Gådefuld smeltevandsdal

Gennem et hul i hegnet på Vognmagervej fører en sti bag om Nørhaven. Den er værd at følge. Englandsdal venter. I baggrunden summer trafik og industri, men alligevel føler vandreren en behagelig afsondrethed. Smukt er her også.

For mange år siden snakkede jeg med en ældre, rodfast gårdejer, hvis gård lå for Englandsdals nordlige ende. Han kunne berette om, at en lokal tradition forbandt stednavnet med Knud den Store. Her skulle en engelsk delegation have slået lejr, da den skulle besøge Viborg Ting. Ifølge samme tradition skulle norske gæster have holdt til i Nordmandsdal i nærheden. Knud den Store var på det tidspunkt hersker i begge lande.

Ingen tvivl om, at Knud den Store gav Viborg en vigtig plads, da han i 1018 etablerede sig som konge i Danmark. Et pengevæsen efter engelsk mønster var den nye konges magtmiddel. Viborg blev ét af otte møntsteder.

Fra 1016 var Knud den Store konge over England, efter at han året før var taget på erobringstogt med en gevaldig hær i en mægtig flåde. Gad vide, om nogle af de mange krigere havde en slags mellemstation i Englandsdal, før de satte over det store vand. Og nogle norske hjælpere kan da sagtens have camperet i Nordmandsdal. Man skal aldrig sige aldrig.

Englandsdal er en fint markeret smeltevandsdal. På et kort fra 1789 optræder den som ”Engelandsdal”. Skal jeg være helt ærlig, hentyder navnet nu nok til et engdrag, til et ”england”. Ordet i den betydning er skam med i den store ordbog.

I nyere tid har en kunstig sø til overfladevand indtaget noget af engen. Den præsenterer sig som en fin, lille skovsø. Nordre Ringvej deler dalen over i to. Et tunnelrør til stien får hele herligheden til at hænge sammen.

Heldigvis er et skilt i dalen af nyere dato. For med det havde historien om lejren ikke fået næring: ”Camping forbudt”.