En dag i oktober 1929 tog den femårige Kirsten Aakjær sammen med lillekatten Pjus på opdagelsesrejse i Ll. Sct. Hans Gade 3, landsarkivarens embedsbolig. Kirstens far var Svend Aakjær, der fra 1. oktober dette år var landsarkivar i Viborg.
Ligesom den store, gamle magasinbygning er embedsboligen fra 1891. De to udgør et par, som arkitekt Hack Kampmann ned til mindste detalje har præget. Med to ens keramiske relieffer for og bag på boligen har kunstneren Karl Hansen Reistrup også ført den kunstneriske linje igennem fra magasinet. Det forestiller en stor margerit, omgivet af høstblomster.
I pigens øjne var det et gådefuldt hus med krinkelkroge fra kælder til kvist. Selve boligen omfattede fire stuer, fire soveværelser og et pigeværelse.
Ved et kældervindue vogtede en fredhellig korsedderkop. Den opnåede en anselig alder.
I erindringsbogen “Arkivarens datter” beretter Kirsten Aakjær malende om den hele herlighed. I tilgift får læseren et indblik i mellemkrigstidens Viborg.
Der var stil over husholdningen. En madelevator forbandt spisestuen med køkkenet i kælderen. Kommunikationen foregik ved hjælp af et rør, der havde en messingtragt i hver ende. En vægtelefon med omstilling sikrede kontakten med omverdenen.
Fra hoveddøren førte en fordelingsgang ind til privaten på højre side og det arkivmæssige til venstre. Den venstre afdeling var med en lille læsesal – blot 10 pladser – og kontorer. Læsesalen havde grønne lamper og en spyttebakke. Fløjen stod via en korridor i direkte forbindelse med magasinet.
Foruden far Svend bestod staben i 1929 af arkivarerne Kistrup og Køcher, registrator Hoffman-Bang og arkivbetjent Christensen. Besøgstiden var 9-12 og 14-17.
Embedsboligens storhedstid er for længst forbi, og borte har taget de fire stærekasser, som Kampmann forsynede facaden med. Men for en sådan bygning er 135 år ingen alder.