Vejgaflernes tid

Vejgafler. Min barndoms Viborg var fyldt med vejgafler, hvor to ligeværdige veje løb sammen i en spids vinkel. Nogle var helt fra gammel tid, viser historiske kort.

Ude ved Engelsborg udgjorde mødet mellem landevejene til Skive og Løgstør en gaffel. Syd for byen mødtes vejene til Kolding og Herning på samme vis. På et kort fra 1878 tæller jeg let 12 vejgafler i Viborg og nærmeste opland. De er af en anden tid. Men flere er stadig til at få øje på.

I byen var Nørremøllevejs og Aalborgvejs gaffel iøjnefaldende. Ditto med Grønnegade/Gravene og Gravenes tvedeling øverst. Men i min barndoms land tog mødet mellem Jegstrupvej og Kirkebækvej prisen.

Når vi cyklede fra skole, anede vi nok, at Jegstrup og Kirkebæk lå langt ude på landet. Men det nære var nok: brød- og mælkeudsalget med studenterbrød.

Ifølge Traps beskrivelse er begge lokaliteter ”saml. af gde. og hse.”. Altså ikke noget stort. Lige bortset fra de 32 mønter, som en mose ved Jegstrup i 1878 åbenbarede. Det var Knud den Hellige-mønter, slået i Viborg.

Først da min klasse på Vestre Skole fik en venskabsklasse på Sparkær Skole, kom verden til at hænge sammen. Som to opdagelsesrejsende cyklede og cyklede en kammerat og jeg til Kirkebækvejs ende og nåede helt til Sparkær. Jo, vejgafler fører til noget.