Jernvarefabrikant Julius Brems var stor i slaget, da han i 1906 lod ejendommen Westend, Gravene 1, opføre. Dels fører navnet tanken hen på Londons berømte kvarter, dels er ejendommen som et monument over en fremgangsrig erhvervsmand.
Julius Brems hyrede den nyetablerede arkitekt Søren Vig-Nielsen til at tegne en markant hjørneejendom med butikslokaler hele raden rundt og med herskabelige lejligheder til familien og andre bedsteborgere.
Sin egen virksomhed flyttede han fra St. Sct. Mikkels Gade. Tilmed forsøgte han sig i et års tid som biografejer med Kinografen, der i et smalt lokale havde plads til hele 130 gæster.
Men han kunne også leje ud til en tøjbutik – London Magasinet, naturligvis – en boghandel, en farvehandel, en handskemager og en tandlæge.
Ved farvehandler Gildsigs butiksdør hang en vaks papegøje og bød indenfor. Allerøverst boede Aage Munksgaard, foretagsom fotograf med meget mere. Opgangen var prydet med hans fotografier.
Det var noget andet end den usle bygning, Julius Brems et par år før havde erhvervet, og som endda lå i vejen for den voksende trafik.
Han døde i 1924, men et halvt århundrede frem var Westend i familiens eje. Hustruen Pernille Brems havde til sin død i 1937 et udadvendt virke som lotterikollektrice.
Allerede i 1914 overtog sønnen Holger Brems faderens firma. I 1927 var den del af eventyret slut. Til sin død i 1950 videreførte sønnen dog en lukrativ nebengesjæft: at fremstille kirketal til salmetavler.
Faderen var nok mest kendt for Brems-bilen. Pudsigt nok fortsatte sønnen i sporet. I en årrække virkede han nemlig som statens motorsagkyndige, hvilket han praktiserede med stor myndighed. Det forpligtede at hedde Brems.