Af Bymanden
Navnet Den Gamle Postgård smager af længst svundne dage. Den lå i Sct. Mogens Gade 35 og røg ud af sagaen i 1961.
Den engang så prægtige bygård fra 1600-årene var til sidst ikke noget at skrive hjem om. Men da postmester Hans Hermann Willer Hansen i 1800-tallets første halvdel ejede den, var den en statslig embedsmand værdig.
Postmesterens tid sad længe efter i murværket. Det hænder såmænd stadig, at “Den Gamle Postgård” dukker op, skønt den nuværende bygning er fra 1978.
Hans Hermann Willer Hansen var postmester fra 1813 til 1851 og var byens første faguddannede postmester. I hans tid fik postvæsenet vokseværk. Slut var epoken med en postmester, der havde tid til arbejde ved siden af, såsom at bespise katedralskolens elever og at drive en vinstue.
Den til sidst meget forfaldne postgård var et levn fra tiden før den store bybrand i 1726. Den skrev sig for alvor ind i historien, da den fra 1. april 1851 kunne smykke sig med Viborgs første postkasse. Danmark kom ind i frimærkernes tidsalder. Få måneder efter flyttede kontoret og kassen dog til et nyt postkontor i Sct. Mathias Gade 52.
Postgården har i tidens lange løb haft så forskellige ejere som to bispedøtre, en læsemester, en tysk murermester, en handelsgartner og en malermester: Anton Nielsen Gildsig. Tapetfabrikken Aladdin, som nutidens ejerforening har sit navn fra, udsprang af Gildsigs omfattende virksomhed i Den Gamle Postgård.
Gnider vi på Aladdins vidunderlige lampe, ser vi postgården i dens storhedstid: et forhus på 14 fag og et tværhus på 8 fag, alt i solidt egebindingsværk. Ud mod gaden kom den med en åben veranda byen i møde. En model af storheden lader sig studere i Viborg Miniby.
Med et godt blik for fortiden tegnede arkitekt Svend Aage Sørensen nutidens bygning. Og nej, den nye postgård er ikke postmodernistisk.