En bue af rødlige brosten kan være et livstegn fra Heribert, Viborgs første biskop. Arkæolog og universitetslektor emeritus Hans Krongaard Kristensen forfægter den tanke i pragtbogen “Asmild Kirke og Kloster”.
Det er ikke så farlig meget, vi ved om denne Heribert. I cirka 1060 sendte ærkebiskop Adalbert i Bremen Heribert til Viborg, så han kunne virke som biskop i det nydannede Viborg Stift. Han kan godt have haft en del virksomme år i Viborg. Den næste kendte biskop i rækken var Eskil, hvis periode sluttede brat med et drab i 1132. Det er immervæk 72 år, de kan have delt.
Allerede da Heribert kom til Viborg, kan Asmild Kirke – dengang Sct. Margretes Kirke – have eksisteret som trækirke, vurderer Hans Krongaard Kristensen og spiller derpå et dristigt kort ud, nemlig at det er Heribert, der kan være ophavsmand til kirken som en tysk inspireret stenkirke. I givet fald kan arbejdet være sket i to tempi fra 1060 til 1100.
Arkæologer har i flere omgange gravet og gransket i og ved Asmild Kirke. Den fik tidligt noget så sjældent som en apsis mod vest. Det nu forsvundne vestparti bestod af kor, apsis og to kraftige tårne. Tesen er, at Heribert havde denne idé med sig fra domkirken i Bremen, der netop havde en konstruktion af den slags.
Sct. Margretes Kirke hørte til og med Niels, nummer fire i rækken, direkte under Viborg-bispen, så Heribert kan have haft en god grund til at skikke bud efter en bygmester fra sin gamle hjemegn. Forfatteren forestiller sig, at han har sendt holdet videre til Aalborg, for også fjordbyens Budolfi Kirke fik en apsis mod vest. Aalborg hørte dengang under Viborg Stift.
En brand i første halvdel af 1300-årene tog vestpartiet. Buen i belægningen markerer den sjældne apsis. Resten er op til beskueren.