Det siges, at Margrethe den Første har lagt navn til skoven Margrethelund vest for byen. Langt tilbage kender vi den som en indhegnet egeskov. Den sygnede hen og var bare lynghede med egekrat, da otte viborgensere midt i 1800-årene købte den.
De otte ønskede i praksis at vise, hvordan skov kunne rejse sig af hedejord. Overretsprokurator Georg Morville var en mand med vilje og forstmæssig forstand, og han styrede arbejdet. I efteråret 1853 skred Morville og konsorter til handling.
Hvidel fik rollen som ammetræer, men de tabte pusten. Langt bedre gik det med hvidgran, bjergfyr og rødgran. Efter få år var Margrethelund igen en skov og kom til at optræde som et forbillede for hedesagen.
Efterhånden overtog Georg Morville alle jordlodderne. I dag står 12 efterkommere som ejere. En klausul sikrer, at den 115 hektar store skov ikke glider familien af hænde.
I Sct. Mogens Gade boede Georg Morville dør om dør med Enrico Dalgas. De to venner kunne gå rundt i Margrethelund og udpønse en plan, der kunne forandre hele det jyske hedeland. Hedeselskabet tog form.
Fra 1929 til 1955 figurerede i Løgstørbanens køreplan et trinbræt i skovkanten. Det bar skovens navn og har betjent Vestermarkens gårde, sikkert også en skovarbejder i ny og næ.
Trinbrættet er genopstået på Himmerlandsstien og gør skoven ære.