I begyndelsen af 1900-årene havde Viborg en stor klasse af underofficerer. De var ikke specielt vellønnede, men de kompenserede ved at være stokkonservative og ved at holde på de militære former. De var med til at give byen tyngde.
Lønnen var ikke værre, end at de fleste var husejere. Alligevel var det lidt af en mundfuld, da stabssergent Anders Darling i 1907 lod ”Vendershus” i Vendersgade opføre. Det hjalp nok på regnskabet, at han straks kunne fylde bygningen med militære familier.
Der var stil over ”Vendershus”, og så var det med indlagt elektricitet fra det dengang nyopførte elværk. Det var, som om stabssergenten løftede sig op ved hårpisken. Et par år forinden havde han skiftet ”Mikkelsen” ud med ”Darling”. Og nu den efter tidens forhold store bygning.
Rekrut 377 J. Søndergaard Jacobsen, årgang 1908, berettede om Anders Darling:
”Der var stabssergent Darling, hvis hvide hår og skæg gav ham en vis værdighed. Han kunne også nok skælde ud, når der var grund til det, men ellers var han en prægtig mand med megen lune.”
I de år brød byen gennem sine snærende volde. Nye gader kom til. Vendersgade er fra 1906. ”Vendershus” var ikke alene om at stræbe lidt højere end våningerne i de middelalderlige gader. Tænk på ”Trianglen” i Jernbanegade, ”Jyllandshus” i Jyllandsgade og ”Skansen” i Sct. Mogens Gades ende.
Den stovte underofficer med den hvide hårpragt kommer stadig til orde i husets flot fremspringende risalit, der bærer både årstal og husnavn. Man får lyst til at gøre honnør.