Boyesgade. Kortere kan et gadeskilt næsten ikke være. Her var ingen rutten med pladsen, som det senere skete med for eksempel N.F.S. Grundtvigs Vej.
Gaden har heddet sådan, siden Jens Georg Boye den 8. august 1902 fyldte 90 år. Navnet var byens måde at ære ham på, mens han endnu levede. Men han havde selv et ord at skulle have sagt. For gaden og udstykningen fra Jernbanegade til Skottenborg lå på den jord, han havde investeret i.
Jens Georg Boye var søn af den tyske indvandrer Joachim Hartvig von Boye. Som 11-årig kom han ud at tjene hos faster og onkel i Almind. Imod traditionen i familien kom han senere i købmandslære hos Lars Worre i Sct. Mathias Gade. Et godt valg. Den unge mand havde handelstalent.
Da han i 1837 købte fallitboet efter købmand Christian Friis på det sydvestre hjørne af Vestergade og St. Sct. Mikkels Gade, tog sagerne fart. Boye udviklede købmandsgården til at være byens driftigste og mest indbringende. Han vidste at gøre handel med alle, lige fra byens fine fruer til Sallings prangere.
Senere kastede han sig med samme iver over Øster Teglgård. Da det lille gadeskilt kom op, kunne han blandt andet på sit curriculum vitæ skrive købmand, eddikebrygger, brændevinsbrænder, teglbrænder, proprietær, kradsuldsfabrikant, brand- og politiinspektør, kreditforeningsdirektør, fattiggårdsforstander, dannebrogsmand, kanalbygger, handelsformand og kongelig osteleverandør. Oplagt at begrænse sig til “Boyesgade”.