Et dødningehoved på en krop, der er formet som et timeglas. Et galgenhumoristisk grin byder velkommen i Viborg Domkirkes lille kældermuseum. Indslaget sidder i det flot smedede indgangsparti.
Udsmykningen kan langtfra konkurrere med Lübecks 30 meter lange dødedans, men lidt har også ret. “Døden fra Lübeck” i Mariekirken gik i øvrigt til under anden verdenskrig.
Gitterværket sad engang i den søndre korsarms østvæg og var indgangen til adelsparret Jytte Høg og Niels Krags gravkapel. Kapellet var blandt det meget, der ikke kom med i den nye udgave af domkirken.
Den gamle kirke var fyldt med gravkamre i dybet, ligsten i gulvet og mindesten på væggene. Døde adelsfolk og andre standspersoner fyldte godt – også i kirkens regnskab.
En overgang var det på mode, at gravene hævede sig. Da Christian den Fjerde engang besøgte kirken, var han nærmest ved at snuble over landsdommer Palle Juels ophøjede gravplade. Den selvbevidste konge fnøs og beordrede stenen ned i gulvhøjde, idet han tørt noterede, at en titel af landsdommer ikke berettigede til en sådan flothed.
Der går en historie om, at Fanden selv hjalp en smed med at smede to jerndøre til et kapel i Viborg Domkirke, fordi arbejdet skred alt for langsomt frem. Men ikke omkostningsfrit. Smeden måtte gå med til at placere to djævlebilleder på dørene.
Er det ikke, som om de to hoveder yderst på portalen ser lidt skumle ud, sådan lidt djævleagtige?