Navnet Den Gamle Postgård smager af længst svundne dage. Den lå i Sct. Mogens Gade 35 og røg ud af sagaen i 1961.
Den engang så prægtige bygård fra 1600-årene var til sidst ikke noget at skrive hjem om. Men da postmester Hans Hermann Willer Hansen i 1800-tallets første halvdel ejede den, var den en statslig embedsmand værdig.
Postmesterens tid sad længe efter i murværket. Det hænder såmænd stadig, at “Den Gamle Postgård” dukker op, skønt den nuværende bygning er fra 1978.
Med lige så megen ret kunne den hedde “Den Gamle Farvergård”, thi gårdens sidste storhedstid var med malermester Anton Peter Nielsen Gildsig som ejer. Her blomstrede i klunketiden et rigt familieliv, kombineret med en farverig virksomhed.
Grunden skød helt over til Reberbanen. Så pladsen var rigelig, da Gildsig-familien udviklede en tapetfabrik. Det gik faktisk forrygende, godt hjulpet frem af den fingersnilde fabrikant Brems og lidt inspiration udefra.
Men alt får en ende. Efter en konkurs overtog den københavnske grosserer Carl Gotfred Mammen i 1924 tapetfabrikken og drev den videre under navnet “Aladdin”. Ejerne skiftede, men først i 1973 var eventyret slut.
Ensom og forladt stod den gamle tapetfabrik i to år. Fabrikken omfattede to bygninger på hver 50 meter. Den 17. marts 1975 brændte den. En brand, der endnu huskes. Men magien fra Aladdins lampe består. Nutidens ejerforening hedder naturligvis “Aladdin”.