De fleste kender jo bydelen Trøjborg i Aarhus. Nok lidt færre ruinborgen Trøjborg nord for Tønder. Begge navne leder tanken hen på oldtidens Troja og på fænomenet “trojaborge”.
En trojaborg er en labyrint, typisk markeret med sten i belægningen. Troja i det vestligste Tyrkiet eksisterede fra 3000 f.Kr. og en 3500 år frem. Jævnet med jorden, som den er, optræder den som en labyrint af murbrokker. Oplagt at opkalde en labyrint efter byen.
I filmen “Dogville” benytter Lars von Trier en simpel kulisse, der for en stor del består af kridtstreger. De to dimensioner lægger fint op til den tredje. Højden må dog godt spille med som i Egeskov Slots verdensberømte bøgelabyrint. Dejligt paradoksalt, at bøge er en attraktion hos Egeskov.
En trojaborg har typisk spiralform. Den, der bevæger sig ind i den, har ingen valgmuligheder. Labyrinten fører sin gæst både ind og ud. En 400 kvadratmeter stor trojaborg i temaparken Labyrinthia syd for Silkeborg byder på en 800 meter lang rute. Ikke noget med at snyde, for det straffer sig. Modsat bringer en fuldendt tur lykke.
Og hvad har det med Viborg at gøre? Jo, Ursin skriver i sin udmærkede viborghistorie fra 1849, at byen nogle år forinden havde forsynet Nytorv med en ny belægning. Hermed var det slut med en trojaborg i Nytorvs belægning.
Ursin henviser til en skriftlig kilde fra 1743, ifølge hvilken Viborg kunne bryste sig af at have “en remarkabel pikning (brolægning) på dette torv, som skal have præsenteret en labyrint eller trojaborg”.
Trojaborge er dekorative og morsomme. At nogle også tillægger dem en magisk effekt, gør ikke sagen dårligere. Gad vide, om folkets røst rejste sig, da magistraten lod den fjerne. Nu er den fortid. Ligesom Troja.
Forleden gik legebarnet op i mig, og jeg tog en tur gennem Pilehavens zigzaglabyrint. Den virker lidt tilgroet, men det gør kun effekten større. Prøv selv.