Sikke store kævler, der lå langs Søvej. Én af Borgvolds kæmper lå nu i afmålte stykker.
Sikke mange årringe. Tavse vidner om gode og dårlige år. Den sidste var sat. Jeg måtte lige gøre holdt. Tænke over det korte liv og den lange glemsel. Et øjebliks andagt. Så videre.
Mødte lidt efter en bekendt, og samtalen faldt på en afdød digter, der levede sit liv i Viborg. “Åh, hvad var det nu, han hed? Det var ham, der i flere år boede ved Hald Sø.” Også han havde haft sine årringe og var ved at glide ud af sagaen.
Helt glemt var han nu ikke. Det var jo lyrikeren Aage V. Reiter (1901-1982). Fra 1940 til 1950 udmærkede han sig med ni meget omtalte digtsamlinger. Så holdt han en pause på hele 27 år, indtil han udsendte “Oldingedigte”.
Aage Vammen Reiter havde sit gode, faste job i kreditforeningen og skulle ikke leve af pennen. Men skrive gjorde han nu alligevel, ligesom han støttede sin gode ven, forfatteren Erling Kristensen i “Knolden” ved Rindsholm.
Med sine ord forløste han lidt af hvert i det lokale. For eksempel var det Aage V. Reiter, der skrev den prolog, skuespillerinden Birgitte Federspiel læste op, da Tinghallen i 1969 holdt åbningsfest.
Hvem var han da, den forfatter, hvis navn vi havde så svært ved at kalde frem? I bogen “Her i byen – stykker om Viborg” beretter han om sin skolegang i Viborg. Først på Frk. Thomesens Skole, så på borgerskolen og endelig på latinskolen. Han gør meget ud af at beskrive den brogede skare af lærere, for også de har en tendens til at gå fra skolebogen til glemmebogen.
Ikke mindst latinskolens verdensberømte “Fugle-Mortensen” og religionslæreren Johannes Loft, der var lidt af en entertainer, træder lyslevende frem. Gad vide, om det stadig er til at skaffe Johannes Lofts børnebog “Det lærde alfabet”? Den er fra 1903, og dengang tog ingen anstød af, at 23 slaver udgjorde et levende alfabet.
Under “Viborg” har den engelske udgave af Wikipedia en liste med “Notable people”, mens den tyske udmærker sig med “Söhne und Töchter der Stad”. I begge optræder Aage V. Reiter. Personligheder som helgenen Kjeld, lovgiveren Gunner, filmskaberen Benjamin Christensen, forfatteren Peer Hultberg, stjernearkitekten Johan Otto von Spreckelsen og digteren Aage V. Reiter ragede op som træer, men voksede trods alt ikke ind i himmelen.