En trappe på domkirkens nordside fører lige ned i kulkælderen. Kul og kulfyr har kirken ikke brug for længere, men den tid er såmænd ikke fjern, da en fyrbøder moslede i dybet, så varme kunne brede sig via luftkanaler.
I dag rummer kælderen det store fjernvarmeanlæg. Og så har den faktisk en niche, der kan ægge fantasien. Er det ligegodt her, vi finder indgangen til den hemmelige gang?
Ligesom kulkælderen har ikke alt i kirken gennem tiden tjent de åndelige formål. Tænk blot, at kongen i 1812 under bataljerne med englænderne havde et kornlager i kirken. Den i forvejen forsømte kirke tog skade. Efter sigende red dragoner rundt i kirkerummet. Viborgenserne rasede. I 1833 gav staten kirken en erstatning på 900 rigsbankdaler.
Klos op ad kirkens nordvæg lå fra 1639 dom- og adelshuset, der var berømmet for sin over 30 meter lange festsal med flotte træpaneler og et imponerende galleri af adelsskjolde. Larmen fra tant og fjas var til at høre i kirken, og en biskop kaldte naboen et kapel for den onde selv.
Under treårskrigen fra 1848 slog en bataljon af danske soldater sig ned i Viborg. De gemte deres krudt i domkirkens Daaske Kapel. En skildvagt vogtede. Kirkegængerne havde forbud mod at ryge både ude og inde. Hestene skulle bevæge sig i skridt, for hestesko og hjul kunne ellers gøre farlige gnister. Men hvad nu, hvis lynet slog ned? Byrådet viste handlekraft og fik eksplosiverne bragt uden for byen.
Ved de store snapstingsmarkeder rykkede boghandlere med boder ind i kirkens kapeller. Nok mest med gudelige bøger, og dem var der knap så meget sprængstof i.