Følg stien bag om sygehuset; det svarer sig. Bagsiden udstråler en verden af i går.
Det lille anlæg med vandløb, planter og kunst ligger som en rest af den park, som det første sygehus var en del af. Blikket lader sig også fange af ældre, gulstenede bygninger, der trodsigt holder stand. Lidt for sig selv ligger en lav længe. Den hedder blandt kendere Malthes Palæ.
Busten af Peter Wilken Heiberg, sygehusets far, skuer passende mod Malthes Palæ. Som den fremsynede mand, han var, affinder han sig nok med den nye tids kolos bagved. I dag bor administrationen i huset. Da økonoma Rigmor Malthesen regerede i palæet, var han for længst borte, men frøkenen må have været en personlighed efter hans hoved. Myndigt ledede hun i mange år centralkøkkenet.
Ikke for ingenting var Rigmor Malthesen frontfigur i Økonomaforeningen. Hendes faglige stolthed forbød hende at lade dagens ret gå ud til patienterne, før hun ved en hel ceremoni havde prøvesmagt den. Og ingen kunne ved rent øjemål føre en køkkenkniv som hun.
Oprindelig var Malthes Palæ i én etage og var epidemibygning. Midt i 1920’erne havde sygehuset vokseværk. Blandt meget andet forsynede arkitekt Søren Vig-Nielsen vores bygning med en ekstra etage. Den gamle indmad kom ud. Nu skulle den være centralkøkken. Via tunneler kunne personalet bringe forsyninger ud til afdelingerne.
Fra 1923 til 1935 var den stærke socialdemokrat Niels Fisker formand for sygehusets bestyrelse. Førstelæreren fra Almind var sygehuset en god mand. Endnu større opgaver end et centralkøkken ventede, da han i 1935 fik posten som minister for offentlige arbejder.
I 1992 var det slut med kokkeri i den gamle bastion. Et portræt af Rigmor Malthesen blev hængende til eftertiden.