Historiens røde tråd

Da Rødevej i 1902 fik sit navn, levede det allerede blandt folk. Indtil da hed den på papiret Kirkegårdsvej, idet Viborg Kirkegård siden 1808 havde ligget ved denne plads uden for byen.

I 1870’erne begyndte Viborg Kaserne at tage form omkring kirkegården: eksercerplads, gymnastikhus, depotgård og hovedvagt. Samtidig fik den en forlængelse mod nord til Hjarbæk- og Skive-landevejen og var en del af noget, der lignede Viborgs første omfartsvej.

Makkeren er Grønnegade, om end de først i nyere tid kom til at danne et rigtigt vejkryds. Grønnegade fik sit navn efter de grønne omgivelser. Kirkegårdsvej fik en belægning af røde murbrokker fra den nedrevne domkirke. Det nye navn gav sig selv, ikke mindst når én farve allerede var i spil. Og en kaserne på Kirkegårdsvej? Nej, vel.

Fra foråret 1863 genlød byen af gevaldige drøn, når domkirkens murværk faldt til jorden. Brokkerne måtte væk. Som nævnt endte en del på Kirkegårdsvej. Andre fik en rolle som opfyld i Borgvolds smattede områder. På søbunden neden for pavillonen er det stadig til at få øje på mursten.

Tak til dig, Rødevej, fordi du er med til at give Viborg kolorit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.