Viborg Domkirke byder villigt på små overraskelser. Se nu på soklen til venstre for hovedportalen. På det vandrette stykke træder “GS” frem, fint hugget ud i et rundt felt.
Bogstaverne passer ikke på hovedarkitekterne bag den nyeste domkirke: Nebelong, Tholle og Storck. Sidstnævnte fuldendte værket, men hed Hermann til fornavn, så han er også ude. Nej, “GS” står for selveste Generalstaben.
Fra 1842 til 1928 havde Generalstabens Topografiske Afdeling til opgave at fremstille kort til militær og civil brug. Specialuddannede officerer drog land og rige rundt med måleborde og målestænger. Og det krævede fikspunkter.
Generalstabens målebordsblad fra 1878 viser Viborg og nærmeste omegn i forholdet 1:20.000. Et område, som byen stort set dækker i dag.
Højderne er i fod. Omtrent midt i det hele ligger domkirken med et tydeligt tal: 120. Det vil sige, at det indhuggede mærke var sat til 120 fod over havets overflade, altså 37,66 meter. Ikke for ingenting refererer navnet “Viborg” til en helligdom på bakken.
I virkeligheden viste 1878-målingen 119,18 fod, svarende til 37,40 meter. De to bolte lidt oppe på det nordre østtårn vidner om andre målinger. Den, der ikke er savet over, er fra 1956 og sidder 37,54 meter over havet. Terrænet falder en anelse fra vest mod øst. Velsagtens derfor sidder den ikke på soklen.
I øvrigt står byens højeste punkt ved det nuværende Rigsarkiv til at være 157 fod.
Så fik vi også fod på det.