I 1824 så det første pålidelige danmarkskort dagens lys. Men det har ikke forhindret lokale i at være kreative med diagonalstreger og passercirkler for at gøre netop deres plet på jord til centrum.
Stenen lidt vest for Ravnstrup for “Jyllands midtpunkt” vidner om denne selvforståelse. Den satte turistforeningen op i 1946. Foreningen overtrumfede hermed flere andre lokaliteter, der gjorde krav på den centrale rolle. Ser vi på Kjellerup Lokalråds hjemmeside, er vi lige ved at lade os overbevise om, at Kjellerup er centrum. Endda ser Viborgs budskab noget blegnet og vejrbidt ud.
Ved Koldingvej står Hærvejsstenen med Peter Seebergs tekst og viser vej ad den gamle Hærvej, og på Banegårdspladsen finder vi Peter Stuhrs glasskulptur “De tre vejvisere”, hvis gyldne hænder viser i alle retninger. Begge er som midtpunktstenen ståsteder og udgangspunkter.
Danmarks midtpunkt skulle ligge ved Rørvig, idet de meget fikst regner Bornholm med. Det er stensikkert slået fast med en sten på Lokkemosevej 70 a. Men det var nødvendigt at se bort fra Christiansø, for ellers var stenen kommet til at ligge midt ude i vandet. Rørvig har flere udfordrere til titlen, heriblandt jyske Odder og Vesborg på Samsø.
Hærvejsstenen er en hyldest til dem, der kommer “langvejsfra til langvejssteder, trætte ad den slyngede vej”. Peter Stuhr skrev, at han med de tre vejvisende mænd ønskede at sætte et spørgsmålstegn ved, “hvor centrum er, og hvad centrum er”: “Er det Banegårdspladsen i Viborg? Eller er det Rom, hvortil alle veje siges at føre? Eller er det den lille by i Frankrig, den spanske surrealist Salvador Dalí engang udråbte til at være Jordens centrum.”
Peter Stuhr endte med at placere centrum i det enkelte menneske og udtrykte håb om, at skulpturen kan hjælpe den enkelte med at vælge liv og retning.
Heldigvis overlevede “nulkilometerstenen” på Nytorv, for den er i nær familie med Jyllandsstenen, Hærvejsstenen og vejviserne. Bedre symbol for et udgangspunkt finder vi ikke. I dokumentarfilmen “Herfra min verden går” placerede Christian Braad Thomsen sin nulkilometersten mellem Jeksendalen, Bjertrup Mose og Hørning Skov. Den er svær at tage fra ham.
Til en norsk avis skrev jeg causeriet “Verdens navle ligger lige for næsen”. “En by, der ikke ser sig selv som verdens navle, kan godt pakke sammen,” skrev jeg. I meget gammel tid stod Jerusalem som verdens navle, og på nogle af middelalderens kort ser vi Jerusalem lige i centrum. Den tid er forbi.
Hjertet er et ofte brugt symbol på centrum. I en del år brugte Viborg hjertet i sit slogan; “Viborg – Jyllands hjerte, lyngens by”. Men en oldgammel sten for “Jyllands hjerte” står med god ret nord for Karup. Den optræder i kilder helt tilbage i 1656 og markerer hele 18 skel: for stifter, sysler, amter, herreder, sogne og bymarker – tre af hver.
Jeg mener at kunne konkludere: Hvor der er hjerterum, er der centrum.