Kom med til grise- og hestemarked på det trekantede torv i toppen af Gravene. Kirsten Aakjær, datter af landsarkivar Svend Aakjær og hermed barnebarn til Jeppe Aakjær, havde som stor pige øjnene med sig. I erindringsbogen “Arkivarens datter” udmaler hun opvækstens Viborg, herunder lørdagenes leben i Gravene.
Familien Aakjær indtog embedsboligen i Ll. Sct. Hans Gade i 1929. Erindringerne dækker 1930’erne. Fra et grisemarked husker hun, hvordan en fuld markedsgæst stillede sig op på en kasse med grise, idet han udbasunerede: “Sjej er Sjesus Kristus!”. Grisene gjorde forgæves forsøg på at skubbe ham ned fra tronen.
Hun vidste at gardere sig mod sparkende heste, men var ikke hurtig nok, når hestene sendte en kaskade af løst og fast, hvilket gik ud over sommerkjoler og nykridtede sko. Arkivarens datter iagttog prangere og bønder, når de med deres højrenæver parate tingede om prisen: “Skal a så ha’en da?”
Den øverste del af Gravene var tæt besat af småhoteller og beværtninger. Tørsten fulgte med, og lidkøb skulle man da drikke. Hvor nu Føtex er, lå Skows Hotel, og lidt længere nede på den anden side lå Koustrups Hotel. Fra markedernes storhedstid har kun Café Børsen overlevet.
Kirsten og hendes kammerater smuttede op til købmand Bodilsen på hjørnet og købte lakridsrødder, som blev “lige så trevlede som klipfisk”, og bismarcksklumper, der var “på størrelse med et spædbarns knyttede hånd”.