Multa paucis – meget i få ord – er god latin. Forfatteren Peter Seeberg praktiserede kortekunsten, da han fandt de få ord til det lille mindesmærke i Gammeltorvs nordlige stengærde: “5. maj 1945 – Freden – Glæden – Sorgen”.
Kommer naturligt til at tænke på salmedigter Kingos “Sorrig og glæde de vandre til hobe”, hvilket på nutidssprog er “Sorg og glæde går hånd i hånd”. Enkelt og sandt.
Det officielle Viborg afslørede mindet den 4. maj 1970 om aftenen, 25 år efter befrielsen. En tradition var skabt. Seebergs ord viste sig langtidsholdbare. År efter år har folk mødtes ved stenene til en eftertænksom stund.
En del år efter at himmerlændingene i Rævemosen fandt nationalklenodiet Gundestrupkarret, fik de mod på en mindesten on location.
De bad deres egen Johannes V. Jensen om at forfatte de forløsende ord. En og anden har nok undret sig, da han viste, hvad han var nået frem til: “Her udgravedes Gundestrupkedlen”. Her var ingen patos. Den senere nobelpristager mente, at karret sagde resten selv. Det samme med befrielsen.