Hvis ikke ingeniørofficer Enrico Dalgas og overretsprokurator Georg Morville midt i 1850’erne kom til at bo dør om dør i Sct. Mogens Gade, var Hedeselskabet aldrig kommet til verden.
Netop da Dalgas kom til Viborg, stod Morville i spidsen for en flok af hedesagens mænd. De eksperimenterede med at gøre hede til plantage. Margrethelund vest for Viborg var prøvekluden.
Nok havde Hedeselskabet sin første tid sammen med Dalgas i Århus, men det er et stykke rendyrket Viborg-historie. Da Julius Tholles prægtige bygning ved Hjultorvet i 1906 var ledig, var det naturligt, at Hedeselskabet flyttede hertil. Århus, Silkeborg og Herning var dengang også ude efter hedens juvel.
Det er næsten mere reglen end undtagelsen, at en ellers lokalt funderet virksomhed på et tidspunkt lader historie være historie. Den søger andre og mere givtige steder hen, for nu er det jo andre tider. Jeg kommer til at tænke på Norges nationale chokolade fra Freia, “Et lite stykke Norge”. Amerikanske Mondelez står i dag bag. Et hak i selvforståelsen.
Fra 1906 til 1980 holdt selskabet til på Hjultorvet, hvorpå turen gik til Klostermarken. I 1999 kom statuen af Dalgas til. Det er om at have historien med sig, hvorfor han da også skuer mod hjertestedet derinde i byen. Statuerne af Morville og Lüttichau på
Hjultorvet hører vel byen til, men hvad nu med stakkels Dalgas, når hovedsædet flytter ad Århus til?