Jeg husker ham så tydeligt fra mine dage som journalistpraktikant, da jeg skrev om Viborgs spirende afdeling af miljøbevægelsen NOAH – energientusiasten og enspænderen Erik Grove-Nielsen. Men først for nylig fangede jeg, at Erik Grove-Nielsen var manden, der fik alverdens vindmøller til at dreje samme vej.
I 1977 etablerede han sig med Økær Vindenergi ved Sparkær. To år før havde han gjort sig bemærket på NOAH’s sommerlejr på Rugaard Strand ved Grenaa. På et tårn af granrafter monterede han nogle fibervinger, som han havde fremstillet derhjemme i entréen. Møllen kørte og leverede energi nok til lejrens køleskab.
I de år arbejdede en håndfuld danske Ole Opfindere på at få kraft på møllerne. De byggede på en tradition, som højskolemanden Poul la Cour så smukt gav fysisk form, da han i 1891 introducerede en vindmølle på Askov Højskole. Den var med vinger af små, bevægelige brædder. En klapsejler.
Noget højskoleagtigt var der også over Tvind-skolerne, der blandt meget andet satsede på vindkraften. “Tvindkraft” blev et begreb, da de vestjyske møllebyggere begyndte at rykke. Johannes, Erik Grove-Nielsens lillebror, var blandt Tvind-byggerne. Storebror holdt sig lidt i periferien, men var så meget med, at han kunne låne en støbeform.
De store stod på spring, da Økær Vindenergi begyndte at fremstille vinger af glasfiber. Vestas, Nordtank, Bonus og Enercon. Gennembruddet kom, da Erik Grove-Nielsen introducerede en vinge på fem meter.
Og nu er vi ved sagens kerne. Ved køkkenbordet diskuterede han med hustruen Tove, hvilken vej den nye vinge skulle dreje. Indtil da havde alle danske møllevinger drejet mod uret – også Tvinds. Og det sidste gjorde udslaget. Tove forfægtede det synspunkt, at “klosteret” – altså Tvind – ikke skulle bestemme retningen. Underforstået: ensretningen. Økær skulle gå imod strømmen. De nye vinger til de store aftagere drejede med uret.
Sådan gik det til, at alverdens møller følger urvisernes vej. Mange lokalplaner indeholder ligefrem en passus om, at møllerne skal være højreløbende. En overgang var Økær Vindenergi storproducent og måtte udvide med en afdeling i Mønsted. Siden koncentrerede den gamle NOAH-aktivist sig om at drive et prøvecenter for møllevinger.
Dybest set kan det være hip som hap, hvilken vej vingerne drejer. Med den åndelige ensretning er det en helt anden sag. Toves Tvind-trods har også en værdi. En opmuntring til alle, der strider mod strømmen for at komme til kilden. Det er det, det hele drejer sig om.