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/Segl2.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Vejrhanen-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_IMG_1089-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_IMG_1082-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_IMG_1086-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Knudepunktet-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/Knudepunkt2-1024x953.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Hushistorien-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Vinterjasminen-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Staenderpraesidenten-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Tagdryppet-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_IMG_1103-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Domkirkedjaevelen-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_IMG_5331-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Benhuset-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Domprovstegaarden-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Byvaabnet-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Teatergaarden-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Klosterskoven-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/12\/thumbnail_Kongehyldningsmonumentet-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Viborglampen-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Dueslagene-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Blindtarmen-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_IMG_1119-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_IMG_1129-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Skolenavnet-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Mindebroenden-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_IMG_1093-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Bibelhaven-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Bybeskytteren-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_IMG_1131-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_IMG_1133-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Repraesentanten-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/Minde4.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Kringleskiltet-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Laebestiften-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Bakkestenene-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_IMG_5400-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Jydestenen-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Haandelaget-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/thumbnail_Mindehaven-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Dalgasstatuen-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Murindridsninger-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Sten.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Skoleporten-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Bispestaven-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Bronzemodellerne-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Kongemordet-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/Kongemordet-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Branddoeren-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Stormklokke-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Herregaarden-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Stensaetningerne-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Guldstenen-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Image-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_IMG_0490-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_IMG_1147-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_IMG_1152-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_IMG_1154-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_IMG_1164-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_IMG_1163-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_IMG_1162-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Ilttanken-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Margrethespiret-1-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Den-navnloese-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_Eventyrdaekslet-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/thumbnail_IMG_1167-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/thumbnail_Morgenstjernen-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/thumbnail_Mindetavle-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/158994763_3882912061747909_2444707267435205700_n.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/thumbnail_Teaterpanter-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/thumbnail_Nissemand-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/thumbnail_Vandpigen-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/thumbnail_Vandhanen-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/thumbnail_Havet-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Gamle-Vagt-763x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/thumbnail_IMG_1247-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/thumbnail_IMG_1249-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/thumbnail_Stork-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/thumbnail_IMG_1262-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/thumbnail_IMG_1269-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/thumbnail_IMG_1184-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/thumbnail_Monogram-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/thumbnail_IMG_1277-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/thumbnail_Stele-og-sten-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/thumbnail_Helgennavne-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/thumbnail_Blykrone-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/08\/thumbnail_IMG_1283-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/08\/thumbnail_Margretheplaenen-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/bymanden.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/08\/thumbnail_Andeoeen-1-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n