Et relief af ler byder gæsten i Sortebrødrehus velkommen. Det forestiller et klostersegl. Viborg-arkitekt Fritz Madsen, der tegnede huset, har lagt initialer til værket: “FM 70”.
Sortebrødre Kloster i Viborg har uden tvivl haft et segl, men vi kender det ikke. Derimod er seglet fra de sortklædte brødre i Odense bevaret. Dette har Fritz Madsen kopieret, idet han har gjort det til “Sortebrødre Kirkes segl, Viborg Søndre Sogn”. “Steal with pride,” som vi journalister siger.
Det lerbrændte segl forestiller Herren på tronen, flankeret af to engle med henholdsvis et kors og en basun. Nederst knæler en munk. Her er mere smæk for skillingen end i det segl, som Viborgs korsbrødre betjente sig af: en helgen med en kalk.
En munk med oprakte arme og en abbed med krumstav pryder Viborg Gråbrødre Klosters logo. For den gode gavegiver var det dog vigtigere at holde sig inden for den dominikanske orden end at vælge et lokalt forlæg.
Sortebrødrehus stod færdigt i februar 1969. Fritz Madsen fik god hjælp af kompagnon Svend Frandsen, som siden skabte Søndermarkskirken. Menighedshuset er i tydelig klosterstil. Relieffet er fra 1970. Godt, at det kom op.
En identitetsmarkør som et segl skal øse af de dybe brønde. Se nu for eksempel Viborgs bispesegl. I den nuværende form er det fra 1993. Kilden er biskop Lave Globs segl fra cirka 1400. Det er med Himmeriges to nøgler, den ottekantede Kristus-stjerne og Maria-rosen med de fem kronblade.
Her var det ikke nødvendigt at søge til Odense.