Den tyske by Celle kan med næsten 500 styk mønstre den største samling af bindingsværkshuse i hele Europa. Hvilke pragteksemplarer. Hvilke flotte udsmykninger og inskriptioner. En fryd for øje og sjæl.
Og så er det alligevel for meget af det gode. Som at være på en udstilling med alt for mange ensartede malerier. Hvad der skulle være så godt, ender som en langgaber.
I Viborg kommer de forholdsvis få bindingsværkshuse paradoksalt nok mere til deres ret. De ligger lidt hist og lidt dist. Danner ikke noget mønster. Gå på opdagelse og find de fornemste eksempler på, hvad tømmerstokke og tavl kan gøre ved et bymiljø.
Jeg kan ikke få nok af at studere Mageløs 1, der også strækker sig lidt hen ad Sortebrødre Kirkestræde. Her er bindingsværk, så det klodser. Den ældste del ligger ud til kirkestrædet. Ritmester og godsejer Gert Didrik Levetzau, Tjele, lod det bygge lige efter storbranden i 1726.
Resten kom med skræddermester Just Lund som bygherre op trekvart århundrede senere, men hvor er det dog henrivende helstøbt. Som der står i Viborgs bevaringsplan: “Husets betydning for miljøet om kirken kan ikke vurderes højt nok … Forsvandt dette hus, ville en hel bydel falde sammen.”
Der var også noget at leve op til på vestsiden af Mageløs. Her lå bygningen “Mageløs” mellem brandene i 1615 og 1726. Det var ikke uden grund, at den hed sådan.
Blandt andre interessante bindingsværkshuse kan jeg på stående fod nævne Domprovstegårdens portbygning, Sct. Leonis Stræde 1, Den Gamle Præstegård, Sct. Mogens Gade 11, Hans Werrings Gård, Sct. Mogens Gade 28, Konrektors Gård, Sct. Mogens Gade 29, og Tage Høegs Gård, Sct. Mogens Gade 36.