En rest af Viborgs næsten 900 år gamle befæstning ligger på begge sider af Voldens nordlige tarm. Den 35 meter lange og tre meter høje vold er fredet. Godt for det. Med rette har Volden siden 1912 båret sit navn.
Nationalmuseet inspicerede i 1890 forholdene. Det stod da klart, at borte havde taget det meste af befæstningen. Oprindelig gik den i en halvcirkel fra Nørresø til Søndersø.
Da Svend, Knud og Valdemar midt i 1100-tallet kæmpede om kronen, sad Svend i begyndelsen på Viborg. Saxo skriver, at Knud havde det svært med byen, og at han efter et slag måtte flygte gennem Viborgs virvar af gader. Snart lod Svend byen befæste, idet han lovede borgerne velstand.
Viborgenserne benyttede sig af en naturlig lavning. De gjorde kløften lidt dybere og skråningen til bysiden lidt højere. Befæstningen var godt nok et par numre for stor til byen. På de tider havde kun Roskilde og Lund mere plads at boltre sig på.
Sofia, Knuds halvsøster, var ualmindelig veldrejet. Valdemar stod først på Svends side. Men da han fik tilbudt Sofia og en tredjedel af Knuds jordiske gods, var han til at flytte med. Brylluppet stod bag Viborgs volde. Nu var Valdemar den store. Svend måtte bide i lyngen syd for Viborg.