Gad vidst, hvor mange brodne pander Bradepandebakken har på samvittigheden. Nok ikke så få. For år tilbage var den byens kælkebakke nummer ét. I folkedybet lever navnet endnu. En rest ser vi i Ll. Sct. Peder Strædes lille, blinde del oven for Sct. Jørgens Vej.
St. Sct. Peder Stræde hed i 1600-tallet Gamle Bradepande. Et gæstgiveri kan have haft en bradepande hængende som skilt. Eller også en pandesmed. Ll. Sct. Peder Stræde stod som Ny Bradepande eller Sct. Peder Stræde efter kirken, som lå her indtil 1529.
Da de to stræder i 1867 fik deres nuværende navne, optrådte de som Store og Lille Bradepande for henholdsvis St. og Ll. Sct. Peder Stræde. Hele plateauet var Bradepandebakken. Øverst på denne har arkæologer fundet rester efter Viborgs første rigtige bydel.
På en byvandring kom Viborgs forsvundne gadenavne på tale. Hele 13 helgener plus en falsk helgen stjæler billedet. En helgen var dog ikke tyven, da Pikkengans i 1867 kom til at hedde Kompagnistræde. Også her har et skilt nok spillet ind.
På Resens bykort fra 1677 finder vi Picken Gans, nok en forvanskning af de tyske ord for “pibende gås”, vel “piepsend Gans”. Dengang leflede vi gerne for tysk. Et værtshusskilt kan have pebet på sine hængsler og ledt tankerne hen på en gækkende gås. En mere raffineret version er, at skiltet har forestillet en fløjtespillende gås.
“Kompagnistræde” var en gestus, fordi byen to år før igen havde fået status som militærby. Desuden lod et lille kompagni af investorer Kompagnigården bygge. For min skyld kunne hele regimentet gerne vende om, så vi bare kunne få et par af de gamle navne tilbage. Nok et fromt ønske blandt alle disse helgener.