Skægt at studere listen over Viborg Domkirkes relikvier. Disse løsdele fra hellige personer forgik ved storbranden i 1726. Ifølge historieskriver Ursin opbevarede kirken dem i den hellige Villads’ skrin.
Sct. Villads Kirke lå ved det sydøstre hjørne af Sct. Villads Stræde og Sct. Nicolaj Gade. Vi har da lov til at tro, at skrinet først stod her. Sct. Villads var den første biskop i Bremen. Heribert, Viborgs første biskop, kom øjensynlig herfra. Det har således haft en god mening med en Sct. Villads Kirke så forholdsvis tæt på domkirken.
I et brev fra 1188, forfattet af provst Tyge ved Viborg Domkirke, læser vi om “Sanctum Willehadum” i Viborg. Men vi hører ikke om kirken efter 1313, da vi får at vide, at Erik Menved lod en borg bygge tæt på Willehads kirke, det vil sige på Borgvold.
Listen over relikvier omfatter over 60 dele. Således også en stump af Villads’ bukser og en knogle fra samme helgen. Vi nævner i øvrigt i flæng: en tot af Sct. Siegfrieds skæg, et rygben af Sct. Peder, et stykke af Roms forgyldte port, en tand fra Sct. Kjeld, et tørklæde med Kristi blod, nogle dråber af Vor Frues mælk og nogle benstykker fra syvsoverne.
Syvsoverne? Ifølge legenden sov disse syv tyrkiske helgener i næsten 200 år. De stod ved deres kristne tro og måtte som martyrer lade sig mure inde i en grotte, hvorefter de nådigt faldt i søvn. Da kristendommen vandt frem, vågnede de og kom ud. Jovist. Folk i andre byer må spilleme stå tidligt op, hvis de skal slå viborgenserne i historieskrivning.