Indrømmet. Blærb Sø vest for Jegindøvej råber ikke just på en udflugt til fods. Alene navnet. Blærb. Desuden har den ikke omgivelserne på sin side.
Ikke desto mindre har den noget dragende over sig.
En lille tur omkring søen kan gå an. Havde den ligget midt i byen eller i den dybe skov, havde den været en stjerne. Men op ad Vestermarkens industri og trafik kommer den ikke til sin ret.
Hvem skulle nu have troet, at Blærb Sø er en gammel sagnsø? En håndfuld søer har på tværs af geografien tilknyttet nogenlunde enslydende sagn. Overskriften er: “Sunkne gårde. Svin i sengen. Præstens forbandelse.”
En bondemand brugte en svineflok som arbejdskraft, da han formede søens skrænt. Han gav som tak ét af dyrene lov til at sove i en rigtig seng og tilbød til overflod grisebassen at komme til alters. Det var at gå for vidt. Gården sank i søen. Stolen med præstens bog flød som en løftet pegefinger rundt i oprørte vande.
En tidligere form er Blærp Sø, hvilket hænger fint sammen med den endnu tidligere Blærrup Sø. Så det har nok alligevel ikke noget med blæver at gøre.
For nogle år siden brugte Energi Viborg Vand otte millioner kroner på at gøre Blærb Sø til en rensedam af langt større dimensioner end det naturgivne vandhul. Nu 500 meter på den lange led og 200 meter på den brede. Kvælstof, fosfor og organisk stof får her en rensende lagerplads, før vandet via rør og Gårsdal Bæk flyder til Hjarbæk Fjord. En beskeden vandresti har afløst sagnets svinesti. Ingen spor af den sunkne gård.