En sporjagt på det fineste Viborg af i går kan let ende ved St. Sct. Hans Gade 1, hvor Jens Jensens Vinhandel i mange år holdt til. Det siges, at selv Christian den Ottende havde næse for de vine, som Viborgs konsul Jensen bragte til landet.
Vinhandlerne Jensen kom af en fattig bondefamilie på Stanghede. Den første Jens Jensen grundlagde firmaet i 1813, og det gik godt. Snart sydede og summede det i købmandsgården, idet et brændevinsbrænderi og en tobaksfabrik kom til. Det samme gjorde en titel som svensk-norsk vicekonsul, en titel, der i 1865 gik i arv til den næste Jens Jensen.
Jens Jensen II var udadvendt; blandt andet var han i 24 år medlem af Viborg Byråd. Han var et agtet medlem af Viborg Klub, hvor cigarrygende herrer i plysstole nød en punch og en eftermiddagsavis i hinandens selskab.
Det hed sig, at han førte sig med en “fornem, men behagelig elskværdighed”. Da han i 1902 døde, svang Viborg Stiftstidende sig op til at skrive: “Det er i egentligste forstand én af det gamle Viborgs bedste repræsentanter, der forsvinder med gamle konsul Jensen.”
Jens Jensen III overtog firmaet, som han drev til sin død i 1925. Traditionerne levede helt frem til midt i 1980’erne videre på matriklen. Firmaets bomærke med vinløv omkring et skjold med “J.J.” vidnede om gamle dyder i flydende form. En overgang ejede Peter Larsen Kaffe vinhandelen, der nu havde base på Ærøvej. Udenbys ejere førte fra 1987 navn og virksomhed videre, men i 1992 var det endegyldigt slut.
St. Sct. Hans Gade 1’s forhus er fra tiden lige efter den store brand i 1726, dog ombygget i 1859. Bagbygningerne oser også af historie. Da virksomheden flyttede til vestbyen, fik dette stykke Viborg en ny rolle som boligkompleks.
I lokalplan nummer 98 fra 1990 fandt byrådet det naturligt at navngive hele kvarteret mellem Gravene og St. Sct. Hans Gade “Vintapperkarréen”, og der er fortsat nok at tappe af for alle, der er blot en smule interesserede i byens historie.