I min historiske bevidsthed hævder to beværtninger i Viborg sig: renæssancens Paradis i Nytorvgyde og nutidens Latinerly – eller bare Ly.
Den fornemme Viborg Klub indviede i 1850 den bygning, i hvis kælder Ly ligger. Huset fik snart en lagdeling, så de “agtede mænd” muntrede sig øverst, mens folket lagde beslag på den høje kælder. “Den lumske bugt” var kælderens tilnavn. Senere hed etablissementet Rudolf Nielsens Café & Conditori.
I 1906 måtte klubben opgive sin bygning, men fra 1947 til 1983 var den beslægtede Viborg Borger- og Haandværkerforening ejer. Foreningen turde binde an med en stor udvidelse og modernisering. Den 10. april 1954 åbnede borgerskabets fornyede forsamlingshus, herunder “krostuen i kælderen” – som en journalist noterede.
Med Gerd og Valdemar Ulriksen som værtspar i Palæ-bygningen fra 1957 til 1980 fik Munkekælderen Latinerly den form, som den dag i dag er skattet af mange. Latinerhaven overfor og væggenes træmunke inspirerede til navnet. Passionerede restauratører har gud ske tak og lov forstået at holde ånden ved lige.
Sentenser som “Drik, mens du lyster, flasken har en søster” og “Øl kan gøre det, som vandet ikke evner” er som talt ud af munkenes munde. Nogle underlige kombinationer af bogstaver på væggene er for indviede. Ja, spørg bare. Klubber og faste vennelag giver kælderens historie yderligere dybde. Alt i alt et paradis i kælderdyb.