Ikke for det. Viborg er godt tjent med sine mange dagligvare- og specialbutikker. At støtte dem er at støtte sig selv. Men det må henstå som en gåde, hvorfor Viborg med sine 41.000 indbyggere ikke har en brugs.
Se til Ringkøbing med bare 10.000 indbyggere. Her ligger både en Kvickly og en Superbrugs. Jovist har vi vores Fakta’er, men de smager ikke, som de skal, af andelstanke og medlemsindflydelse. Kigger langt efter mange af Coops højt besungne varer.
Da Dagligbrugsen på Gl. Aalborgvej ved udgangen af juni 2018 lukkede, var en historie skrevet ud. Den begyndte i 1911 med Viborg og Omegns Brugsforening i St. Sct. Hans Gade. Brugsen i Viborg var en del af arbejderbevægelsens kooperation, akkurat som for eksempel Arbejdernes Fællesbageri.
Det gik vel godt nok med Brugsen i Viborg. Allerede i 1924 udvidede den. I 1963 overtog HB, Hovedstadens Brugsforening, den; det varslede nye tider. Fem år efter skete der ting og sager. HB byggede på hjørnet af de to Pederstræder en gigantisk Comus-butik med parkering på taget – et “dobbelt supermarked” med dagligvarer, tøj, isenkram og elektronik. Det var en attraktion for os skolebørn at futte rundt i den hele herlighed.
I 1973 smeltede HB sammen med FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, og Comus fortsatte som Kvickly, men i samme fine stil. Hvad der siden gik galt, skal Bymanden ikke kloge i, men i marts 1993 lukkede Kvickly.
Så havde vi da vores brugs i Houlkær med den berømmelige uddeler John Glerup Møller, der i 1987 fik sin forretning kåret som Danmarks flotteste brugs. Efter Møllers æra gik det også her galt. Exit: 2011. Måske havde det været bedre at ligge ved en hovedfærdselsåre og ikke ved arkitektens bristede drøm af bydelens folketorv.
Tilfældet ville, at jeg fulgte bydelens brugs, lige siden den i 1977 kom op af købmand Boels kælder på Houlkærvej 40 og ind i nybygningen ved Odshøjvej. Mit første medlemskort er lige så gammelt. Jeg har Davre-gryn, Karen Kok, Singalwatte-te, Super Blenda-vaskepulver og Major-køleskabe med i arvemassen efter min farmor og farfar, der lod hele deres hverdag forsyne af landsbyens brugsforening. Selv min farfars knallert var fra Them Brugsforening.
Så er der det med medlemskabet. Da Houlkær-brugsen lukkede, bestemte en højere magt sig for, at den klejne brugs på Gl. Aalborgvej skulle være min brugs. Ikke stor, men den fik sin lille andel af husholdningspengene. Da den lukkede, dikterede magten, at jeg nu skulle til Rødding. Også den fik en chance, om end småt ikke var helt godt. Et halvt år gik, så lukkede den.
Mit aktuelle medlemskort siger Dagligbrugsen i Ørum, 13 kilometer fra bopælen. Jeg ved ikke, om man så at sige kan “løse sognebånd” til en anden uddeler ved en anden brugs, men det er ikke aktuelt. Efter to ekspeditioner østpå ser en ugentlig biltur fra Overlund til Ørum ud til være familiens nye norm. Imod tidens strøm. Men den fortjener det.
PS: Jeg har opgivet at finde ud af, hvordan jeg skal udtale det nu enerådende Coop. Er det “Co-op” med “op” som i “op” eller som i “operation”? Eller måske “Cu-up”, “Corp” eller “Cop”? Pyt. Det gamle “Vi mødes i Brugsen,” er da til at forstå.