Med startsted neden for Søbakken har Houlkær fået en “kvalitetssti”, den 4,1 kilometer lange Købkes Bysti. Hvor er det dog rigtigt at hædre justitiarius Christian Købke (1830-1911), thi han har en stor del af æren for, at naturen øst for Nørresø ser ud, som den gør.
Christian Købke kom fra Skjold sydøst for Horsens og gik den slagne vej forbi Sorø Akademi og jurastudiet i København. Derpå nogle år i Kultusministeriet, før Landsoverretten for Nørrejylland i Viborg havde bud efter ham. I ham havde retten en indsigtsfuld formand.
I en årrække sad han i Viborg Byes og Omegns Sparekasses direktion. Hedesagens lokale forkæmper nummer ét, Georg Morville, var sparekassens revisor. I øvrigt var denne også justitssekretær ved overretten. De to blev nære venner, og Morvilles engagement smittede.
Som medlem af byrådet kom Christian Købke til at sidde i beplantningsudvalget, og han nøjedes ikke med at sidde. Af egen lomme købte Christian Købke 50 tønder land med nøgne slugter og hedebakker mellem nutidens Kokildedal og Søbakke.
Fra 1870 og en halv snes år frem fik han tilplantet nøgenheden med nåle- og løvtræer. Noget af skoven kom til at bære det spøjse navn Granada, måske efter grantræerne og rollen som udflugtsmål. En del kom under plov, og det lille landbrug kom passende til at hedde Købkes Minde. Kommunen købte i 1970 arealerne, men gården fik lov til at stå indtil 1991. Et par rester ligger i skovbunden vest for Hyrdebakken.
Vores hædersmand var ugift og boede til leje i Sct. Mogens Gade 11. Bygårdens ejer ønskede at slå facadens puds af, så det originale bindingsværk kunne træde frem. Det modsatte Christian Købke sig. Nok var han en hedesagens foregangsmand, men ellers hadede han enhver forandring. Pudset kom nu væk. Han blev pænt boende, idet han sikkert i sit stille sind glædede sig over det fine murværk.
I en biografi læser vi om Christian Købke: “Han var en konservativ natur og yndede ikke det opsigtsvækkende.” Jeg vil tro, at han – ligesom med murværket – fint kunne forlige sig med en sti, der bærer hans navn.