Anders på Hvolris med træbenet havde armkræfter, så det ville noget. Arbejdsmanden, amatørarkæologen og historiefortælleren Anders Olesen havde god brug for sine armmuskler, da han i 1967 gravede Jakobs Brønd ved Asmild Kloster ud.
Hjælperne fra museet firede ham ned i hullet, og så kom spand efter spand med fyld op til overfladen. Det siges, at han skruede træbenet af, så han bedre kunne komme til. 10 meter nede stødte han på en egebelagt bund. Den dag i dag står den dybe, stensatte brønd med en overbygning af træ og et sikkerhedsnet til minde om hans dåd.
Det augustinske nonnekloster kender vi fra 1169. Nonnerne etablerede et firfløjet anlæg med den allerede bestående Sct. Margretes Kirke som den fjerde fløj mod nord. Jakobs Brønd er nok fra 1300-årene og lå lige syd for sydfløjen.
Anders fik efter eget sigende ekstra kræfter i armene, efter at han under tørvegravning mistede sit venstre ben i ælteværket. I bibelhistorien om Rakel og Jakob får Jakob uanede kræfter, da han ved en brønd kaster sin kærlighed på Rakel. Med et snuptag fjerner han brøndens dæksten, hvilket normalt kræver mange hænder.
At kalde Asmild-brønden Jakobs Brønd har intet historisk belæg, men kanske er Biblen kilden. Navnet dukkede bare op. Brønden har haft det prosaiske formål at forsyne klostrets køkken.
Ved reformationen lukkede klostret, men nonnerne fik lov til at blive boende deres tid ud. I 1552 havde den sidste nonne hevet den sidste spand vand op af brønden.