Er der noget mere anonymt end navnet Vestergade? Dem har vi åh så mange af i Danmark.
Allerede på Viborgs første bykort – fra 1677 – finder vi Vestergade. På kortet fra 1849 optræder dog et spændende alternativ: Brændevinsgade. Trolig er det et folkeligt navn, men dog værd at skåle for.
Sandheden er, at Vestergade/Brændevinsgade i 1800-tallet var byens mest brogede gade. Her lå købmandsgårdene tæt, og to af dem var med brændevinsbrænderi.
Husk på, at gaden forbandt hestemarkedernes Gravene med Nytorvs torvehandel. Ikke mindst var den bøndernes gade, og købmændene vidste at betjene dem.
Det folkelige gav sig også udslag i de mange marskandisere. Én af dem var tilmed pantelåner. Hans lokaler gik under navnet Frelserens Kirke. Det var noget andet end den religiøse sekt, der i pietismens tid huserede i gaden.
Da bønderne i 1890’erne begyndte at handle i egne brugsforeninger, gik det sørgeligt tilbage for byens købmandsgårde. Nogle satte hårdt imod hårdt og nægtede at skænke brændevin, hvis der ikke fulgte handel med. Noget for noget. Men udviklingen var ikke til at standse.
I 1969 fik Vestergade status som Viborgs første gågade med det kommercielle navn Vestergågade. Den fik en delvis overdækning med indbygget lyshav. Til stort mishag for Jan Gehl, arkitekturens førende smagsdommer. Lad det fare.
Nu forsøger den sig med dæmpet musik. I Brændevinsgade er noget altid i gære.