Myten om en hemmelig elskovstunnel mellem de mandlige augustinere i Viborg Domkirke og de kvindelige ditto i Asmild fik ny næring den dag i 1998, da Dansk Planteskoleejerforening og Viborg Kommune indviede Asmild Klosterhave.
Deltagerne stod ved foden af fortidens nonnekloster, og der lød muntre bemærkninger om, hvad der dengang kunne komme ud af celledeling på den kvindelige side.
Planteskoleejerne fejrede, at deres forening fyldte 100 år. At festen fandt sted i Viborg, og at fødselaren gav 100.000 kroner til klosterhaven, var ikke tilfældigt. Carl Jacobson Brostrøm, Viborgs nærmest sagnomspundne planteskoleejer, tog initiativet til foreningen og var formand en lille halv snes år.
Gennem det meste af fire århundreder husede Asmild Kloster et lille samfund af nonner. Fra fund ved vi, at de var flittige med tekstiler. Et par fiskedamme i nærheden gav føde til fasten og andre kødløse dage. Og så havde de deres have med læge- og krydderurter, hvortil kom abildgården med frugttræer.
Fire paradisæbletræer markerer de fire tidsafsnit og fører tanken hen mod frugthaven, der lå syd for urtehaven. På dennes sted vokser nu dåbslunden med et æbletræ for hver årgang af døbte. Børnene planter træerne, når de er fyldt fem år. Det første er for årgang 1993.
Kommunen markerede 25-års-jubilæet ved at løsne tidens bånd og give haven nogle temaer: planter til kvinder, planter til svære sygdomme, planter til dagligdagen og planter med Maria-navne.
Erik Heides skulptur af bisp Gunner står stoisk og skuer over planteriget. I levende live tilgodeså han nonnerne og sørgede for, at de fik munkerationer af mad. En streng symmetri kendetegner klosterhaven og leder tanken hen på – celledeling.