Mandag den 4. januar 1773 begyndte avisen Den Viborger Samler at udkomme. Udgiver var landfysikus og bogtrykker Christian Elovius Mangor, der to år før havde etableret sig med et trykkeri i strædet neden for Lones Kilde – nutidens Sct. Leonis Gade.
“Samler”? Det var da et underligt navn til en avis. En avis i gængs forstand var den nu heller ikke. Den var et folkeoplysende ugeblad med en stor, opbyggelig artikel, der var garneret med smånyt, annoncer og bekendtgørelser.
Navnet hentyder til, at den gode Mangor havde sat sig for at samle nyttig vide til læseren. Landlægen ordinerede en halv time per uge. Som det hedder i hans programerklæring:
“Skulle et ugeblad ikke vel være et af de bekvemmeste midler til at opvække agtsomheden hos dem, der af afsky til bøger intet læser, eller af letsindighed intet tænker?”
Fra begyndelsen havde “Samleren” 225 abonnenter over det ganske land, mest i det jyske og en pæn portion i Viborg. En blanding af præster, latinskolelærere, embedsmænd og godsejere. Allerede i 1776 rejste han fra byen, men avisen levede videre.
Langsomt voksede det journalistiske indhold. Men så sent som i 1839 ironiserede Kjøbenhavnsposten over Den Viborger Samlers ringe standard og mente, at byen havde fortjent bedre: “Hvad intelligens angår, bør vel således Viborg betragtes som en af de byer, der står højest.”
I det år løftede den sig faktisk op ved håret. Den skiftede navn til Viborg Stiftstidende og begyndte at udkomme fire gange om ugen, hvilket fremmede nyhedsstrømmen.
Sammen med otte andre lokalaviser udkom Viborg Stiftstidende sidste gang mandag den 31. december 1962. “Ikke forgæves” hed forsidens bærende artikel – lige under boksen med “Cykellygten tændes fra 16.22 til 8.22”.