Da grev Camillo Strozzi den 6. oktober 1627 besatte Viborg med sine kejserlige soldater, var han ikke sen til at finde ud af, hvor han skulle bo. Camillo Strozzi slog sig ned i den store bygård, som i folkemunde hed Mageløs – Viborgs fineste.
En brand den 27. april 1615 havde lagt det meste af Sortebrødre Sogn ned. Peder Pedersen Løvenbalk, præst ved Sortebrødre Kirke, genrejste året efter bygården på den vestlige side af den gyde, der i dag hedder Mageløs. Til gengæld slap den gode præst for skatter og afgifter i tre år.
Den mageløse ejendom havde adresse ud mod Sct. Mathias Gade og strakte sig langs gyden. Den var i to etager, og så var den spanskgrøn. Snart hed strædet ikke længere Kirkestræde, men Mageløsstræde.
Nå, men det var altså her, oberst Strozzi opslog sit hovedkvarter. Han allierede sig med Viborg-vinhandler Hans von der Hude. Obersten og hans stab havde en ubændig tørst. De satte endda vagt ved vinhandlerens kælder. Ret hurtigt havde de nedsvælget beholdningen på over 700 liter og gravede forgæves efter skjulte reserver.
Panikken greb borgmestrene Peder Sørensen og Peder Ostenfeld. De havde det nu bedst med, at besætterne var holdt hen i en salig bimmelim. Af sted til en vinhandler i Randers sendte de Hans von der Hude. I et brev indestod de for betalingen. Han vendte tilbage med 160 liter.
Hen på sommeren i 1628 slap vinhandlerens tålmodighed op. Han fik ingen penge for de stadige leverancer. Strozzi indkaldte de to borgmestre til et møde i Mageløs. De sagde, at de ingen penge havde. Han belærte dem om, at de skulle opkræve en vinskat hos byens borgere.
Besætterne forlod i forsommeren 1629 Mageløs. Hans von der Hude stod som taberen. Penge havde han ikke set, mens han punktlig havde betalt sine leverandører. Som jeg kan regne det ud, bællede hærstaben omkring 9000 liter vin i sig.
Bytinget gav ham ret i, at byen skulle betale. Landsting og herredag omgjorde dommen. Det var så at sige hans egen krigsomkostning, fordi han havde lagt ud. Han måtte endda en tur omkring brummen, før han mirakuløst genrejste sig.
Mageløs-ejendommen spillede herefter en mere anonym rolle. I 1726 brændte det, der var tilbage af fordums skønhed. Men gyden er stadig Mageløs.