Domkirkens syvarmede lysestage er så kendt og sjælden, at den har et navn, Lyskloven. En klov – eller klove – er en lyseholder og har vel sit navn, fordi en “klo” holder lyset fast.
I den store ordbog læser vi om en lysklove, at den “er en stor, flerarmet lysestage fra middelalderen, især (som) de, der står på gulvet i Viborg og Ribe Domkirke.”
Viborgs skinnende eksemplar er fra 1496 og kom til verden i Lübeck, skabt af messingstøber Dirch Rob. Kannik Peder Povlsen ved Viborg Domkapitel bestilte og bekostede den. På de tider var adelsmanden Niels Glob biskop, og han fik sit våben, en ørn med udspilede vinger, med på stagen.
Et tredje navn optræder på den. Klokkestøber Caspar Kønig var kommet til Viborg efter den store brand i 1726. Ikke nok med, at han støbte to klokker til Sortebrødre Kirke og tre til domkirken; han reparerede også Lyskloven, der lå i en miserabel stand i den rygende ruinhob.
Det er bemærkelsesværdigt, at dette prægtige stykke inventar også overlevede brandene i 1501 og 1567. Kun døbefonten står på samme vis som et tavst vidne fra den katolske katedral. Den 280 centimeter høje lysestage knejser nærmest uanfægtet på sine tre løver.
Den er med en bogstol, der til overflod er prydet med et ansigt, formet som en sol. Vi hører om, hvordan disciple ved latinskolen sang for ved klokken to-gudstjenesten, og at de havde deres sanghæfte til at sidde på lysestagens bogstol.
Kannik Povlsen sørgede også for penge til driften. Indtægter fra gården Herkegård ved Mammen skulle sikre, at kirken kunne holde Lyskloven i fin stand og indkøbe de dyre lys.
Det var ikke ualmindeligt, at gårde og marker var knyttet til kirkernes stager, hvilket en del stednavne med “lys” vidner om. Blot til almindelig oplysning.