Vestre Skole har et umiskendeligt præg af – skole. Sådan et kompleks står stærkt i både erindringen og bybilledet. Hvem husker ikke den første skoledag?
Min den første var på Vestre Skole i sommeren 1961. Vi fik til min mors og min store glæde den nyansatte Gytta Barrett som klasselærer.
Østre Skole og Vestre Skole står som de store, gamle byskoler. Den for længe siden lukkede Østre Skole var fra 1887 og havde i 1961 893 elever mod hele 1431 i 1954. Vestre Skole toppede i 1958 med 1382 elever og havde i mit første år 1119 elever, fordelt på 49 klasser.
Netop i 1961 lukkede Vestermarkens Skole, og 37 elever fra “marken” begyndte i stedet på Vestre Skole. To år før lukkede Gråbrødre Skole, der da havde 21 elever. Nørremarkens Skole holdt med sine 19 elever endnu stand, men kun frem til 1966. Det var dengang, titlen “enelærer” fandtes i Viborg Kommunale Skolevæsen. Så var der også Søndre Skole og Nordre Skole, sidstnævnte fra 1959.
Vi små hoveder i 1. klasse havde 18 ugentlige timer; halvdelen var med dansk og skrivning. Intet mod de 36 timer, som de store i 2. real måtte trækkes med. Latin tegnede sig her for fem timer, tysk for fire timer og engelsk for tre timer. Tankevækkende fordeling.
Det var i det år, cheftandlæge Aage Svaneborg introducerede den fælles seance med fluor-tandbørstning. Skolemælken og vitaminpillerne gjorde også deres indtog. Femteklasserne var til standpunktsprøverne oppe i den gribende genfortælling om “En tro hund”.
Med lærer Sakse Ross Petersen som instruktør opførte udvalgte elever ved Vestre Skoles årsfest intet mindre end Shaws “Pygmalion” om idealbilledet af en kvinde. Vi render vel alle rundt med idealbilleder. Også af skoler.