Nonner og munke i et solidt favntag giver Sortebrødre Kirkes tårn karakter. Som tårnet står i dag, er det fra 1876, men skikken med nonner og munke på taget er fra middelalderen.
Nonnerne ligger side om side med deres åbne, konvekse favne. De tager imod de mere afrundede, konkave munke. Hver munk har desuden en tap. Den er en ekstra sikkerhed for, at taget ligger solidt.
Sådan var teknikken i den sene middelalders danske tegltage. Nonner og munke-tage er fortsat almindelige i det sydlige Europa. Da arkitekt Hermann Storck udtænkte tårnet, brugte han både disse tegl som dekorative indslag og til selve taget.
Det er ikke så svært at gætte, hvorfor de to typer af sten kom til at hedde sådan. Ikke mindst i en kirkeby som Viborg gik historierne om, hvordan nonner og munke fandt sammen. Myten om en hemmelig elskovstunnel mellem domkirkens korherrer og Asmilds nonner, begge af den augustinske orden, har så at sige aldrig været til at mane i jorden.
Viborg havde også sortebrødre, gråbrødre, korsbrødre og augustinske nonner. Sidstnævnte i Budolfi-klostret, der lå ikke så langt fra Sortebrødre Kloster. Den gode arkitekt har næppe tænkt i symbolske baner, men et tag af den slags er i den grad på sin plads i Viborg.