Rektors Lysthus i Latinerhaven og lysthuset i Amtmandens Have nord for Nytorv står og vidner om en tid, da der til en sirlig lysthave hørte et lige så sirligt lysthus. Den dag i dag er de en lyst at skue og er under fredningens beskyttende vinger.
Vi taler her om 1800-tallets første halvdel. Konrektor Jacob Tetens lod i cirka 1800 sit havehus bygge, mens amtmand og baron Lucas Peter von Bretton et halvt århundrede senere fik en vognremise bygget om til en pryd for Amtmandsgården.
Den slags småhuse oser af hule og hygge. I de gamle, fine haver kunne beboerne foretage en lille lystrejse fra hovedhuset til havehuset, der bød sig til som en verden for sig. En havestue eller en løvhytte kunne såmænd også gøre det. Tehuset er et beslægtet begreb fra den tid. Forfatternes skrivehytter hører desuden med til familien.
Jeg kender til Viborg-haver, hvis indehavere hæger om lysthuse af højeste karat. Villaen kan være nok så prangende, men det er først når talen falder på lysthuset, at øjnene lyser.
De bedste kolonihavehuse lever fint op til kriterierne. Haveforeningen “Løkken” ved Nørresøs vestbred udmærker sig på den front. Dertil kommer en hel del udflugtshytter, såsom den norske bjælkehytte i Nordisk Park og Tehuset ved Søndersøs vestbred.
På en vandretur om Viborgsøerne er det ikke værst at kunne komme under tag. Frit tilgængelige er den røde pavillon på Sønæs samt madpakkehusene i Kildekrattet og Granada-skoven. Sådanne tilbud kan få enhver til at se lyst på tilværelsen.