Betonklodsen i Trappetorvets øverste hjørne er ikke så klodset endda og vidner om, hvad det vil sige at sætte en stopper for noget. Den er en stopklods på skråplanet og står som en ekstra bremse foran bybusterminalen. Så bussen ikke bruger bygningen som stoppested. Røret i klodsen er en udluftning fra kælderen.
Midt i 1990’erne stod det terrasserede og forsænkede torv færdigt. I en spids vinkel løber Grønnegade ind i Gravene. Den inderste trekant i vejgaflen bestod tidligere af beskedne, lave bygninger. I folkemunde hed den Strygejernet og stod i kontrast til de højere huse i randen.
På det første rigtigt opmålte bykort fra 1795 ser vi den senere Grønnegade som en lille blindtarm på Gravene. Allerede da var pladsen bebygget.
I 1856 byggede amtet et sygehus lidt højere oppe, og det var naturligt at forlænge vejen helt op til Skottenborg. Grønnegade var født. Den fik i 1867 sit navn efter træerne og grønjorden uden for den gamle stadsgrav.
Trods husene i midten havde Strygejernet præg af torv. På det nederste hjørne stod Fuks’ pølsevogn. I nogle år havde den høje bygning bagved en lysavis, for også dengang var trekanten et knudepunkt for bybusser og taxier. Trappetorvet markerer sig i særdeleshed som et torv i strygende udvikling, efter at Gravene 13 og 15 ganske vellykket er skudt i vejret.