Symmetrien var idealet, da Viborg-arkitekt Søren Vig-Nielsen tegnede Vestre Skole. Forbilledet var læremesteren Hack Kampmanns Viborg Katedralskole. Begge er i gule sten, og begge drikker af antikkens og renæssancens kilder.
Vestre Skole åbnede den 1. april 1935. Østre Skole havde da for længst passeret bristepunktet. Fra begyndelsen var symmetrien ikke udtalt. Arbejdet var delt op i etaper. Først i 1960 stod de østlige dele, ikke mindst gymnastiksal nummer to, færdige. Samtidig toppede elevtallet ved 1400.
Naturen har sin egen vilje, som end ikke en kapacitet som Søren Vig-Nielsen kunne tøjle. Den nægtede at underkaste sig de strenge love. Den store skolegårds to lindetræer er tænkt som en del af symmetriens matematik, men det vestlige er og bliver det mindste. Da de i 1935 kom i jorden, har de nok været lige høje. Om det østlige er specielt potent, eller om makkeren er en svækling, skal jeg lade være usagt. Eller måske jordbunden.
I min tid på skolen morede vi os med lindenes frugter. Med deres vinger var de som helikoptere, vi kunne få til at flyve. De to træer må have frydet sig langt ind i deres sjæle, og glæden har nok været lige stor.
Engang i 1960’erne blev symmetrien brudt, om end i det små. Pedel “Slumme” malede en streg, der isolerede en mindre del af skolegården mod vest. Den var til de mindste elever, og ve den tølper, der overskred grænsen. Det mindste træ forblev på de stores side.