I essayet “Astronomi for amatører” anbefaler forfatteren Jacob Paludan sin læser at slutte venskab med stjernerne. Jeg tog det frem, da jeg kom hjem efter en aftenvandring gennem Banebyparken.
Og hvorfor nu det? Jo, for under stiens platform lyser en installation op. Den er med selveste den nordlige stjernehimmel. Vandreren kan orientere sig i årstidernes skiftende stjernebilleder, både ved at studere de lysende myriader på tavlen og ved at læse teksten. Desuden er belægningen under halvtaget dekoreret med de 12 stjernetegn.
Banebyens og resten af byens lys forhindrer ikke de virkelige stjerner i at tindre forunderligt foroven, når ellers ikke skyerne er i vejen. Det må være et godt middel mod spændinger i nakken at studere stjerner.
Jacob Paludan hylder en stjernekigger, der både har et fagligt og et romantisk syn på nattehimmelen. Til syvende og sidst gælder det “drømmen om at rykke det evige nær i en erkendelse, der ikke er videnskab og slebne spejle, men identitet og lykke.”
Alt det og meget mere i Banebyparken. Fantasifiguren Fidusen og sporarbejderen Søren fører rundt. Banebrydende.